BBQ frokost og Natchez Trace Parkway

Overraskende bbq frokost med live musik og idyllisk og afslappende tur ad Natchez Trace Parkway syd for Nashville.

31. matrs, 2012

Farvel til Nashville

Inden jeg lagde Nashville bag mig, fik jeg de sidste indtryk med i dagslys. Byen har nok af sjov til et par dage, men jeg skulle videre for at holde mit tiltænkte program.



Væk fra interstates

Lært af turen til Nashville, med al den kø, og fordi Interstates er kedelige (de fleste) så havde jeg udset mig at noget af strækningen overtil Memphis skulle gå via Natchez Trace Parkway. Jeg kørte derfor hurtigt fra Interstaten på vej ud af Nasville og sigtede mod Leipers Fork som begyndelse på Parkway.

Historiske Leipers Fork

Jeg ankom til Leipers Fork idt efter frokost, så jeg valgte af tage mig en frokost i den historiske del af byen (som stort set også er den eneste del af byen).
Der var et sted på hver sin side af vejen. Først havde jeg stået og kigget ind af vinduerne på den ene, som var en diner med semi real look fra 50´erne.
Det andet sted så jeg lidt an på afstand. Det lignede blot en købmandsbutik, men folk sad udenfor og spiste. Blandt dem en masse bikere. Det er som regel et godt tegn på et ordentligt måltid – og det fik jeg.

BBQ i Leipers Fork

Jeg blev noget forbavset da jeg trådte ind ad døren. Hvad jeg ikke havde kunne høre ude fra, var at der var live band på scenen. Derudover så var det et vaskeægte bbq sted med pulled pork, pølse og bbq chicken + all the fixings.
Jeg valte en Meat and Two, som er kød plus to tilbehør. Pulled pork, hashbrowns og baked beans. Nammenam.
Maden nød jeg mens bandet spillede løs af diverse covernumre. Mellem pauserne pushede de deres CDer til at financierer deres levebrød, som var missionering. De rejste rundt i verden og udbredte guds ord.
Ikke overraskende på disse kanter (Nashville er hvad man populært kalder spændet i bibelbæltet). Jeg havde allerede købt en CD aftenen før på en aller ande bar i Nashville, så ikke mere af det til mig. Oftest lyder de optrædende bedst live.




Natchez Trace Parkway

Fra Leipers Fork drejede jeg ind på Natchez Trace Parkway. Det er næsten ved den nordlige start. Ruten strækker sig 444 miles syd på til byen Natchez i det sydlige Mississippi. Det er ikke en spetakulær rute, men en blødt svungen rute som bugter sig gennem skove og dale med noge udkigssteder hist og pist.

Ruten er lukket for kommerciel trafik og det er langt fra den hurtigste vej fra a til b, så der er ikke megen trafik på den. Det gør det til en afslappende køretur og havde det ikke været for dårlige vejr som jeg på vej ned imod, så havde det været oplagt at køre med taget nede hele vejen. Jeg fik dog kørt lidt på den rigtige måde med min cabriolet. Specielt på noget af den gamle strækning, hvor man kan køre via en grusvej gennem skoven kommer en cabriolet til sin ret.

Jeg mødte som sagt ikke så megen trafik, men det der er er selv kommet for at nyde køreturen og omgivelserne, hvilket denne dag var mange bikere (de holdt typisk til i klynger under broerne når det regnede), cyklister og ikke mindst en Corvette klub som var ude og nyde deres maskiner.

Uvejr på vej mod Memphis

Natchez Trace Parkway kører den rigtige retning mod Memphis et stykke af vejen, men man er nødt til at dreje af på et tidspunkt. Jeg valgte retning mod Waynesboro og videre mod Savannah og Memphis. Det var på den strækning jeg ramte det uvejr jeg skrev om forleden.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Woodsongs Old Time Radio Hour

Guitarekvilibristen Tommy Emmanuel var gæst i Woodsongs i Lexington, Kentucky. En super radiokoncert som gav en rigtig small town America følelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada