Den første overnatning på min Route 66 roadtrip bliver i Chicago (sådan da). Musikfestivallen Lollapalooza gjorde det ikke nemt at finde en billig seng, men det endte faktisk med at blive til min fordel.
Første overnatning bestilt
Det er ikke nødvendigt at oplyse en overnatningsadresse i sin ESTA (der er felter til det), men flyselskabet vil have en ved check-in.
Kender godt tricket med blot at oplyse en tilfældig adresse eller evt. bestille en og så afbestille, så man har en bekræftelse man kan vise ved immigration. Men eftersom jeg alligevel skal bruge en overnatning i Chicago, så har jeg bestilt.
Billig overnatning downtown
Da Route 66 starter downtown Chicago så ville jeg gerne have haft en overnatning der. Som regel er det ikke noget problem at finde en overnatning til en fornuftig pris i de større byer (måske på nær New York), men lige fra starten synes jeg priserne var høje. Jeg bruger meget Hotels.com til at finde overnatningssteder men syntes priserne var lidt vel høje og de billige motelkæder jeg ofte benytter, optrådte slet ikke på listen fordi der ikke var nogen værelser ledige.
Jeg googlede lidt og fandt ud af, at der 5-7 august er der Lollapalooza i Chicago, så alt den billige overnatning downtown var røget og der var nu kun overnatning der kostede +1200 kr. Jeg er ikke for fin til at betale den pris, men da det udelukkende var en overnatning hvor vi skal tidligt op og afsted, så var det i overkanten at betale.
I stedet begyndte jeg at kigge på hvad vi havde brug for inden vi drog ud på Route 66. Der er nogle ting vi skal nå at shoppe og så skal vi have provianteret (og bla. købe køletaske). Samtidigt har jeg set mig lun på at spise på Lou Malnatis den første aften (Lou Malnatis er startet ef UNO folk (spiste jeg på i 2003) og vandt i Food Wars blindtest med UNO, så de skal prøves).
Billig overnatning udenfor byen
For at set hele passede bedst ind i programmet endte jeg med at bestille et værelse i forstaden Schaumburg. Det ligger 20 minutter vest for O’hare lufthavnen og har et mall, en Walmart og en Lou Malnatis restaurant mm. så vi kan få styr på det hele i mere rolige forhold end downtown. Og forhåbentlig den dag vi ankommer, så hele den første dag kan afsættes til starten på Route 66 og turen mod Springfield. IL.
Jeg endte med et værelse på Hilton Garden Inn og betaler 450 kr. for et værelse med to queen senge, alle amenities og morgenmad.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
3 Comments
Hvordan var din oplevelse på Lou Malnatis? Er det noget man skal overveje, hvis man godt kan li mad? 🙂
@ Steen
Det er godt, men du skal vide hvad du gåt ind til. Det er traditionel Chicago Deep Pan Pizza. Det er mere en pie end en pizza. Meget af det at spise der, er historien bag og den “fejde” der er mellem Uno og Malnatis.
Personligt er jeg vild med Pizza Hut, så jeg vil helt klart prøve Malnatis og Uno når jeg alligevel skal til Chicago i maj.