Hot Springs National Park er ikke som nationalparker er flest. Den byder på varmt vand, giftige bly-behandlinger og andet godt for kroppen. Noget bl.a. professionelle baseballhold og andre sportsfolk har benyttet sig af.
3. april, 2012
Hot Springs National park
Efter en formiddag sammen med Præsident Bill Clinton kørte jeg videre til Hot Springs nationalpark. Det er ikke en nationalpark med storslået natur og mange danskere er sikkert ikke engang klar over den eksisterer. Den ligger i Arkansas og er en af de få nationalparker i det sydøstlige USA.
Som nævnt er det ikke naturen der gør stedet til en nationalpark. Landskabet fejler dog ingenting og er noget af de pæneste man finder i Arkansas med lidt bakker og søer mm. Årsagen skal findes under jorden eller i det jorden sender op til overfladen. For her er nemlig varme kilder (Hot Springs) som man har haft glæde af siden 1807.
Den føsrte nationalpark i USA – næsten
Hot Springs National Park var det første landområde i USA som kom på lovgivningen og i 1832 var alt klart – 40 år før Yellowstone – men noget gik galt i kongressen og de sidste dokumenter blev ikke udfærdiget. Det betød at der ikke var nogen til at håndhæve reglerne og datidens settlers ville hellere tjene penge på området end at bevare det.
Det førte til, at der blev bygget og ødelagt en del gennem tiden. Man var dog godt klar over værdien af området og endelig i 1901 var alle de varme kilder sikret mod mere ødelæggelse. I 1913 var staten igen involveret og endeligt i 1921 blev stedet til en National Park.
Bathhouse Row
Den primære indtægt i området var Spa og sundhed. Området blev solgt på, at det havde helbredende egenskaber og det var derigennem områdets vækst blev skabt. Det betyder at hovedattraktionen i Hot Spings National Park i dag er de gamle spa’er og bade. De ligger alle som perler på en snor langs hovedgaden. Nogle er stadig i gang den dag i dag. Andre er under restauration.
Visitor center
Hot Springs National Park Vivistor Center ligger i et af dem (Fordyce Bathhouse) og udenfor er der to springvand som tydeligt viser hvor varmt vans man har med at gøre i området. Ikke skoldende, men skal respekteres.
Det kan dog fint drikkes, hvis man lige lader det køle lidt. Mange fylder også flasker mm. med vand fra nogle af de haner der rundt omkring for at tage det med sig.
Rundtur i et badehus
Jeg var heldig at komme med på en rundtur i Fordyce Bathhouse. Guiderne er frvillige og der er ikke nogle faste dage man kan være sikker på de er der. Hvis de ikke er der, så kan man selv gå rundt, men man får bare så meget mere ud af en guide, og min var ingen undtagelse.
Giftig bly-behandlig
Der er noget sandhed i alt det sundhed og behandling man solgte vandet på. I dag bruges vand og dets egenskaber også i forbindelse med helbredelse, men der er alligevel nogle ting fra den gang som fik folk på turen til at gyse og grine nervøst.
En af de behandlinger man kunne få var at komme ned i et badekar hvor der så blev sendt strøm gennem vandet. Man var godt klar over jævn- og vekselstrøm den gang og det slog dig ikke ihjel, men alligevel. El-installationer i slutningen af 1800 tallet er ikke lige dem jeg vil sætte min lid til. Strøm benyttes også i nutidens behandling.
Man kunne også få foretaget en tarmskylning. Noget man også kan få i dag, men den tilskrives ikke længere nogen medicinsk værdi.
Det vildeste vi fik fortalt, var en behandling hvor kroppen blev smurt ind i, hvad der bedst kan beskrives som en meget bly-holdig creme, som så fik lov at sidde og trænge ind og som så blev spulet af. Ens død dengang blev nok ikke tilskrevet blyet, men det har været en medvirkende faktor i ens sygdomsforløb op til ens død.
Luksus badehus
Der var ikke sparet på indretning, materialer og muligheder i de store fine badehuse fra den tid. Det var eliten der kom der og overalt var der kælet for detaljen.
Genoptræning i vand. En metode som også bruges rigtig meget i dag. Og fordi man kunne, så byggede man selvfølgelig dette tonstunge bassin på 1. sal og lavede et skinne system i loftet så man kunne hejse og fragte patienter fra henholdsvis dame og herre omklædningsværelserne.
I sin strohedstid havde Fordyce Bathhouse også en bowlingbane i kælderen, men gentagne fugtproblemer satte en stopper for det.
Kønsseperering, fitness og genoptræning
Det var meget mand/kvinde opdelt dengang hvilket vi fik vist og forklaret undervejs. Der var dog adgang for kvinder og der var specielle spa ting som mere var for kvinderne.
Stedet havde også et fuldt udstyret fitness lokale som stod som en gymnastiksal fra sidste århundrede. Det var et utroligt populært sted i dets storhedstid og bl.a. babe Ruth har brugt meget tid her. Det samme har en masse professionelle baseball hold (som stadig kommer til hot Springs for træningsophold) samt boksere og andre atleter.
Det amerikanske militær benytter også området og der ligger et stort hospital hvor skadede soldater sendes hen for genoptræning.
Nationalparkens park
Der ligger en lille park lige bag alle badehusene og i den ene ende er der et naturligt udspring af en af de varme kilder. Man kan hike til toppen eller køre af en kort, snoet vej og komme op over byen og få lidt udsigt. Aller øverst står et udkigstårn (som jeg ikke var oppe i).
Annual Pass til nationalparker