Bemærk! Mariposa Grove åbnede igen den 15. juni, 2018 efter længere tids lukning. Tingene foregår lidt anderledes end beskrevet nedenfor, da du ikke længere kan køre hele vejen derind, men skal med en free shuttle. Parkeringspladsen til den free shuttle ligger lige ved den sydlige indgang til Yosemite (på highway 41 ved byen Fish Camp). Der er plads til 300 biler og det anbefales at ankomme tidligt.
Din oplevelse med de store træer, er stadig som beskrevet nedenfor og jeg synes stadig det er den bedste oplevelse med store træer du kan få på din roadtrip.
Her kan du læse mere om Mariposa Grove oplevelse på nationalparkens hjemmeside.
Er der proppet i Mariposa, eller går turen ikke forbi, så er der stadig gode muligheder for at se store træer ved Yosemite. Det kan du bl.a. i Toulumne Grove, som ligger hvor Tioga Road møder vejen ind i Yosemite Valley.
Du kan også se de store træer lige nord for San Francisco. 45 minutters kørsel nord for SF, kan du gå rundt i Muir Woods National Monument.
——-
Vi overnattende tæt ved Yosemite, så der var god tid til dagens program. Efter en lille tur fra Oakhurst til indgangen til Yosemite kørte vi mod Mariposa Grove.
3. september, 2012
Mariposa Grove er Yosemite National Parks bedste samling af sequoia træer – og hvilken en. Lad det være sagt med det samme. Skal du vælge mellem Sequoia National Park eller Yosemites Sequoia træer, så vælg Mariposa Grove. Det slår Sequoia National Park med flere længder.
Guided tur i Mariposa Grove
Vi ankom til Mariposa Grove lidt over 9. Her havde vi så muligheden for at gå området igennem på egen hånd (en gå tur op ad bakke på udvejen og nedad hjemad) eller, som vi valgte, at tage den enste kørelejlighed inde i området op til den fjerneste ende af Mariposa Grove, for så at gå tilbage.
For 18 dollars kan du tage den guidede tur op gennem Mariposa Grove. Det foregår i en åben ladvogn med fuld udsyn til træerne og så et lydspor der fortæller om træerne og stedets historie.
Det er en rundtur på halvanden time med to stop undervejs. Vi valgte at stå af da vi var kommet længst ind i Mariposa Grove. Derfra var der en lille gåtur op ad bakke til det første af mange up-close-and-personal oplevelser med Sequoia træer. Oplevelser som man ikke kom i nærheden af i Sequoia National Park.
Fallen Wawona Tunnel Tree
I vejkanten på toppen ligger et væltet Sequoia som havde et hul igennem sig. Hullet blev hugget da træet stod og det levede i mange år med hullet som var stedets største turistattraktion, hvor man kunne køre sin hestevogn og siden bil igennem. Muligheden for det blev dog stoppet længe før trænet væltede da der var for mangen trafik og kaos i parken pga. det.
Hullet var en indirekte årsag til at træet væltede. Det skete i en snestorm i 1969. Selvom en Sequoia fint kan leve videre med et hul (og andre skader) så er det mindre stabilt og kunne altså ikke klare den megen sne den vinter og væltede.
Både det og andre Sequoiaer som er væltet ligger stadig i skoven. De er utrolig modstandsdygtige over for biller og råd, så de nedbrydes ikke.
Skovbrande
I godt 100 år blev al skovbrand bekæmpet med vold og magt. Den praksis gik man bort fra i 1970 fordi mange mindre træer havde fået overtaget flere steder. Fra 1970 har man lavet kontrollerede afbrænding og ladet naturlige brande (lynnedslag) brænde som det har været tilfældet før mennesket kom til stedet. Det betyder at upper Mariposa Grove nu ser ud som den gjorde i 1800’tallet da de første bosættere kom til området. Godt ser det ud og jeg synes der er lidt Endor over det.
Telescope Tree
Sequoiaer kan godt lide skovbrande pga. vækst og spredning af frø og er formidable til at hele sig selv efter brandskader. Lige så utroligt det er at træerne kan leve videre med et hul hugget igenne sig så er der andre ting der overrasker. Det mest imponerende er nok Telescope Tree hvor meget af den hårde kerne er brændt væk og har udhulet træet. Det betyder man kan stå inde i et levende træ og kigge op igennem det til den åbne himmel.
Skovstierne
Når man følger stien tilbage ned mod parkeringspladsen så kommer man helt væk fra vejen og hvis man, som vi, er blandt de første deroppe, så kan man opleve skoven uden støj og særlig mange andre. Det gør det til en imponerende og fredfyldt tur ned gennem skoven med masser af Sequoia oplevelser på vejen.
Clothespin Tree
når man går turen fra toppen så er det første træ man møder med hul igenne sig Clothespin (tøjklemme). Hullet er bredt nok til at en Pick-up kan køre igennem men mest imponerende er nok, at det er et hul skabt af skovbrand og træet stadig lever i bedst velgående.
Det trofaste par
Det næste specielle Sequoia er Faithful Couple. Oprindeligt to træer som gennem tiden er vokset sammen til et i bunden og deler sig en smule længere oppe. Mange Sequoiaer deler rodnet for at overleve og her har de så stået så tæt at de langsomt er begyndt at vokse sammen.
California tunnel Tree
Der er stadig et Sequoia træ med hul igennem som man selv kan gå igennem. Oprindeligt hugget hul så man kunne køre hestevogn igennem. I dag kan man kun gå igennem. Træet lever fint og man kan se hvordan det ‘bløder’ harpiks.
Fallen Monarch
Nede ved parkeringspladsen ligger et af de store Sequoiaer. Man mener det har ligget der i et par hundrede år, men træets modstandskrafts gør, at det ikke går i forrådnelsen.
Flere Sequoia træer
Området har mange flere og kendte træer end vist her, ex. Giant Grizzly, Galen Clarke, The Bachelor and Three Graces og en masse andre som ikke har fået et navn.
Guided elevatortur
Vi brugte ialt tre timer i Mariposa Grove og det var det hele værd. Vi betalte 18 dollars for at komme på den guidede tur og sprang fra på halvvejen. Jeg vil anbefale du gør det samme. Det går meget op ad bakke så hvis du vil gå begge veje skal du afsætte flere timer. Betragt de 18 dollars som en guided elevatortur til din bedste tur i skoven.
Bemærk! Mariposa Grove er lukket fra maj/juni 2015 og frem til slutningen af 2016. Når Mariposa Grove åbner igen, er der ikke længere guidedekøreture rundt i parken. Du skal selv gå rundt.
Her kan du læse mere om Restoration of the Mariposa Grove of Giant Sequoias Project
Oplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.
Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.
Hvis du selv planlægger din roadtrip og sørger for fly og bil mm. på egen hånd, så se her for alt om billig billeje i USA.
Se et kort over oplevelser i Californien
Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i CalifornienTidsreservation til nationalparker
I 2024 skal du reservere tid på forhånd for at komme ind i fem af de populære nationalparker i USA. Kravet svinger fra park til park. I nogle perioder er det kun i weekenderne, i andre gælder kravet alle dage. Det er nemt at bestille tid online og anbefales at gøre på forhånd. Udover reservation af adgang, så er der også nogle aktiviteter (primært hikes) der kræver reservation på forhånd.
Annual Pass til nationalparker
4 Comments
Da Mariposa Grove er lukket vil vi tage til Sequoia National Park som alternativ.
Hvordan passes det bedst ind i den klassiske rundtur på vestkysten?
venlig hilsen
Finn
@ Finn
Når i kører ned af Highway 1, skal i køre fra ved San louis Obispo og på tværs og så ned til LA derfra. Regn med en dag til at komme derind og opleve og så tage en overnatning derinde inden i kører ned til LA.
Alternativt er der Tuolumne Grove, som ligger på vejen ud af Yosemite på vejen mod San Francisco.
Mange tak, så bliver det Tuolumne Grove 🙂
Hvis det er din holdning ang seqouia’erne så følger vi dit gide råd og tager mariposa grove istedetfor 🙂