Airboats er altid sjove og med godt vejr og udsigt til alligatorer og andet dyreliv, var det ikke en dårlig start på turen ned til Key West.
Byttede bil og kørte til Everglades
Jeg havde jo en Chevy Camaro SS de førte to døgn i Miami. Den ville være for dyr at tage med til Key West (hvor den stort set kun skulle stå parkeret i 4 dage) så jeg forlod Miami South Beach og kørte i lufthavnen. Her byttede jeg min Chevy til en Chrysler 200 cabriolet. På ingen måde en dårlig bil (kommer jeg ind på i et senere indlæg) og stadig en cabriolet, så jeg kørte taget ned og indstillede GPSen på The Everglades og Gator Park.
The Everglades – en bynær attraktion
Målet for dagens kørsel var Key West (4-4.5 timers kørsel sydpå), men jeg havde ikke travlt, så jeg kørte en lille omvej ud forbi The Everglades hvor jeg ville på en airboat tur og forhåbentlig se noget dyreliv.
Der er kun en lille times kørsel fra South Beach til de første muligheder for airboat ture i the Everglades, så har man et stramt program, så burde der være tid til det. Gider man ikke køre selv (super nemt via Tamiami Trail aka SW 8th Street) så er der masser af busture fra downtown Miami. Bl.a. så har Miami Tour Company, som jeg var på bus og båd tur med, en ligende pakke hvor man ser Miami og så bliver kørt til The Everglades til en airboat tour.
Gator Park
Der er en god håndfuld af airboat tur operatører tæt ved Miami (og igen over ved Naples, hvis man kører hele vejen på tværs).
Sidst jeg var i Miami var vi med airboat hos Everglades Safari Park. Det var OK, men vi så ikke nogen dyr (måske tidspunktet på året, august, end dem specifikt) men for at prøve noget nyt, valgte jeg denne gang Gator Park.
Her link til Gator Park hvor du kan se flere praktiske info samt pris.
Det hele virkede en kende uoverskueligt da jeg ankom. Proppet parkeringsplads (det er højsæson på dette tidspunkt) og en lang kø for at komme til ved skranken.
Jeg bestilte en airboat tur. Den kostede 26.50 $ og inkluderede også et wildlife show. For at komme med airboat skulle jeg blot stille mig i kø udenfor. Der var mange mennesker og det så ud til det godt kunne tage noget tid inden det blev min tur.
Jeg så nogle gå rundt med små badges med numre på som blev kaldt ud og de kom afsted før mig. Troede et øjeblik jeg havde misset noget i den travle skranke, men det var blot de grupper som kom ud med bus, så de kom afsted samlet. Selvom der var lidt forvirring over dem med badges og dem uden (det var heller ikke alle af dem der vidste hvad de skulle og om de skulle stå i kø eller ej, hvilket de ikke skulle) så gik det hele tjept. Der var en konstant strøm af airboats der lagde til kaj. De kunne tage omkring 20 personer, så køen rykkede sig hurtigt.
Airboat tur
Endelig blev det min tur og jeg var heldig at få en plads ude i siden. Foran eller bagved er lidt ligemeget i en airboat, da man ræser afsted i flere retninger og nok skal få sit speed-kick.
Vi lagde roligt fra kaj og sejlede langsomt ud gennem en kanal hvor vores guide (med verdens sejeste stemme – se videoen) fortalte om dyrelivet og kunne sågar får en af fuglene til at komme op til sig.
Da vi kom ud af de smalle kanaler gav vores guide og airboat kaptajn den fuld gas. Det larmer og man får vind i håret men en fed oplevelse. Fordi båden ikke er nede i vandet og det er helt plan, så er det en meget smooth oplevelse.
Et godt stykke ude gjorde vi stop og vores guide fortalte om stedets historie, dyreliv og tog mod spøgsmål. Der kom et om pytonslanger, som desværre er ved at være en plage for området. Problemet er opstået fordi folk har lukket deres kæledyr ud i det fri og de har nu avlet til en sådan størrelse at de har skabt ubalance i dyrelivet.
Vi gav den gas igen og kom igen ind i kanalerne til indsejling, hvor vi så lidt mere dyreliv.
Alligator show
Da vi havde lagt til og kommet fra borde, gik man ind i en stor have. Her var endnu en kø, for at komme ind og se et wildlife show. Igen gik det tjept med at komme ind.
Af uransaglige årsager trak manden først et stinkdyr op af kassen og forklarede lidt om det. Han stod i et indelukke hvor der lå en pæn stor alligator, så et stinkdyr var ikke havd folk forventede. Det handlede dog om angreb og forsvar og han kom dog også hurtigt i gang med at forklare hvordan alligatorer og krokodiller opfører sig i naturen.
Han startede med en meget lille alligator, som han viste frem. Dernæst trak han den helt store frem, fik den til at åbne munden, stak hånden ind i dens mund og viste så hvor hurtigt munden kan lukke og forklarede om trykket mm.
Så lagde han sig på ryggen af den og forklarede hvordan dyrepassere mm arbejder med dem og kan tape deres mund til. Se videoen for alle detaljerne.
Til sidst holdt han en godt en meter lang alligator frem. Den kunne man komme tæt på i båsen ved siden af, hvor man, mod betaling, kunne holde den og tage billeder.
Overnatning i Miami
Miami er en storby lidt a la LA, hvor der er flere områder og dermed flere niveauer mht. overnatning afhængig af hvad du skal i Miami of Florida. Her finder du flere detaljer om Miami og hvor du finder de billige overnatninger i Miami.Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
2 Comments
Hej Rene
Super god blog du har her. Faldt over den, fordi jeg skal med familien til Miami i starten af februar. Jeg har et enkelt spørgsmål vedr. ture til Everglades og delfinture. Vil du anbefale, at man booker turene hjemmefra og i givet fald hvor? Vi har kun en uges tid, og det ville være ærgerligt, hvis alt nu pludselig viste sig at være booket.
Hilsen 🙂
Peter
@ Peter
Det er ikke nødvendigt at bestille på forhånd (du kan ikke registrerer en tid alligevel hos de fleste selskaber, kun betale for din billet på forhånd). Tag derud først på dagen, så er der færre mennesker.
De to gange jeg har været på tur, kom jeg til med det samme.