CPH, lange køer i JFK og endelig Denver

Turen til Denver via JFK i New York var rutine uden problemer eller forsinkelser, men jeg måtte stå i kø i timevis. Delta har en gammel flåde, men det var en billig billet og jeg har min egen underholdning.

12. juni, 2012

Billig flybillet til Denver i sommersæsonen

Jeg købte flybillet til turen for x måneder siden. Den stod i 4200 kr. fra tirsdag til mandag. En ganske fin pris på denne tid af året (sommersæson) og til Denver – ikke en top turistdestination.

Med så billig en billet så forventer du nok at jeg skulle op meget tidligt og flyve via 3-4 lufthavne med timevis af transit tid. Jeg skulle ikke tidlig op og der var god tid til første mellemlanding og immigration i JFK. Skal godt nok bruge en del mere tid på hjemturen, men ikke noget der afskrækker.

Tjek ind i CPH lufthavn

Jeg skulle flyve kl 10:45 og direkte til USA, så jeg var i lufthavnen et par timer før. Skulle jeg have været via en europæisk lufthavn, så ville jeg have nøjes med max 1.5 time.

Jeg fløj med Delta så skulle tjekke ind i terminal 2. Jeg blev sat af nede i EasyJet og billig fly enden så der var godt med mennesker der stod i kø. Kunne se på tavlen jeg skulle tjekke ind i skranke 104-109. Stod ved 148 så kunne ikke se hvordan det stod til længere nede. Den første Delta/KLM skranke var der også godt med mennesker ved, så jeg indstillede mig på at stå lidt i kø, men da jeg endeligt kunne se mine skranker, så var der næsten ingen.

Som med alle fly til USA så er der lidt sikkerhedskontrol i form af spørgsmål. Enten ved tjek ind eller ved gate (eller begge steder). Jeg blev udspurgt af en flink fyr og tvang mig selv til pænt at vente med at svare til han havde stillet spørgsmålet (selvom jeg jo godt kender dem). Han skulle derefter scanne mit pas og sætte et klistermærke bag på (hvor han kunne se jeg havde prøvet det e del gange før).
Dernæst skulle jeg tjekke ind. Gav damen i skranken mit pas og stillede bagagen på vægten (16.5 kg). Det tog knapt et minut og så stod jeg med billetter i hånden.

Sikkerhedskontrol og gennemlysning har de virkelig fået styr på i Københavns lufthavn. Man kan selvfølgelig blive fanget bag nogen som aldrig har fløjet før – eller ikke kan følge anvisninger, men det gik tjept med at komme igennem.

Med masser af tid til overs fandt jeg en stille krog og slappede, tjekkede de sidste mails og opdateringer vedr den konference jeg skal over på.

Boarding

Med en halvtimes tid til afgang indfandt jeg mig ude ved gaten. Det var ikke et fyldt fly og det kunne mærkes. Der var ingen køer og staff havde masser af overskud. Der var lidt sikkerhedsspørgsmål igen inden man kunne tjekke helt ind og gå ud i flyet.

Det var en Boeing 767 jeg skulle med. Det er et mindre fly med en 2-3-2 sæde konfiguration og kun begrænset business og economy comfort.

Jeg havde en gangplads ca. midt i flyet og da boarding var complete var ca. 2/3 af flyet fyldt.

Gammel flåde og sparsom underholdning

Delta har nogle gamle fly og typisk flyver de ældste på de oversøiske ruter. Sæder og benplads fejlede ikke noget, men indretning var af den ældre skole hvor der ikke var optimal plads til carry on og fordi det var et mindre fly, så var der ikke så meget plads til at gå rundt.

Der var heller ingen underholdning i sæderne. Ikke noget jeg har spekuleret på siden jeg købte min første iPod Touch og slet ikke noget jeg bruger nu hvor jeg har en iPad.
Der var en stor skærm på nogle af væggene og så ellers lidt skærme i gangene i loftet. Det er immervæk en tur på knap 8 timer, så noget afveksling er godt, da man sover af h til i flysæder.

Servicen ombord fejlede ikke noget. Noget det skyldes nok, at der ikke var fyldt, så alle fik mad/drikke rimelig hurtigt og staff var ikke over worked.

Immigration i JFK

Vi landede til tiden i JFK. 12:30 lokal tid. Jeg skulle videre med et fly kl 15:59, så masser af tid til at komme gennem immigration og finde mit næste fly.

Vi landede i Deltas gamle terminal i JFK og fra flyet gik vi ned i en lang kældergang. Efter nogle 100 meter startede den første kø. Vi skulle længere ned i kælderen, men der var kun en smal rulletrappe, så vi blev langsome sluset ned.
For foden af trappen stod to staff og guidede os ind i rækkerne for US passports eller ikke. Der var også en kø til Quick Connect, men den blev ikke brugt og ingen blev henvist hvis de havde travlt, de blev blot sendt forrest i køen.

Der var masser af immigration skranker, men stort set ingen staff. Der var tre til at tage hånd om alle non-us passagerer så jeg konstaterede hurtigt at det kom til at tage noget tid.

Efter at have startet i en kø ved rulletrappen og stod ved skranken, var der gået en time og tre minutter. Selve immigration gik hurtigt. Han stillede ingen spørgsmål til at begynde med og scannede fingeraftryk på fire fingre på min højre hånd (synes det varierer en hel del fra gang til gang).
Først da han bladrede i mit pas for at finde en side at sætte stemplet i, vågnede han op. Han kiggede på alle de stempler jeg allerede havde fra indrejse i USA og begyndte så og spørge til hvorfor (Jeg troede det kom frem på skærmen når de scannede mit pas). Jeg forklarede min situation og han spurgte til mit arbejde i DK. Han var ikke god til engelsk, men udtrykte dog misundelse over al min rejseaktivitet og tilbød og bytte job.

En time og fem minutter tog immigration.

Connecting flight i JFK

Bagage udlevering var på den anden side af immigration. Derfra gik jeg gennem tolden, som blot skal have tolddokumentet. Der var så to muligheder – arrival eller connecting flights. Jeg skulle videre og drejede af og befandt mig med et i endnu en lang kø.

Min bagage blev der taget hånd om med det samme og de sendte den afsted mod mit næste fly. Køen kom af, at man skulle igennem sikkerhedskontrollen for at komme tilbage i terminalen.

Der var først en kontrol af boardingkort og pas. Det virkede ved første øjekast som om de var paddesløve til deres arbejde, men eftersom der kun var en metal detektor og to røngtenmaskiner, så slusede de folk igennem så hurtigt at tingene passede. Da det lille kælderlokale vi stod i var fyldt (150-200 mennesker uden a/c), så kunne de godt se de måtte gøre noget. Der var to skranker til at gennemse pas og papirer så de åbnede nummer to, men de havde kun en uv lampe, så de havde reelt set kun øget hastigheden med en halv.
Det gik dog, selvom det tog 45 minutter, og efter at have fået sko og livrem på igen, tog jeg en lang, smal rulletrappe op i terminalen.

Hverken immigration eller connecting flight kan Delta klandres for, da de nok ikke har indvirken på staff, men Delta er ved at bygge ny terminal som åbner i 2013, så man må håbe det bliver bedre forhold.

Take off fra JFK

Jeg havde en god time til at finde mit fly, så der var tid til det mest nødvendige og bl.a. få provianteret til det sidste stræk på 4 timer.
På trods af den lange tur, så får man kun drikkelse på indenrigs – mad kan købes, men de fleste provianterer på forhånd.

Flyet var heldigvis ikke fyldt, så jeg sad godt på de sidste 4 timers flyvetur. Det var et nyrere fly, så bedre sæder, underholdning i sæderne og wi-fi fra GoGo som virkede helt fint.

Vi skulle dog lige holde i kø på runway i en lille time.

Røget landing i Denver

Vi landede næsten til tiden i Denver. Der var lidt sol, men horisonten så meget diset ud. Årsagen til det er den store skovbrand som er i gang 100 km nord for Denver. Man kunne svagt fornemme røglugten, selvom det var så langt væk.

Bagage

Jeg landede indenrigs i Denver, så jeg skulle blot ud til bagageudleveringen (med tog fra terminal C ind til Main Terminal). Fra bagagebåndet går man direkte ud på gaden hvor jeg fandt bussen til mit biludlejningsselskab.

Godnat fra Denver i cowboy boots

Billeje kommer der et seperat indlæg om. Efter jeg havde fået min bil kørte jeg direkte til mit hotel, La Quinta Inn, i den sydlige del af Denver. Jeg stoppede dog først og shoppede en enkelt ting: Cowboy Boots.

Hvorfor nu det?
Det kommer der et svar på i et senere indlæg, men det involverer bl.a. et Shindig.