Funk Grove Maple Sirup og Springfield på Route 66

Efter Pontiac havde vi kun et stop mere på programmet. Klokken var ved at være mange, så vi besluttede os for at gøre stop i Funk Grove, inden vi fandt I-55 og kørte mod Springfield.

Funk Grove Maple Sirup på Route 66

I Funk Grove laver de maple sirup. Det er en lille familiedrevet virksomhed som er blevet et populært stop på Route 66. Vi havde forventet at der var lukket da vi kom omkring kl 18, da det meste lukker kl 16.
Vi valgte dog at køre op ad grusvejen og ind på gårdspladsen. Vi konstaterede at der desværre var lukket, men inden vi havde fået vendt bilen var en ældre dame kommet ud fra stuehuset og kommet ud til os. Hun spurgte om vi ville ind. Gerne, hvis ikke det var til for megen besvær. Det var det ikke, nu havde hun jo allerede taget nøglen med derud 😉
Igen var det oprindelse og vejr der blev lagt ud med. Hun ville dog også gerne vide hvad folk arbejdede med, så det blev også vendt. Mens vi snakkede kom endnu en bil og flere gæster kom ind i butikken. Snakken faldt på produktion mm. og de laver ca. 1800 gallon færdig maple sirup om året. De indsætter 7000 tappehaner i tapningssæsonen og produktionen er meget afhængig af at vejret er rigtigt. Saften fra ahorntræerne har kun 2% sukkerindhold og der går derfor ca 50 gallons saft til 1 gallon færdig sirup. Vi fik en smagsprøve, købte lidt og kørte videre.


Cozy Dogs i Springfield – en Route 66 klassiker

Klokken var ved at være mange og vi ankom først til vores hotel i Springfield omkring kl 20. Det betød desværre, at en af mine kulinariske oplevelser gik i vasken. Vi skulle have været på Cozy Dog Diner og spise, men de lukkede lige som vi ankom og de havde lukket søndag, så vi kunne ikke få prøvet de originale corn dogs.
Vi tog tilbage til hotellet og fik et par øl i stedet og måtte atter se os slået af jetlag omrking kl 22.

Hjemme hos Præsident Abraham Lincoln

Vi fik mere søvn end dagen før, men kom stadigt tidligt op. Der var en ganske udemærket morgenmadsbuffet på hotellet, så vi forsynede os og lagde planer for dagen. Først skulle vi ud og se lidt på Springfield, Abraham Lincolns hjemby.
Eftersom det var søndag var byen helt død. Ganske få kaffe/cafe steder havde åbent.

Der var dog en ting der var liv i og det var toget, som kørte lige gennem downtwon.

Kl 9:00 åbnede nogle af de få attraktioner byen har at byde på (de er alle centreret om Abraham Lincoln og State Capitol Building).
Vi gik forbi byens gamle capitol bygning og videre til Abraham Lincolns hus. Det er et national historic landmark og varetages af National Park Services.
Her kunne man komme på rundtur, så vi nuppede 9:20 turen og fik et indblik i tiden, manden og hans familie. Turen tog en lille halv time og var gratis, så det vil jeg anbefale til andre.





Vi gik forbi capitol bygningen på vej tilbage til hotellet, men tiden var knap, så vi gik ikke ind. Vi kommer forbi flere state capitals på turen, så vi skal nok få dækket vores behov, plus vi har været i en del før.


Vi tjekkede ud og satte GPSen til at finde Shea’s Gas station Museum.

Route 66

Route 66 er nok den mest ikoniske roadtrip rute. 4000 km på tværs af USA fra Chicago til Los Angeles. En strækning fyldt med historie, Small Town America, et evigt skiftende landskab og masser af must-see stop. Hvis du overvejer at køre den ikoniske Route 66 strækning som roadtrip, finder du mere info via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Halvvejs på Route 66, Santa Fe og neon i Albuquerque

Så nåede vi halvvejs på Route 66 og fik morgenmad på Midpoint Cafe – også kendt som Ugly Crust Pies. Vi fik også set på biler og adobe huse og fandt til sidst en overnatning i Albuquerque som var en positiv overraskelse og som lå på Route 66.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada