Warner Brothers VIP Studio Tour

Let’s do lunch. Don’t call us, we’ll call you. This is where dreams come true. I’ll be back. Og så fremdeles. Klichéer er der nok at tage af når man snuser til det inderste af Hollywood i nogle timer. I vores tilfælde en studie rundtur hos Warner Brothers.

Hollywood oplevelser

Der er flere muligheder for at komme tæt på Hollywood. Dels er der Hollywood Boulevard, Walk of Fame og Kodak Theatre (der var jeg i 2005). Men der er også en masse filmstudier som på den enen eller anden måde er åben for publikum. Nogle af dem har skabt en forlystelsespark for at klemme det sidste ud af deres merchandice og kendte film og TV serier.

Warner Brothers

Vi valgte en traditionel, informativ rundtur hos Warner Brothers Studios i Burbank. Her er ingen stuntshows, eksplosioner eller rutchbaner med titel fra en film. Tilgengæld er der rig mulighed for at få et historisk og up-close-and-personal kig ind bag facaden på en af de ældste og mest kendte filmstudier i verden: Warner Brothers.

VIP Studio Tour hos Warner Brothers

Vi var på en VIP Tour som tager 2.5 timer hvor man får set stort og småt og får en masse gode detaljer og historier undervejs.

Man starter udenfor selve filmbyen i en af WBs kontorbygninger. Efter et sikkerhedstjek var man inde i en, efter forholdene, lille merchandise butik og hvor selve turen starter.
EFter et ID tjek fik man sin billet (det er en god idé at bestille touren på forhånd via deres hjemmeside) og vi startede vores WB oplevelse med en lille video reel af rigtig mange af de film og TV produktioner de har været involveret i siden deres begyndelse i 1920erne.

Dernæst tog vores guide os med ud i en lille golf-vogns-bus og vi kørte nu ind på studioområdet.
Man måtte tage billeder af alt og alle. Kun to steder er det ikke tilladt at tage billeder: Inde i studierne og på deres museum.

Filmnørderi

Man skal være lidt interesseret i film og TV (det er jeg) for at få fuld udbytte af en VIP tur. Man kommer rundt mellem alle bygningerne, de forskellige sets og sågar ud og gå lidt i deres ‘kunstige natur’. Alt imens guiden strør om sig med film titler og TV serier som har benyttet de forskellige steder til forskellige ting. Han kunne svare på de fleste spørgsmål, men havde man et han ikke kunne svare på, så kaldte han over radion til kontoret og fik de præcise oplysninger (antal dit, årstal dat osv.).
Noget af det første han forklarede var, hvorfor området ser så “kedeligt” ud og hvorfor de store kontorbygninger på området så generiske ud. Det er fordi de bruges til alverdens ting i film og TV. Et logo hist og en skilt pist og pludselig kunne en bygning både være et Corporate Headquater (Entourage) eller en High School (Chuck).

Her bor produktionsselskabet bag serien Chuck. Skiltet på døren kan tages af, når husets facade (det ligger på en villavej) benyttes i serien Pretty Little Lairs.

Lagune med mange funktioner

Nede ved deres lagune kom vi tæt på deres “falske” natur. Nogle af træerne er ægte nok, men søen fylder de efter behov. Den har bl.a. været brugt i The Last Samurai, hvorfor der også gror en masse bambus omkring den, men den blev også brugt i den scene med Geroge Clooney i ER hvor han skal redde en dreng fra at drukne i noget iskoldt vand. En præstation han fik en Emmy for – hvilket understreger George’s skuespilevner, eftersom vandet kan varmes til 25 grader.

Spraymaling og Red John

Der ligger nogle huse rundt om søen som har været brugt i forskelligt (True Blood).

Når man skal skyde scener hvor huset ikke skal vises, dækkes det af en kustig bevoksning på en trailer. Her skiftes grenene ikke ud når de visner, men får et lag maling.

Mens vi var der var de ved at gøre klar til optagelser til serien The Mentalist (med den gennemgående figur Red John). Den foregår i Sacramento, så de var ved at dække bambussen med fyrretræer. Alt udstyret var mærket med Red Johns signatur.

Soundstages hos Warner Brothers

Vi var inde i den største soundstage Warner Brothers har og fik forklaret hvordan den fungere og hvordan gulvet kan fjernes og fyldes med vand så man kan lave scener med meget vand indendøre (The Perfect Storm og Inception).
Udenpå alle de soundstages Warner Brothers har, hænger platter som opdateres løbende med de film og TV serier som er optaget der.
Nogle soundstages er mere berømte end andre – dels den store (som også lejes ud til andre filmselskaber) men også de hvor de store, successfulde serier er optaget så som ER, Friends, Ellen m.fl.


Scenografi og udstyr

På turen kommer man også forbi de steder hvor de bygger scenografien og holder styr på alle de genstande der benyttes i produktionerne. Vi så kun en brøkdel og bl.a. deres lampe afdeling. Her havde de to store krystal standerlamper stående som de indtil for nyligt lejede ud til højre og venstre (andre selskaber lejer fra dem). De stoppede dog med dette da de fandt ud af, at lamperne var antikke samleobjekter som der kun fandtes to andre af (en i New York og en i Paris). De har en anslået værdi på 3 mio dollars.


Det er lampen bagest i hjørnet som er en hel del værd.

Friends og Central Perk

Ved inventaret er også hvor man ser Friends alteret. Den soundstage serien blev optaget i bliver brugt til noget andet, så de har stillet Central Perk scenografien op så man kan opleve det tæt på. Det virker lidt sammenpakket, men når guiden forklarer hvordan den optiske illusion virker, så giver det god mening. FIk også en tid bit omkring Günther og hvordan han blev en fast figur i Venner.


Kendte biler fra film og TV

WB har også en masse biler fra film og TV som er blevet ikoner i sig selv og man kommer tæt på en håndfuld af dem på touren. Bilerne er fra The Matrix, Scoopy Doo, Batman, Harry Potter, Austin Powers, Chuck, The General Lee fra serien Dukes of Hazzard (det siges at mere end 250 biler gik til i løbet af serien) og Arthur (den nye indspilning, hvor stort set alle disse biler også optræder i).


Fotografering forbudt

Inden vi kom ind og så en aktiv soundstage afleverede vi vores kameraer og mobiler. Sådan har det altid været, men for nylig blev det understreget hvorfor, da en extra på serien Glee havde sneget sin mobil med ind og taget et billede under optagelsen og postet det på twitter. Hun havde ikke nærstuderet billedet men man kunne se en vigtig spoiler på billedet som først skulle være kommet frem ved sæsonafslutningen. Det betød afsnittet og story lines måtte skrives om og det kostede produktionsselskabet bag en masse penge.

Ellen og Chuck

Vi var inde og se det studie de optager Ellen i og det stuide hvor serien Chuck optages (vi stod i den court yard der udgør det beboelseskompleks de bor i).
Begge steder fik vi en masse god information om, hvordan en produktion foregår og hvordan man skaber nogle af de effekter og illusioner man ellers ikke tænker så meget over.

Warner Brothrs Museet

Dernæst gik turen til til WB museet, hvor vi heller ikke måtte tage billeder. Der er en rækker kostumer og klenodier fra en lang række film og TV og så en masse fra Harry Potter.

Mens vi kørte rundt mellem alle bygningerne og forskellige sets fik vi lidt historie om stedet, fortalt hvilke film og TV serier de forskellige ting blev brugt i (ER).

Vi fik også forklaret lidt omkring den optiske illusion der bliver brugt og hvordan en bygning med en malet facade kan bruges i en film uden at vække mistanke.

Guiden har tavshedspligt

Ved et af vores stop spurgte guiden om vi havde været opmærksomme og om vi havde set hvem der siddet i en bil som vi holdt tilbage for. Ingen havde bemærket noget og guiden kunne så fortælle at Clint Eastwood havde været lige foran os.
Guiderne har strenge ordre til IKKE at udpege celebs hvis de ser dem. Som gæst på touren må man tage alle de billeder man vil og hvis man spotter en celeb, så er det bare med at skyde løs, men guiderne må ikke udpege, anvise eller gøre opmærksom på at der er en celeb. Synes jeg er en helt rimelig ordning, når nu vi bliver sluppet løs i et område hvor der er en større mulighed for at rende på personer, som i forvejen er plaget af paparazzi fotografer.

Warner Brothers Merchandise

I betragtning af Warner Brothers bagkatalog af film og TV serier overrasker det lidt, at deres merchandise butik ikke er større end den er. Der er et meget begrænset udvalg af t-shirts mm. Fra serier som Ellen, Two and a half men, Chuck, The Big Bang Theory, Gilmore Girls (still going strong), Glee m.fl.
Så er der lidt Waner Brothers t-shirts og meget få t-shirts fra film (primært dem lavet på bagrund af tegneserie).

klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_8_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Pickup truck Ford F-150 Texas

Pickup truck i Houston

Alt gik fint, men måtte vente lidt på Præsiden Barack Obama, da jeg skulle hente min Ford F-150 pickup truck i Houston lufthavn.

Oatman på Route 66

Oatman er en tidligere mineby på Route 66, kendt for æsler der går frit i byen. Oatman ligger i bjergene i det vestlige Arizona nær Kingman.

3 Comments

  1. Vi skal afsted med en under 8 år og så kan man som jeg læser det ikke komme ind hos wb. Men er det muligt hvis man booker en VIP Tour ?

    1. @ Helle

      Det er så ikke helt rigtigt. Ser ikke ud til de har VIP touren mere, blot en almindelig tour. DeLuxe touren er ikke den jeg var på (og koster næsten 300 dollars !?!).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada