Terlingua Ghost Town i Texas

Mit stop i Terlingua Ghost Town bød på aftensmad i en spøgelsesby, afslappet forhold til toiletskyl og mødet med min første klapperslange.

26. marts, 2013

Tilbage på landjorden

Efter en hel dag i solen, flydende på Rio Grande i kano, var det godt at få fast grund under fødderne. Afslutningen på dagens kanotur på Rio Grande var hvor vi startede: Far Flung Outdoor Center i Study Butte-Terlingua.

Ny viden om spøgelsesby

Dagen igennem var vi blevet introduceret til de mange facetter som området og ikke mindst byen Terlingua har at byde på. Jeg tog derfor fra Study Butte-Terlingua videre til Terlingua Ghost Town (7 km).

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-19

Jeg kendte begge fra tidligere besøg, men med nyerhvervet viden, tog jeg en mere detaljeret runde i det som mange nok ikke tror er en by.

High Sierra byder dig velkommen

Når du kommer fra Terlingua og drejer op mod Terlingua Ghost Town, er High Sierra det første du møder. Det er et populært biker sted (som mange andre steder i området, da der er mange motorcykelturister på disse kanter pga. det gode vejr) og så er det også hvor Eldorado Hotellet har adresse.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-20

I indkørslen er der plantet et par klassiskere (de har stået der et godt stykke tid, men ser fine ud).

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-1

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-2

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-3

Byen tjente på bly

Terlingua Ghost Town er resterne af den gamle mineby som havde sin storhedstid i starten af 1900-tallet. De udvandt bly på disse kanter og Terlingua var på et tidspunkt verdens anden største producent af bly.
Dengang boede der op mod 2000 i byen. I dag bor der ca. 300 i Study Butte og Terlingua Ghost Town.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-23

Liv i den gamle spøgelsesby

I dag er det en spøgelsesby, men der bor folk her og der er liv i nogle af de ruiner som står tilbage fra dengang. De senere år er der også kommet mere gang i tingene med de nye pionere der er flyttet hertil, som ex. vores guide fra kanoturen.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-22

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-21

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-24

Gavmilde fremmede

Han flyttede hertil i 1999. Han forlod Alpine (den nærmeste by 125 km væk) på sin motorcykel velvidende at han ikke havde benzin nok til at nå herned. Han løb tør et stykke uden for byen, men var heldig en dukkede op kort efter. En fremmede, ældre herre i en pick-up. Da de havde udvekslet høfligheder og den ældre herre kunne forstå det var benzin der var problemet sagde han: ”Tag en jerry-can på ladet og aflever den tilbage når du ser mig.” Og så kørte han videre i sin pick-up.
Så stod vores guide der, med en dunk benzin han havde fået fra en vild fremmede, som blot skulle have den tilbage når de sås igen.

Her hilser man på hinanden

Den historie opsummerer meget godt den mentalitet der er i området og som du møder på din vej hernede.. Man hilser på hinanden når man går rundt og specielt når man kører rundt. Det blev hurtig en vane at løfte hånden fra rattet når jeg mødte en modkørende.

Aftensmad i teateret

To af de store seværdigheder i Terlingua Ghost Town er The Starlight Theatre og dens nabo, Terlingua Trading Company.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-5

The Starlight Theatre har en lang historie bag sig og er i dag en af byens lokale vandhuller, hvor der ofte er live optrædender, og så er det også en ganske udmærket restaurant.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-6

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-14

Det var skønt at komme ud af solen, så satte mig ind til noget aftensmad, hvor jeg smagte en af de prisvindende chili-retter der serveres på disse kanter.

Chili cookoff

Terlingua lægger hvert år ørkensand til verdens største chili cook-off. 10.000 mennesker finder vej til området i starten af november, hvor der festes og kokkereres i kunsten at lave god chili. Min smagte også super.

Tag dog en øl

Da kokken spurgte hvad jeg ville drikke sagde jeg, lidt modvilligt, at jeg hellere måtte holde mig til en root beer, da jeg var i bil. Han kiggede på mig og sagde, at jeg da sagtens kunne drikke en rigtig øl. Det var jo Texas og med min størrelse ville et par øl ikke være noget problem. Han ville dog ikke presse. Og jeg lod mig ikke presse ☺ Jeg havde immervæk 36 km ud til mit hus, så jeg ville ikke tage nogle chancer og takkede nej. Købte en six pack senere som jeg nød i aftensolen på min terasse.

Du skal ikke trække ud

Efter maden skulle jeg på det lille hus. Jeg boede i et hus uden træk og slip, og hvor brugt toiletpapir skal i en separat spand (mere om det i et andet indlæg), så det skulle være rart med et ´civiliceret´toilet. Det var det da også. Næsten. For man tager sine forbehold herude i de tørre områder. Der var ganske vist kumme med vand, men toiletpapiret skulle i skraldespanden og hvis det kun var gult, ja så skulle man ikke trække ud.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-15

Terlingua Trading Company

Inden jeg kørte videre tog jeg en grundig tur rundt i Terlingua Trading Company. En velassorteret souvenirbutik, som havde lidt fornødenheder (specielt øl, som mange lokale og turister sad på den overdækkede veranda udenfor og drak).

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-7

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-9

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-13

Som nævnt tager de deres chili seriøs på disse kanter og jeg har aldrig før set så mange varianter af hot sauce. Derudover havde de alle de andre ingredienser til at lave en god chili.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-10

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-12

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-25

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-26

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-27

Min første klapperslange

Jeg spottede også min første klapperslange i butikken. Den var dog ganske harmløs.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-11

Byens kirkegård

Hvor der er liv er der også død og byens største seværdighed er kirkegården. Den strækker sig tilbage til byens grundlæggelse en gang i 1800-tallet og selvom den ser gammel og fyldt ud, så benyttes den stadig den dag i dag. Vores guide fortalte om nogle tragiske dødsfald som er ekstra hårde ved et lille samfund som dette, men at det er vilkårene i et område som dette (naturen var en indirekte årsag til døsfaldene).

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-29

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-30

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-33

Savn og hyldest til de døde

Som med så mange andre ting i området, så gør de tingene lidt anderledes og sætter et frisindet præg på tingene. Derfor kan du på de nyere grave se hyldester som man ikke ser så mange andre steder. Den tætte forbindelse til Mexico ses også og fejringen af Day of the dead (Dia de Muertos) er en begivenhed i byen.

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-31

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-32

terlingua_ghost_town_roadtrip_2013-18

Se mere om Terlingua Ghost Town

Hvis du har fået lyst til selv at kigge forbi og gerne vil vide mere, så tjek byens hjemmeside ud. Specielt deres chili cookoff kunne være interessant at opleve (specielt efter at have set billederne).

Lajitas Golf Resort & Spa

Fra Terlingua Ghost Town er der 20 km til Lajitas. Ikke rigtig en by, men et hotel/resort som fylder som en by – og på nær en benzinstation, har den mange af de ting en by har.
Jeg har boet i Lajitas to gange tidligere og synes det er en utrolig dejlig oase ude midt i ingenting.

Far Flung og andres outfitters i Terlingua samarbejder med Lajitas om oplevelser, da Lajitas bl.a. har en golfbane, heste og mulighed for at komme ud og skyde.
Jeg har selv kørt ATV, skudt Cowboy Action Shooting og redet i Lajtas og udelukker ikke endnu et besøg på stedet i fremtiden. Her kan du mere fra mine ophold i Lajitas i 2010 og 2011.

2010
ATV tur og cowboy action shooting

2011
På hesteryg med jagtgevær
Farvel til lækre Lajitas Resort

Er du ikke til et hus off the grid, så kan du altid se om der er plads på Lajitas Golf Resort og Spa.

Timelapse fra turen ud til mit hus

Mit sidste stop var det store supermarked oppe ved hovedvejen. Herfra kørte jeg de 36 km ud til ”mit lille hus på prærien” og nød en aften i selskab med en fuldmåne og en utrolig stjernehimmel.

Nattehimmelen ude midt i ingenting

Jeg tog tonsvis af billeder og timelapse under mit ophold, men de blev ikke alle lige gode så her er i første omgang kun lidt stjernebilleder og en kombi af aftenens forløb.

day_to_night

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Solopgang ved Grand Canyon

Solopgangen ved Grand Canyon South Rim kan være en af de mest magiske og uforglemmelige oplevelser, du får på din roadtrip.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada