Startede med en Chevy Traverse men endte i en Ford Edge. Allerede inden 24 timer måtte jeg bytte min leje ud med en anden. Gik smertefrit.
30. december, 2012
Udlevering af lejebil
Jeg fik min lejebil uden problemer da jeg ankom til Las Vegas. Jeg havde bestilt en Jeep Grand Cherokee (eller lign.) og fik udleveret en Chevy Traverse (øv, fordi jeg gerne vil prøve en Jeep for at se størrelsen, men yes, fordi jeg gerne ville prøve en Chevy Traverse).
Kunne ikke selv vælge bil
Jeg kunne ikke selv vælge en bil, men tror det var pga. den model jeg havde valgt. Der var andre SUV´s, men de var i Jeep Liberty klassen. Kunne se andre blot kunne tage en bil.
Kæmpe bil
Chevy Traverse er en kæmpe bil (siddepladser til 8, men ikke bagageplads til så mange) og meget mere end jeg havde behov for. Jeg havde booket en SUV fordi jeg skulle til Grand Canyon og videre til Flagstaff og stå på ski. Der er frost og sne disse steder og for at komme up til skisportsstedet, skal 4×4 eller kæder til (anbefales det) og så nogle vinterdæk.
SUV´s er typisk født med all-weather dæk.
Der er desværre ikke flere billeder af min Travers, da jeg ikke regnede med at skulle af med den så hurtigt igen.
Servicelamper lyste
Da jeg var kommet til hotellet, var jeg nogenlunde fortrolig med bilen og fik den klemt ind i self parking og tjekket ind.
Næste morgen kørte jeg lidt rundt i Las Vegas. På vej til mit sidste stop, Walmart ude ved lufthavnen, begyndte bilen at bibbe og der kom to service beskeder i displayet: Traction control service og Stabilitrak service.
Funktioner der ikke er særlig nødvendige ved lidt bykørsel i Las vegas, men da turen står på frost, sne og is, så synes jeg det var en god idé at tjekke med udlejeren.
Da jeg kun var 1.5 kilometer fra lufthavnen, kørte jeg derud og forklarede situationen.
Udlevering af bytte-bil
Uden at blike fik jeg en seddel og blev sendt hen til er service medarbejder. Han kiggede på sedlen, men da de ikke havde en lignende bil-klasse stående, kløede han sig lidt i håret. Kaldte over radion og spurgte så om det skulle være en magen til. Næ, bare det var en SUV. Jeg skulle jo til Flagstaff.
Han pegede på en Ford Edge der stod tæt ved og nævnte de også havde Jeep Liberty et par rækker borte, men Ford´en var mest komfortabel.
Jeg valgte Ford´en. Har haft en før og den er nice. Den er også mindre end Chevy Traverse, men stadig rigelig stor, så jeg gik ikke på kompromis.
Jeg flyttede mine småting over i bilen, gik en runde og tjekkede for buler og ridser. Der var ikke noget at komme efter. Satte mig ind, rettede spejlene til og kørte ud af biludlejningscenteret for anden gang på under 24 timer.
Ford Edge
Jeg har haft en Ford Edge tidligere på en tur i Texas. Her kan du læse mere om min tidligere Ford Edge.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com