Pike Place, tyggegummivæggen, amfibie-tur og Microsoft, Roadtrip i USA

Med et vist fokus på mad under sommerens roadtrip i USA syntes jeg det var på sin plads at slutte af med maner, derfor havde jeg booket en guidet mad-tur af Pike Place Market med Seattle Bites.
Ved start på Seattle kunstmuseum fik man udleveret lyd-dims, så man hele tiden kunne høre hvad guiden sagde i det støjende og menneskefyldte marked. Vi fik også nogle kopper, tallerkner og bestik, så man ikke var i tvivl om at det var mad der var i fokus.

Der var ni bites på turen og første stop var Taste Restaurant på kunstmuseet. En restaurant der arbejder ud fra et lokalt princip og kun benytter råvarer fra en radius på 150 miles (+ olivenolie, som de må hente lidt længere væk).
Dernæst gik vi ind på markedet og fik alt fra crepes, würtz, teriyaki laks, corned beef sandwich, dry soda, clam chowder, frugt og grønt, tikka masala og slow-brygget kaffe.

Man får en masse information og historie om markedet og området og det er en alletiders måde at opleve det på. Man når ikke det hele igennem men med den viden man får er man godt klædt på til selv at gå på oplevelse. Undervejs blev vi introduceret til en af de mest klæbrige seværdigheder i Seattle: tyggegummivæggen. Det er en væg hvor man kommer og sætter sit tyggegummi. Startet af teatergæster i sin tid, men renset af flere gange indtil teateret ikke ville efterkomme byens krav mere og det har nu fået lov at stå til i flere år og er nu en fast del af Seatles seværdigheder. Vi fik udlevet tyggegummi af vores guide og leg lavede et langt udtræk og plantede midt i det hele.

Turen var sat til 2,5 timer, men vi var stadig igang 3,5 time efter start. Vi var derfor også nødt til at springe fra inden kaffen, da vi havde en anden tur vi skulle nå.

For at nå vores bestilte tid med Ducks of Seattle, sprang vi i en taxa, kørte til motellet og hentede en langærmet (for der var lidt køligt den dag) og gik over til Ducks of Seattle (det hele ligger centralt og i gå-afstand fra hvor vi boede).
Vi var også en tur med Ducks i Boston sidste år og det er en super måde at opleve byer på, hvor vand spiller en stor rolle på omgivelserne. Med Ducks of Seattle får man 1 time på land og en halv time i vand, tilsat underholdende guides (chauffør-kaptajner, når nu det er amfibiekøretøjer man fragtes rundt i) der fortæller vidt og bredt, tilføjet musik og skøre indslag med ting man skal gøre ud for forskellige ting.
Turen bragte os igennem downtown og ud til hvor vi også startede vores tur på vandet. Vi sejlede på union lake hvor der er et fantastisk view af byen (skyline og space needle) og hvor vi også kunne se de mange husbåde og flydende huse (som slet ikke er så flydende endda) og selvfølgelig også huset fra filmen Sleepless in Seattle. Købt af et ægtepar lige inden filmen havde premiere til 600.000$. Lige nu til salg for 2.3 mio $. Ikke kun gået op i pris pga filmen. Hele området omkring og specielt nede på søen er dyrt, for der er begrænsninger på antallet af boliger så de der er der sælges/udlejes til overpris.
Fra vandet kunne vi også se en gammel rusten fabrik. Den valgte man at sætte et hegn omkring og kalde det kunst. Seattle har faktisk rigtig megen kunst i det fri og det kommer sig af en regel der siger, at 1% af udgifterne til alle nye offentlige bygninger skal benyttes til kunst for offentligheden.

Efter Ducks turen var det atter spisetid og vi valgte Vons Roasthouse for at få lidt bbq. Vi blev ikke skuffede men de udleverede plastikhandsker var lige i overkanten. Efter maden gik vi på Pike Brewery & Pub og et sidste kig til tyggegummivæggen.

Sidste dag i Seattle tog vi tidligt ned på Pike Place market og fik set nogle af de områder som vi ikke nåede på turen.

Tog en sidte tur med momnorail tilbage til Space Needle, checkede ud fra motellet og kørte ud til Microsoft.

De har et besøgscenter med en lille smule historie om firmaet og udviklingen i teknologi. Kan godt mærke det er et software hus, for deres fancy touch fladskærme mm. (som jo af gode grunde ikke kan være Apple i et Microsoft hus) virkede ikke og deres Zune afspillere er en smule sølle i forhold til apples iPod Collection – for ikke at tale om deres operativsystem til mobiltelefoner, som de kun fremviste i den. Eksisterende udgave frem for den de kommer med i næste måned. Deres xbox afdeling var mest gennemført.

Der er også en stor butik, men da de jo stort set kun laver software, så var det ikke andet end musemåtter, krus og key hangere de havde til salg. Man kunne godt købe deres software der også, men det var præsenteret på en kedelig lagerreol (som man iøvrigt ikke måtte tage billeder af). Medmindre du kommer lige forbi så vil jeg ikke anbefale at bruge tid på et besøg, men det kan dog overståes på en halv time hvis du gør.

Efter Microsoft var det ved at være slut. Vi kørte ud til det sidste motel vi skulle bo på. Kørte us til et supermarked og købte de m&m’s vi skulle have med hjem og noget aftensmad.
Efter en tv-dinner foran tv’et, mens jeg tømte de sidste billeder ud af kameraerne, kørte jeg ud og afleverede vores udlejningsbil. Det valgte jeg at gøre dagen før, da vi skulle tidligt op og ikke gad rode med det om morgenen. I stedet tog vi en lufthavnsshuttel fra hotellet i lufthavnen. Mindre stress og mere tid.

Hjemturen gik fra Seattle til Newark med Continental. Der skiftede vi til SAS (men først et terminal skifte og igennem en fyldt, lille sikkerhedskokntrol som det tog os godt tyve minutter at komme igennem). Derfra direkte hjem til København og en lille uge med jet-lack.