Hoover Dam og Hoover Dam Bypass

Efter Las Vegas stod den på nogle dage i den storslåede natur. På vejen op til den første af disse oplevelser gjorde vi stop ved Hoover Dam.

Hoover Dam

Selvom man kun har tid til Vegas og ikke har planer om at besøge Grand Canyon, så bør man afsætte tid til et besøg ved Hoover Dam. Det tager under en time at komme derud fra Las Vegas, men man bør afsætte et par timer til selve oplevelsen derude. Vi havde ikke noget vi skulle nå denne dag, så vi brugte knap 3 timer derude.

Rundtur inde i Hoover Dam

Man kan komme helt tæt på Hoover Dam. Ikke kun ved at gå på den, men man kan komme på rundtur inde i den og på den udvidede tur, som vi tog, kommer man ned i gangene inde i dæmningen og får manet nogle myter til jorden, bl.a. om at der skule være begravet omkomne fra bygningsarbejdet i betonen.
Man kommer også ned i maskinrummet og ser turbinerne der levere strøm til Las Vegas og det sydlige Californien.

Klik på billedet for fuld størrelse.

Hoover Dam Bypass

Oppe igen var det tid til at kigge lidt på den anden store seværdighed ved Hoover Dam: Hoover Dam Bypass.
Frem til efteråret 2010 var den eneste måde at krydse Hoover Dam (og i det hele taget komme fra Arizona til Nevada i en radius af flere hundrede kilometer) ved at køre på dæmningen. Det havde i mange år skabt store trafikale problemer og det blev besluttet at bygge en bypass (bro over dæmningen og floden). Den stigende opmærksomhed på terrorsikring var en bonus, men ikke grund til at broen blev bygget.

Udsigt fra Hoover Dam Bypass

Broen er imponerende og byggeriet af den ligeså (vi var der også i 2005 hvor de var godt i gang) og man kan få nogle gode billeder nede fra dæmningen. Men man kan få nogle endnu bedre billeder oppe fra broen (af dæmningen).
Der er ikke nogen udsigt fra broen når man kører over den i bil, men man kan parkere oppe ved den (der er en decideret parkeringsplads, sti og informationer) og går det sidste stykke op og ud på broen.
Der er en utrolig udsigt deroppe fra og man kan få nogle gode skud i kassen.


klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_23_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Vurder indlægget

Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook eller Google Plus via knapperne øverst til venstre. På forhånd tak.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Cabana Room på The LINQ og Hoover Dam

Adgang til privat terrasse og lige ud til poolen på The LINQ er lækkert med fire overnatninger i Las Vegas. Kom også lidt væk fra The Strip på en tur ud til Hoover Dam.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada