En solrig dag med varme kilder, vandretur og lokalbedøvelse, ulovlige souvenirs samt frokost i det fri.
26. marts 2013
Mørk og kold morgen i ørkenen
Jeg var på farten før solen stod op for at komme på kanotur på floden Rio Grande som også er grænsen mellem USA og Mexico.
Det havde været en kølig nat og morgenne var ikke meget bedre, så morgenen var ikke kun mørk, men så ikke ud til at ville blive bedre end dagen før, med temperaturer tæt ved nul. Jeg tog heldigvis fejl.
Mini-bus og trailer til Big Bend
Efter et hurtigt pit-stop hos Far Flung gik vi ombord i minibussen og kørte mod Big Bend National Park.
Pga. den lave vandstand skulle vi langt ind i parken for at komme i på en strækning som vi kunne sejle på.
Sikkerhed og introduktion
Selvom vandet højst gik os til knæene, var der en obligatorisk sikkerhedsgennemgang inden afgang og mulighed for guiden og GIT (guide in training) at få styr på navnene og introducerer sig selv lidt mere.
Vilde heste
Mens vi rodede med de sidste stumper i de vandtætte poser, kiggede et par mexcianske vildheste (som havde forvildet sig over på USA siden) nysgerrigt med.
Afslapning på vandet
Dagen var ren afslapning med indlagt spa oplevelser. Der var en svag brise mod os, som modvirkede den svage med-størm vi havde, så ville vi frem skulle der padles. Så det var i et stille og roligt tempo vi fød ned af floden.
Grænsen mellem USA og Mexico
Midten af det dybeste sted på Rio Grande er hvor grænsen mellem USA og Mexico går. Den krydsede vi masser af gange, så var officielt i Mexico flere gange i løbet af dagen.
Mere sikkerhed siden 11. september 2001
På vores tur var alle stop på USA siden, men på de længere ture (med overnatninger) er alle stop stort set på Mexico siden. Sådan har det altid fungeret, men i en periode efter 9/11 blev området hernede også viklet ind i al den paranoide tilgang til sikkerhed som USA bredte ud over kontinentet og hundredevis af år med godt naboskab blev berørt negativt pga. manglende forståelse for den kultur og historie der er i området.
Varme kilder i Big Bend National Park
Hvad mange ikke ved er, at der er varme kilder i området. Ikke så imponerende som Yellowstone eller Lassen, men de er her.
Vores første stop var ved en af disse kilder som man bedst kommer til via vandvejen.
Sten-pool og illegale grænsekrydsere
Fra undergrunden kommer der 40+ grader varmtvand op inde i vandkanten. Der er lavet et lille stengærde til at dels markerer stedet, men også til at fungerer som et lille bassin hvor vi steg ud af kanoerne og nød det varme vand.
Flere historier fra grænselandet
Mens vi nød det varme vand kom nogle lokale mexicanere forbi til hest. De havde krydset Rio Grande over til USA længere nede af floden og krydsede nu tilbage til Mexico. Det er officielt ulovligt, men forhold og afstande i området gør at der ses lidt gennem fingre med det hernede.
Der bliver arbejdet på at genetablerer grænseovergangen inde i parken. Første år efter den blev lukket, og pga. den skærpede kontrol i området (og ingen se´en gennem fingre), blev den store kiosk nede ved campingpladsen ramt af en omsætningsnedgang på 200.000 dollars på et år.
Glamping med Tom Hanks
Vores ene guide er hvad de lokale kalder en snow-bird. Han arbejder nede i Terlingua om vinteren og fra maj til oktober arbejder han så i Idaho. I idaho er han river guide på white-water ture som varer 6 dage (Idaho er et af de få steder i USA hvor der stadig er garanti for en masse vand til whitewater rafting. I Big Bend har der ikke rigtig været white-water ture siden slut 90´erne).
På de ture han sejler i Idaho er han afsted i 6 dage ad gangen. Det er det man kalder ’Glamping’ (Glamorous Camping). Det koster, men så er der også sørget godt og grundigt for dig. 2500 dollars for en tur, men så er det også telte med tæpper på gulvet, gourmet mad og god vin. Det ligger i den dyrere ende, men det er her du har størst mulighed for at møde de rige og kendte. Vores guide har været afsted med Tom Hanks tre gange og han havde lidt historier fra ture med ham, Tom Ford, Julian Moore m.fl.
En lille vandretur før frokost
Ved vores andet stop skulle vi også spise frokost. Men inden vi nåede til det, tog vores guides os med på en lille hike i området op på de omkringliggende skråninger for at vise landskabet og lidt af den lokale fauna.
Lokalbedøvet af kviste
Der findes et hav af forskellige kaktis i Big Bend området og meget af områdets planteliv blev benyttet til alt muligt af den lokale befolkning. En af de ting vi fik lov at prøve på egen krop, var en kvist som afgav lokalbedøvende saft. Det blev (bliver) brugt mod tandpine og vi prøvede det ved at smøre det på tandkødet, som så blev følelsesløst og let sitrende.
Rio Grande views
Der var nogle gode views fra toppen af skråningerne hvor vi kunne se Rio Grande til begge sider og langt ind i Mexico. Vi kunne også se den anden varme kilde på turen, som er den de fleste stifter bekendtskab med i området, nemlig Hot Springs.
Vi gik ned til den og kunne slappe af en lille halv time mens vores guides gjorde vores frokost klar.
Frokost i palmernes skygge
Hot Springs er et gammelt badehotel og folk kom fra nær og fjern i håbet om, at de varme kilder kunne helbrede. Der er stadig et par af bygningerne tilbage fra områdets storhedstid og i skyggen fra plamerne ved disse bygninger var der gjort klar til frokost. Det var ’byg-selv-sandwich’ og bland-selv-lemonade. Ikke glamping niveau, men super, forholdene taget i betragtning.
Ulovlige souvenirs
Før 9/11 var der ingen problemer med at mexicanere tog turen over floden og lagde lidt lokalt produceret håndværk frem, som turisterne så kunne købe. Det var ikke lovligt, men man valgte ikke at gøre noget ved det.
Efter 9/11 rykkede CBP (custom and border protection) ind i området og de havde i lang tid den fremgangsmåde at de konfiskerede og ødelagde alle disse souvenirs. De lokale joker med (og skammer sig over) at der blev brugt 500 dollars om dagen på at forhindre de lokale i at tjene 5 dollars.
I dag er det stadigt ulovligt at købe de mexicanske souvenirs, men det bliver ikke rigtig håndhævet.
Knap så høje klipper
Efter frokost tog vi ud på det sidste stræk af Rio Grande. Jeg ville gerne have været på tur i Santa Elena Canyon, men der er ikke vand på denne årstid. Jeg ville gerne have oplevet de dramatiske klipper på begge sider af floden. Det kom jeg ikke til, men der var lidt af den samme stemning på et lille stykke af vores tur – dog ikke med så høje klipper.
Up the creek without a paddle
Det sidste stræk var også der vi havde de mest udfordrende stræk. Fordi der var meget lav vandstand ramte padlen hele tiden bunden og en af de gange sad min fast og jeg tabte den. Her måtte GIT (som jeg sad i kano med) så indhente den så jeg kunne få den igen.
Op ad vandet og tilbage til Terlingua
Efter en hel dag på vandet (og i solen) tog vi kanoerne ud af vandet nede ved Rio grande Village og steg ind i den airconditionerede minibus tilbage til Terlingua.
Far Flung Outdoor Center
Der er et par outfitters tilbage i Terlingua som du kan komme på tur med. Jeg endte med Far Flung Outdoor Center, da de havde en tur der passede til den tid jeg havde til rådighed (1 dag) og tidspunkt jeg var i området. Marts måned omkring Spring Break og påske er en travl periode i området så vil du afsted når du er der, er det en god idé at booke på forhånd. Fra maj og sommeren over er der lavsæson, fordi det er super varmt i området, så der skal du undersøge på forhånd om de overhovedet sejler og om der er nok til en tur.
En hel-dags tur som jeg var på koster 145 dollars.
De tilbyder også andre former for oplevelser i området, så som jeep tours og ATV tours samt overnatning i Terlingua.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com