Death Valley

Death Valley var varm, men altid en oplevelse at se hvad nationalparken har at byde på. Vi kørte med taget oppe med 44 grader udenfor.

Vi kom ind fra vest siden på Highway 136 og 190 som der ikke er meget at se på før vi krydsede det første bjergpas (Panamint Range).

Udsyn over Death Valley

Fra toppen kunne vi lige skimte det første flade stykke nede i en af de dale vi skulle igennem inden vi rigtig kom ind i Death Valley.

For det bedste view kørte vi ud af en lille grusvej, men det var ikke det bedste valg. Vi klarede os næsten ud for enden i bil, men det var ikke en god tur i en almindelig bil (og vi ramte da også på med undervognen et par gange).

Klik på billedet for fuld størrelse.

Temperaturer over 40 grader i Death Valley

Temperaturen var nu over 40 grader og det bidrog til en mere autentisk oplevelse af det golde ørkenområde.

Ikke The Racetrack i Death Valey

Selvom den golde, krakelerede jord og de store sten ligner The Racetrack, så er det ikke her man kan opleve det (vistnok) uforklarlige fænomen med sten der bevæger sig. Vi kom ikke om til The Racetrack på denne tur, da det ligger langt inde i Death Valley i et område det tager tid at komme til i bil.

Kørte med taget oppe i Death Valley

Vi havde valgt at køre med taget oppe denne dag og med temperaturen omkring 44 i bilen og lidt mere når vi gjorde stop var det et godt valg.

Bilens air condition i Death Valley

Vi så,godt skiltene med ‘turn off ac next 10 miles’ men i nyere udlejningsbiler er det altså ikke et problem. Skal nævnes at vi ikke har den kørende for fuld skrue når den er tændt, så ved ikke om det har noget at sige, men har i hvertfald aldrig hørt om nogen som har haft problemer pga. deres ac.

Frokost i skyggen i Death Valley

Vi havde haft godt vejr indtil nu og vænnet os til solen, men de ekstra 10-15 grader kunne tydeligt mærkes. Varmen var meget intens, men heldigvis tør. Indtil Furnace Creek, er der ikke mange stop, så vi stiftede kun kort bekendtskab med varmen. Ved Stovepipe Wells holdt vi frokostpause og fandt en plads i skyggen og kørte derfra via Borax til Furnace Creek.

Klik på billedet for fuld størrelse.

Parkering i skyggen i Death Valley

Ved visitor centeret i Furnace Creek er de godt klar over varmen og på p-pladsen er der overdækkede områder man kan parkere i.

Vi tjekkede ind på Furnace Creek Ranch. Vi ankom omkring kl 16 og ville nå Badwater, Artist Drive og Devils Golf Coruse inden aften. Vi gav den dog lige en lille time, fik tømt bilen, fyldt køletasken med is og kølet kroppen ned inden vi tog afsted. Denne gang med taget nede.

klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_29_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Bilkørsel i Death Valley

Death Valley har nogle myter omkring bilkørsel. Her kan du se mere info om kørsel i Death Valley.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2025) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Lake Mead National Recreation Area

Lake Mead er skabt af den opdæmning af Colorado River som Hoover Dam er. Efter vores oplevelser ved Hoover Dam og Hoover Dam Bypass kørte vi ind i Lake Mead National Recreation Area og kørte nordpå til St. George.

3 Comments

  1. Hej René
    Tak for en super informativ side.
    Jeg så i din video på facebook den anden dag, at Death Valley kun er ca. 1,5 times kørsel fra Las Vegas. Hvis man vil ud og opleve DV på en enkelt dag fra Vegas, hvad vil du så anbefale af punkter og hvilken rute?
    Pft.

    1. @ Jon

      Det nævner jeg også i videoen 🙂

      Ruten kunne se sådan her ud: https://goo.gl/maps/XKDLCrA2iHv

      Af steder at se er: Dantes View, 20 Mule Team Canyon, Zabriskie Point, Visitor Center/Furnace Creek Ranch (frokost), Devils Golf Course, Artist Drive og Badwater.

      På vejen tilbage har jeg indtegnet Red Rock Canyon tæt ved Las Vegas. Har desværre ikke selv været der, men skulle være et stop værd.

      Bemærk køretiden er 5 timer. Så skal i have noget ud af dagen, skal i tidligt afsted. Oplevelserne alene i DV vil tage min. 3 timer.

      1. Tak for hurtigt svar og fedt at du indsatte link med ruten.
        Beklager at jeg ikke lige fangede den i videoen 🙂

        God weekend og god hjemrejse i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada