Sierra Sky Ranch, Oakhurst

Vi provianterede til Yosemite i Oakhurst (en super hyggelig by), inden vi kørte 6 miles videre mod Yosemite og op til Sierra Sky Ranch, som var vores stop for natten.

2. september, 2012

Historisk rundvisning på Sierra Sky Ranch

Det er et meget afslappet og super venligt sted. Alle nye gæster fik en lille rundvisning af stedet og da pigen i skranken havde tjekket os ind (og informeret os om, at vi var blevet opgraderet til en suite) gik hun i gang med at fortælle om stedets historie mens hun viste rundt og endelig hen til vores værelse.

Sierra Sky Ranch har mere end 100 års historie og stedet har bl.a været brugt som sanatorium ved en tuberkulose epedemi i 1920’erne. Den ene lounge var dengang sygeplejestue og plankegulvet er mere end 100 år gammelt.

Terasse tæt ved bilen

Vi tømte bilen, som meget belejligt kunne holde lige udenfor vores terassendør, og nåede at se værelset an, inden vi havde et bord i restauranten. Suiten havde to værelser og en kæmpe pejs. Da havde været lidt koldt om natten de sidste par dage og vi skulle bare sige til hvis de skulle tænde op i den. Suiten havde kun en seng og en pull-out sofa. Den var dog ikke værd at sove på, så jeg klappede den sammen og nøjedes med sofaen. Hvis i har brug for to senge på Sierra Sky Ranch, så hold jer til værelser med to Queens i.

The branding iron steakhouse & saloon

Til en god ranch hører et godt Steakhouse og det var der. Lobby/lounge ved restauranten satte standarden og den holdt ved nede i restauranten. Det var ikke et dyrt sted (149 dollars for værelset) og der var ikke luksus i den mest almindelige forstand, så restauranten var også lidt rough i kanterne. En stil der passede helt fint til stedet.

Jeg nøjedes med en hovedret hvor der fulgte suppe eller salat med til. Jeg bestilte en John Wayne steak og mens de slog en ko ihjel og stegte den over sagte ild, nød jeg en lokal øl, brød og min suppe.

Ranch stilen var holdt helt ned til bestik og vandglas og mens jeg sad og nød min mad Kunne jeg kigge rundt. Meget af udsmykningen i restauranten og baren var dollarsedler som gæster havde skrevet på. Samme princip som jeg har oplevet på Willies i Key West.

Der var ikke fyldt, men ikke alle var turister, så stedet virkede som en sund forretning som også trak gæster fra oplandet og for sin gode kvalitet. Dem der fyldte mest var et hold tyske bikere. De sad og gejlede hinanden op til at vælge de største steaks.

Jeg ved ikke hvor stor min steak var, men jeg måtte smide håndklædet i ringen.

Det afholdt mig dog ikke fra at bestille desert. Det skulle jeg ikke have gjort, for det var lige så massivt og stort som bøffen. Det var chokoladekage og det smagte super. For at tage lidt af det søde valgte jeg en Jim Beam med coke som dessert drink. Det fungerede godt, men jeg kunne ikke spise op.

Fyldt op gik jeg ned i loungen og drak en af mine egne øl, mens jeg skrev et indlæg til bloggen.

Se et kort over oplevelser i Californien