800 km til Austin var hele turen værd

Efter min sidste oplevelse i Lajitas, cowboy action shooting, valgte jeg at køre alle 800 km op til Austin. Egentlige vill jeg bide turen over og kun have en dag i Austin og så videre til Houston for den sidste dag, men dels synes jeg ikke om Houston (og rigtig mange jeg mødte paa min tur gav mig ret) og så havde jeg hørt en masse om Austin.

Det var en lang tur, men det hele værd. Austin er en rigtig fed by med masser af liv – også downtown, hvor mange byer af denne størrelse fuldstændig dør når det er fyraften.
Austin er ikke større (downtown) til at man kan overskue den på gå-ben. Eller bedre endnu, en segway tur (segway city på 6th street). Det vil jeg anbefale man gør som noget af det første, så man ved hvor hvad sker og hvornår.

Austin er Live Music Capital of the World og det oplever man med det samme i entertainment district. Der er altid et bredt udvalg af live musik på alle tider af døgnet og så er Austin hjemsted for SXSW festivallen hvert år.

Dele af 6th street kan godt virke som Jomfru Ane gade og når det hele lukker kl 02:00, så kommer alle ud på gaden og politiet møder talstærkt op (jeg oplevede dog ingen ballade). Det var dog en oplevelse at stå mellem tusindvis af feststemte mennesker og oplevele politi på heste rydde gaderne på fredelig vis.

Austin er også State Capitol og har en capitol building. Det er altid en oplevelse at gå på opdagelse i capitol buildings – og så er det gratis. Mange steder er der gratis tours ellers kan man selv gå rundt og udforske bygningen og man kan komme rigtig langt ind i de hellige haller.

Austin er også kendt for en anden ting, nemlig flagermus. Under en af byens broer bor op imod 2 mio flagermus og fra marts til oktober forlader de alle broen omkring solnedgang og flyver samler ud for at finde føde. Det er et utroligt syn. Desværre stod jeg ikke optimalt, så jeg fik ingen billeder af den store vandring, men kunne tydeligt se det imponerende syn.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Grafitti på Cadillac Ranch

Cadillac Ranch er ikke en oprindelig Route 66 oplevelse, men er blevet et must-see stop. Tag spraymaling med og sæt dit personlige præg.

Annapolis og US Naval Academy

Annapolis er ikke blot billedeskøn idyl. Byen har været centrum for flere historiske begivenheder, bl.a. George Washingtons opsigelse. US Naval Academy har også historie og så skal de studerende deltage i to sportsgrene om året.

Vores suite på THE Hotel i Las Vegas

70 kvm, stue med sofagruppe og lænestol, arbejdsplads, stor fladskærm, soveværelse med to dobbeltsenge, stort klædeskab og TV, marmor badeværelse, tv på badeværelset mm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada