Lone Pine, filmby

Fra vores overnatning (og gensyn) i Bishop, var målet Death Valley. Inden vi drejede fra mod Death Valley gjorde vi stop i Lone Pine som er lokation for mere end 400 film.

Lone Pine for filmnørder

Byen og området er der nok de færreste der nikker genkendende til, men er man filmnørd, så burde der ringe en klokke.

Området på den østlige del af Sierra har lagt landskab til mange film, men specielt Lone Pine er filmselskaberne glade for.

Det hele startede med westerns helt tilbage i stumfilmens storhedstid.

Lone Pine filmområde

For at se de mange lokations, drejede vi fra ved byens eneste lyskryds og kørte mod Movie Road. På vej derud kan man se et kort over området med indikation om hvor mange film er optaget. Der er kun en lille håndfuld film afmærket på kortet. Mange som de fleste ikke kender, men nogle stikker da ud.

Lone Pine Movie Museum

Det er primært westerns som området har lagt landskab til, men andre film er også optaget i området. Det kan man se mere om på Lone Pine Movie Museum.

Her er der Info om området og byens historie og plakater og props fra mange af de film som er optaget i området. Westerns dominerer, men da der ikke laves så mange af dem mere, så er listen med andre genre (og mere velkendte film) støt voksende.

Det var nok filmen Tremors der for alvor satte fokus på Lone Pine som location til andet end westerns og siden dengang har en hel del Hollywood blockbusters benyttet området, bl.a. Star Trek, G.I Jane, Gladiator, Iron Man m.fl.

For mit vedkommende kunne jeg ikke placere nogle westerns i området, men de specielle klippeformationer kunne jeg godt se var fra Star Trek (da jeg fandt ud af, at stedet var brugt i filmen).

Iron Man havde jeg næsten lige set inden vi kom til stedet og der var noget mere bekendt over den (som blev bekræftet af et billede af Tony Stark med Sierra i baggrunden).

Mere end 400 film i Lone Pine

Mere end 400 film har optaget scener i Lone Pine. Du kan se en samlet liste over disse film på IMDB’s hjemmeside.

Imponerende natur i Lone Pine

Naturområdet bag byen er et besøg værd havdenten du er filmnørd eller ej. Er du, så bliver oplevelsen blot så meget bedre og så bør du også gøre et stop på museet.

Klik på billedet for fuld størrelse.
Klik på billedet for fuld størrelse.
Klik på billedet for fuld størrelse.
Klik på billedet for fuld størrelse.

klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_30_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Grand Canyon Caverns Suite på Route 66

Da planlægningen til Route 66 turen gik i gang, vidste jeg vi ville komme forbi Grand Canyon Caverns. Vi havde besøgt stedet i 2005 og ville tjekke deres hjemmeside for at se om der var noget nyt – og det var der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada