Hearst Castle

Den første og største mediemogul byggede, over 28 år, et slot på toppen af et bjerg med udsigt ud over Stillehavet.

1. september, 2012

Den lidt længere historie om Hearst Castle er helt utrolig, ikke mindst fordi man kan komme helt tæt på det utrolige byggeri og gå rundt i omgivelser som mange af nutidens velhavere ikke vil være i stand til at eftergøre.

Vores andet møde med Hearst Castle

Vi havde været ved Hearst Castle i 2005. Dengang kom vi dog lige inden lukketid og hastede det igennem. Med syv år siden sidst planlagde vi lidt bedre tid, forudset vi kunne huske fra første besøg var, at det var et helt utroligt sted.

Guided tur på Hearst Castle

Man skal på en guided tur for at komme op til Hearst Castle. Der var ændret lidt siden sidst, så man skal vælge mellem forskellige ture for at komme ind og se nogle de mange rum (160) som stedet gemmer på. Sidst var vi rundt at se mere på en gang, men modsat den gang, kunne vi efter endt tur frit gå rundt i haven og det er der brug for.

Turen starter med en bustur til toppen. Undervejs fortælles noget af den historie som området, familien Hearst og ikke mindst slottet har.

Han gik først igang med at bygge det i en alder af 56 år og alt skulle fragtes langvejs fra for der var ingenting herude. Virker overkommeligt når man sidder i bussen og kører mod toppen, men dengang i 1919 var der end ikke en vej, så det var det første der blev anlagt.

Det var en kvindelig arkitekt der fik opgaven og som holdt ved i 28 år. En kvindelig arkitekt var ikke hverdagskost på den tid og da slet ikke en som fik en så stor opgave, men William Randolph Hearst var ikke en. hr. hvem som helst og gjorde som han ville (og havde pengene til det).

Grand Room Tour

Vi blev mødt af vores guide på toppen. Efter de obligatoriske (kun vand er tilladt på toppen) gik vi op til selve slottet. Den største, men kun en af flere imponerende bygninger på toppen.

Vi blev vist rundt i de store rum som William Hearst benyttede til at underholde sine gæster i. Der var først en dagligstue, hvor drinks før middagen blev serveret.

Derfra blev vi ledt ind i spisestuen. Her sad William Hearst altid i midten på den ene langside og de nyeste gæster sad tættest på. Efterhånden som dagene gik (fordi det lå langt væk, så var gæsterne der typisk i flere dage) så blev man rykket længere og længere ned af bordet. De dygtige forstod ikke at ´wear out their stay´ så de forlod stedet efter et par dage og kunne komme tilbage med god samvittighed.

Omgivelserne var luksuriøse, men mange ting var meget dagligdags. Dette var William Hearst´s ranch, så maden var simpel og der var ketchup og sennep på bordet, samt papirservietter.

Efter middagen hyggede man i poolrummet. Her ventede man på at staff blev færdig med opvasken, for hvis der skulle vises film (William Hearst ejede bl.a. et filmstudie i Hollywood) så var staff inviteret til at se med, så man kunne først starte filmen når de var klar.

Gæsteboliger ved Hearst Castle

Det indvendige er imponerende at opleve og hvis du vælger en anden tur, kan du komme ind i de gæsteboliger som ligger rundt om på grunden. Der er ikke sparet på noget nogen steder og der er uvurderlig kunst alle vegne. Det hele har en middelhavsstemning (hvilket passer til klimaet i området).

Neptune Pool ved Hearst Castle

Det utrolige hovedhus kæmper om at være mest imponerende med den udendørs Neptune Pool. På en sommerdag som denne så vinder poolen. Oprindeligt blot en mindre pool til Hearst egen brug, men efterhånden som byggeriet skred frem, blev poolen udvidet. Dette er den tredje og endelige version.

Kunst i haven ved Hearst Castle

Alt det kunst man ser rundt om i haven ved Hearst Castle er uvurderlige værker som er indkøbt og hentet hjem fra hele verden. Ikke noget man ville kunne gøre i dag (i hvert fald ikke lovligt) selvom man har penge.

Tennisbaner med glasunderlag

På vejen ned mod bussen tilbage ned ad bjerget, kommer man forbi tennisbanerne. De blev flittigt brugt og mange Wimbledon stjerner (fra den gang) har spillet der. Når man kigger nærmere så ser man noget unormalt for en tennisbane. Dele af underlaget er glas da de fungerer som ovenlys til den indendørs pool der ligger nedenunder.

Indendørs Roman Pool

Nedenunder tennisbanerne finder man The Roman Pool. Et kunstværk i mosaik som, ligesom alt andet ved Hearst Castle, blev flittigt brugt af gæsterne. På en dag som denne kunne vi tydeligt se idéen med glasindlæggene i tennisbanen så der kom sollys ned til poolen.

Zoologisk have og flyveplads

På vej ned af bjerget kom man forbi nogle af de gamle indhegninger til den private zoologiske have som William Hearst havde. De fleste af dyrene blev doneret til zoologiske haver i San Francisco og San Diego, men ved et uheld slap flere af dem fri. Det betyder man den dag i dag kan risikerer at se nogle gazelle arter og zebraer når man kører på dette stykke af Highway 1.
En anden ting man kan se på turen ned er den flyveplads som er blevet flittigt brugt til at fragte gæster til stedet. Areal til anlæggelse af flyvepladsen var ikke noget problem. Når man står på toppen og kigger rundt, så ejer familien Hearst alt det land man kan se – og endnu mere man ikke kan se.

Spiselige souvenirs

Nede igen er der mulighed for at se en film om byggeriet og mere om hvilke gæster der besøgte stedet og hvad de underholdt sig med på den tid.
Der er også et hav af de traditionelle souvenirs, men også nogle lidt unikke. Hearst Castle eksisterede ikke hvis det ikke var for den kvægdrift der fandt sted i familien Hearst længe før William tænkte på at lave aviser og åbne filmstudier. I dag er der omkring 2000 kødkvæg på ranchen og man kan købe kød fra disse kvæg i souvenirbutikken.

klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_4_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Memphis BBQ burger, Carl´s Jr.

Jeg favner jeg bredt når roadtrip-oplevelsen skal leves ud. En af tingene er at prøve den lokale mad – og jeg er ikke for fin til fastfood kæder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada