Med kun et stop i Amsterdam på vej til USA’s vestkyst, San Francisco, skulle det vise sig at blive en smal sag at komme til USA i mere end en forstand.
31. august, 2012
Afgang kl. 06:00 fra København
Da vi havde en mellemlanding i Amsterdam og flyet til USA først var kl. 09:50 derfra, så var det tids nok at være i CPH lufthavn kl. 05:00.
Efter et succesfuldt tjek ind i selvbetjeningsmaskinerne (synes de kan drille lidt, specielt når turen går over vandet) var der 5 minutters kø til at komme af med bagagen.
Damen i skranken spurgte til ESTA, som vi svarede ja til, og vi skulle ikke fremvise noget dokumentation.
Efter to minutters kø ved sikkerhedskontrollen og vi stod i Tax Free på vej mod gate A22.
Ankomst og afgang fra Amsterdam
I Amsterdam var der god tid til at finde gate E22 (vi landede i D13). Når man kommer fra et EU land og skal videre internationalt så skal man igennem en paskontrol. De flinke service folk sendte og til selvbetjenings-båsene (man går ind i en bås og skal scanne sit pas).
Guiden havde dog ikke set, at mit pas er af ældre dato så har ikke en chip, så jeg kunne ikke komme igennem på egen hånd. Heldigvis stod der en pasbetjent på den anden side til netop de situationer. Min brors pas, som har chip, drillede også lidt, så han fik også manuel hjælp.
Inden boarding på flyet til San Francisco skulle vi igennem en sikkerhedskontrol. Håndbagagen igennem røntgen og passagererne igennem bodyscannere (der hvor man står med hænderne over hovedet i en boks, i stedet for en metaldetektor).
Når det er til USA, så er de lidt ekstra paranoide, så ting i min håndbagage, som var gået igennem uden problemer i CPH, skabte nu lidt ekstra arbejde i AMS. Det var blandt andet lidt mønter og min GPS som skulle igennem nogle gange. I alt kom min håndbagage igennem 4 gange hver gang med flere ting i seperate plastikbakker.
Vi skulle med en 747-400 som var fyldt op, så det er mere end 450 passagerer. For at lette boardingen var der en delt jet-bro så man både kunne komme inde foran og bag i flyet.
Vi skulle sidde forrest af de bageste (række 51 af 69). Det var en række med ekstra benplads lige ved døren. Vi havde B og C. Stakkels ham der sad på A, for da døren lukkede sad han godt klemt og kunne ikke rigtig drage nytte af den ekstra plads. Udover det var sæderne ekstra smalle da borde og underholdningsskærme kunne gemmes væk i dem, så man sad lidt klemt. Den ekstra benplads opvejede det dog en smule, men synes KLM (og andre selskaber) er lige krejleragtige nok når de tager ekstra (penge eller bonuspoint) for at sidde i sæder som reelt er dårligere end mange af de andre på flyet.
Hvis de droppede vinduespladsen så man ikke sad så klemt, så ville det være alle de ekstra omkostninger værd.
Immigration i San Francisco
På trods af de smalle sæder, så gav den ekstra benplads en del komfort og det lykkedes at få sovet en tre-fire timer af den knap 11 timer lange tur. Det, sammen med lidt søvn på CPH-AMS turen, havde gjort underværker og ankomst i San Francisco omkring kl. 12 frokost lokal tid, var ikke skæmmet af så megen træthed som ellers.
På gåturen fra flyet op til immigration frygter jeg altid et overfyldt, underbemandet helvede, som tager en evighed at komme igennem, fordi man skal stå lang tid i kø.
Det var der heldigvis ikke noget af denne dag. Der var 5-6 skranker åbne til visitors og korte køer. Mens man stod i kø gik en CBP officer rundt og sikrede sig man havde pas og de nødvendige papirer klar. Han havde forstået betydningen af ordet service og gik til opgaven med et smil og jokede med børnene. Han spurgte også om man havde ESTA, men ikke om dokumentation.
Da vi endelig nåede til skranken gik det super hurtigt. Han stillede kun et spørgsmål om hvor lang tid vi skulle blive i USA. Da der skulle tages fingeraftryk sagde han det knap, men holdt blot fingrene op og sagde left, right, glasses når man skulle skifte mm.
Fordi der er denne naturlige ventetid i immigration, så er der ikke megen ventetid på bagagen. Ofte er den kommet når man er igennem immigration.
Vi fandt vores bagage og gik ud gennem tolden. Her afleverede vi det dokument som var blevet udleveret på flyet og så var vi i USA.
Her kan du læse flere detaljer om immigration samt gennemgang af immigration i en lang række lufthavne i USA og Canada.
Biludlejning
I San Francisco lufthavn (SFO) er biludlejningen samlet et sted off-site. Man tager Air Train derud og finder sit udlejningsselskab. Det gik også nemt (i forbindelse med et indlæg om bilen kommer jeg ind på flere detaljer, men vi blev ikke tvunget til nogle forsikringer for at få bilen udleveret, som nogle har berettet).
Vi brugte godt 5 minutter i skranken (havde fundet voucher, kørekort og kreditkort frem og kørekort på ekstra chauffør så går det hurtigere). Vi fik bekræftet de havde cabriolet, men ikke hvilke.
Da vi kom ud til udleveringen håbede vi på en Ford Mustang Cabriolet, men desværre. Vi kunne vælge mellem Mitsubishi Eclipse cabriolet eller Chrysler 200 cabriolet.
Vi valgte Chrysleren, da jeg kender den og den, af de to, har den bedste bagageplads (men ikke så god som i Mustangen).
Bemærk! Chrysler 200 produceres ikke længere og er derfor ikke en model du vil få udleveret, hvis du lejer en cabriolet i USA & Canada. De to cabriolet modeller som er i biludlejningsselskabernes flåde, er Ford Mustang Cabriolet og Chevrolet Camaro.
Der var kun en at vælge imellem en brownish metallic en som ser godt ud når solen skinner på den, men så en kende kedelig ud i parkeringsgaragen.
Vi havde pakket let og fleksibelt (ingen hardcase kufferter) for at kunne klemme ting ned i en cabriolet, så vi pakkede bilen, tjekkede for fejl, buler, ridser mm. satte GPS´en til at finde Monterey og kørte afsted. Vi gjorde stop ved en Walmart på vejen for at provianterer og købe køletaske. Det satte vores Tetris evner på prøve for at pakke bilen, men det gik (mere om bagageplads i et senere indlæg).
Her kan du læse en mere detaljeret gennemgang af billeje i San Francisco.
Quality Inn, Marina
Efter godt to timer ankom vi til Quality Inn i Marina. På trods af lidt søvn på flyet kunne trætheden nu godt mærkes. Vi boede tæt ved stranden så kørte derned og spiste lidt tidlig aftensmad og nød udsigten.
Sluttede dagen af med nogle lokale øl på motelværelset og gik tidligt i seng.
Se et kort over oplevelser i Californien
Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge.Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
5 Comments
Hej René
Super side! Når vi lander i Amsterdam, skal vi så selv få fat i vores bagage til usa eller bliver det flyttet til det andet fly af personalet?
@ Ditte
I skal ikke foretage jer noget i Amsterdam. I skal blot gå til næste gate.
Hvis i flyver direkte til destinationen i USA fra Amsterdam, skal i heller ikke foretage jer noget i USA.
Hvis den første lufthavn i lander i i USA ikke er jeres endelige destination skal i, lige efter immigration, finde jeres bagage og gå gennem tolden. Lige inden i går ud og videre til jeres næste fly, skal i afleverer bagagen igen. Der er skilte og personale til at hjælpe, så ikke muligt at gøre forkert.
Hej Rene.
Jeg har de sidste par uger tilbragt en del timer på din fantastiske hjemmeside! Det er imponerende så meget info og så mange erfaringer du deler ud af! Hatten af!!
Jeg skriver til dig fordi du har erfaring med at køre, og du skriver tit, at det tager længere tid, end man regner med.
Vi planlægger en tur til vestkysten i marts eller april 2015. Vi er pt fem, der skal afsted. To af os har været på roadtrip før (i Florida) og har også besøgt andre stater, de tre andre har aldrig været derovre. Vi regner med at flyve til LA, da det ser ud til at være det billigste.
Planen er ikke fastlagt endnu, men vi regner med at være afsted i tre uger, fra vi rejser til vi er hjemme, altså ca 19 dage i USA.
Vi har ikke noget program endnu, men der er ting vi helt sikkert skal, eftersom vi ikke har været på vestkysten før; se San Francisco og besøge Alcatraz, besøge Grand Canyon, evt med en overnatning, besøge nogle af nationalparkerne, the strip i Las Vegas. Det er faktisk de eneste ting, de deltagene har ytret ønske om. Og så at se rodeo. Den ene deltager, er passioneret western rytter, og det er faktisk hendes eneste ønske for turen, resten ser hun som en oplevelse. Men nogle deltagere mener, at vi skal til Texas for at finde et ordentligt show. Og her er så mit dilemma, da det med stor sandsynlighed er mig, der skal planlægge turen: Er der ikke alt for langt når vi “kun” har tre uger?? Der er 1800 mil fra Los Angeles til Austin!
Vi kan selvfølgelig godt finde attraktioner på vejen, men det er langt fra vestkysten, som er den oprindelige destination… Men jeg har intet begreb om, om det kan lade sig gøre, hvis vi skal flyve, og afhente/aflevere bil i LA…
Har du erfaring med rodeo, kan det lade sig gøre at finde et autentisk show på vestkysten, og kan det overhovedet lade sig gøre i marts/april??
Jeg er helt med på, at du ikke svare med det samme, så jeg afventer bare. Og hvis dette er uden for, hvad du kan/vil svare på, er det helt ok!
De bedste hilsner
Karen Lund.
@ Karen
Tak for ros.
I kan sagtens finde rodeo på vestkysten. Der er masser af dem, specielt i marts/april.
Gå ind på siden her og klik på staten (Californien, Arizona eller Nevada) og tjek datoerne. Det er for 2014, en giver en idé om, hvornår de ligger i 2015:
http://www.rodeoz.com/index.php
Med 19 dage kan i godt nå rundt på den klassiske roadtrip rute, men der vil ikke være tid til så mange overnatninger hvert sted, da i skal afsætte tid til rodeoet (som måske ikke ligger naturligt på ruten).
I vil ikke få meget ferie ud af, at køre på tværs til Texas. Alternativt kan i bruge 19 dage i Texas / New Mexico. Der er rigeligt at få tiden til at gå med.
Hej Rene!
Så mener du det samme som mig 🙂 Tusind tak for dit svar, jeg vil tjekke hjemmesiden vedr rodeo!
Mange tak for din hjælp!
Karen Lund.