Fra San Antonio til Black’s BBQ i Lockhart

Formiddagen begyndte roligt med River Walk og The Alamo i San Antonio. Til frokost skiftede programmet fra historie til store mængder kød på Black’s Barbecue i Lockhart, inden jeg fortsatte mod Austin ad vejen med USA’s højeste skiltede hastighedsgrænse.

29. marts, 2013

En sidste formiddag i San Antonio

Det var mit tredje besøg i San Antonio.

På de to tidligere ture havde jeg allerede været omkring de fleste klassiske seværdigheder, så der var ingen lang liste, der absolut skulle krydses af denne morgen.

Alligevel brugte jeg nogle timer på at gå rundt i downtown.

San Antonio er stadig en af de Texas-byer, jeg synes er lettest at anbefale til førstegangsbesøgende.

Der er historie, god mad, natteliv og en kompakt bymidte, hvor meget kan opleves til fods.

Downtown San Antonio er nem at opleve til fods

Mange af de kendte seværdigheder ligger forholdsvis tæt samlet: The Alamo, River Walk, La Villita, Hemisfair, Tower of the Americas, San Fernando Cathedral og Arneson River Theatre.

Det gør San Antonio til en af de amerikanske storbyer, hvor bilen godt kan få en pause, når man først har parkeret centralt.

Og hvis fødderne bliver trætte, kan man stadig udforske dele af River Walk og byen på cykel. Den officielle River Walk-side fremhæver fortsat både gå- og cykelmuligheder langs de forskellige dele af floden.

På en tidligere tur i 2010 tog jeg selv på guidet Segway-tur gennem byen. Det var en glimrende måde at få dækket lidt mere end bare de nærmeste gader til fods.

The Alamo og Texas-revolutionen

San Antonios mest kendte historiske attraktion er uden tvivl The Alamo.

Jeg beskrev det oprindeligt lidt for enkelt som en bygning fra kampen mellem amerikanere og Mexico.

Historien går længere tilbage.

Alamo blev grundlagt i 1718 som den spanske mission Mission San Antonio de Valero. Stedet blev senere militariseret og blev i 1836 centrum for et af de mest kendte slag under Texas-revolutionen, hvor texanske oprørere kæmpede mod den mexicanske hær under general Santa Anna.

Slaget endte med mexicansk sejr, men “Remember the Alamo” blev kort efter et samlingsråb for den texanske sag.

I dag er Alamo sammen med San Antonios øvrige historiske missionsanlæg en del af UNESCOs verdensarv.

River Walk om formiddagen

Den anden store San Antonio-klassiker er River Walk.

Det er et omfattende netværk af stier langs San Antonio River, hvor den centrale downtown-del løber et niveau under byens almindelige gader og flere steder fortsætter under broer og bygninger.

I dag strækker det samlede River Walk-system sig omkring 15 miles og består af flere områder, blandt andet Downtown Reach, Museum Reach og Mission Reach.

Den centrale del er stadig den mest turistede med restauranter, barer, butikker og sightseeingbåde.

Om aftenen er der væsentligt mere liv. Du kan se River Walk efter mørkets frembrud fra mit besøg i San Antonio i 2010.

Vil man derimod have lidt mere ro til at kigge på arkitekturen og fotografere området, synes jeg stadig, formiddagen er et godt tidspunkt.

Tower of the Americas over San Antonio

Én bygning er svær at overse fra downtown: Tower of the Americas.

Tårnet blev bygget som centerpiece til verdensudstillingen HemisFair ’68 og er 750 feet, cirka 229 meter, højt.

Man kan fortsat tage elevatoren op til observationsområdet og få udsigt over byen eller spise på den roterende Chart House-restaurant.

Som du kunne se i mit tidligere indlæg, boede jeg denne gang nærmest lige overfor.

Fra San Antonio mod Lockhart

Næste egentlige mål var Austin.

Det er ikke nogen voldsom køretur fra San Antonio, men jeg havde ingen planer om at tage den direkte vej.

Der var et vigtigt stop, der trak.

Lockhart.

Byen er officielt udnævnt til Barbecue Capital of Texas, og det er en titel, der passer fint til en by med flere barbecue-steder, som har eksisteret gennem generationer.

Tre klassiske barbecue-steder i Lockhart

Jeg havde allerede spist mig gennem to af Lockharts mest kendte steder på tidligere ture.

I 2010 besøgte jeg Kreuz Market, og året efter var turen kommet til Smitty’s Market.

Denne gang skulle jeg prøve Black’s Barbecue.

Jeg fik timingen til at passe med frokost.

Black’s ligger stadig på North Main Street og har serveret barbecue i Lockhart siden 1932.

Black’s Barbecue siden 1932

Det er svært at udnævne det “bedste” barbecue-sted i Lockhart.

Smag og tradition fylder meget.

Nogle foretrækker brisket fra ét sted, pølserne fra et andet, og hvis man er vokset op med familiens faste barbecue-restaurant, er diskussionen ofte afgjort længe inden første bid.

Black-familien har lavet barbecue her siden 1932, og restauranten drives fortsat som familievirksomhed.

Jeg ramte stedet midt i frokosttrafikken.

Så der var naturligvis kø.

Central Texas BBQ efter vægt

Grundprincippet mindede om mine tidligere besøg hos Smitty’s og Kreuz.

Først vælger man tilbehør. Derefter kommer den vigtigste afdeling: kødet.

Central Texas barbecue har historisk rødder i meat markets, hvor røget kød blev solgt efter vægt. Den tradition lever stadig videre på de klassiske steder.

Black’s var en smule mere civiliseret end mine oplevelser hos nogle af konkurrenterne. Her var både tallerkener, bestik og et større udvalg af klassisk tilbehør.

Kødet var dog stadig hovedpersonen.

Brisket, pølser og pork chop

Jeg havde kun ét besøg planlagt.

Så jeg gik all in.

Brisket, pølser og en svinekotelet kom med på bakken, hvorefter jeg fandt en bås i restauranten.

Det var rigeligt.

Jeg spiste det selvfølgelig alligevel.

Pickles, løg og sweet tea

Brød, løg og pickles kunne hentes ved drikkevareområdet.

Jeg var stadig på roadtrip og skulle fortsætte mod Austin, så alkohol blev sprunget over.

I stedet tog jeg sweet tea.

Sweet tea er teknisk set en form for iced tea, men den klassiske sydstatsversion er normalt brygget stærkt og sødet, mens teen stadig er varm, så sukkeret opløses ordentligt. Resultatet er væsentligt sødere end den usødede iced tea, man også får tilbudt stort set overalt i USA.

Black’s lignede stadig et gammelt Texas BBQ-sted

Restaurantens indretning lignede noget, der havde udviklet sig langsomt gennem mange år snarere end noget, en designer havde fundet på sidste tirsdag.

Der var barbecue-røg i luften, og væggene var fyldt med lokale minder.

High school football fyldte naturligvis en del, blandet med Texas Longhorns, gamle reklameskilte og neon.

Det var meget svært at være i tvivl om, hvilken stat jeg befandt mig i.

Var Black’s den bedste BBQ i Lockhart?

Ja, det var god barbecue.

Black’s fortjener sin plads blandt de klassiske steder i Texas’ officielle barbecue-hovedstad.

Hvis jeg skulle rangere mine oplevelser på dette tidspunkt i 2013, lå Kreuz Market stadig øverst for mig, tæt fulgt af Smitty’s.

Black’s kom lige efter.

Det er naturligvis en smagssag, og jeg ville ikke have noget imod at lave testen igen.

Af rent videnskabelige årsager.

En gåtur gennem Lockhart

Efter betydeligt mere kød end nødvendigt var det en god idé at gå lidt.

Jeg tog derfor en tur rundt i Lockhart centrum.

Jeg syntes dengang ikke, at byen havde voldsomt meget at byde på ud over barbecue.

Det er mit øjebliksbillede fra 2013. Lockhart er siden blevet mere synlig som dagstursdestination fra Austin, men barbecue er stadig en meget stor del af byens identitet.

En mærkelig bygning fuld af neon

I en sidegade kunne jeg høre høj musik fra en bygning.

Der lyste et neonskilt i vinduet, så jeg antog først, at jeg havde fundet en lokal bar.

Det havde jeg ikke.

Big Dog Neon i Lockhart

Stedet var værksted for Big Dog Neon.

Kirk Tunningley arbejdede her med neonskilte og neonkunst, både for kunder og som egne projekter.

Neon og amerikanske roadtrips hænger for mig tæt sammen.

Især Route 66 har gjort gamle motelskilte, diners og håndlavet neon til en stor del af den visuelle roadtrip-kultur.

Så det var et ganske passende tilfældigt fund efter frokosten.

85 mph på SH 130 mod Austin

Fra Lockhart fortsatte jeg mod Austin.

Jeg fulgte frontage road langs State Highway 130, den betalingsvej der fungerer som alternativ til den ofte travle I-35-korridor.

Og SH 130 har en ret speciel rekord.

På de sydlige segmenter 5 og 6 er hastighedsgrænsen 85 mph, cirka 137 km/t.

Det var den højeste skiltede hastighedsgrænse i USA i 2013.

Det er den stadig.

SH 130-sektionen med 85 mph åbnede i 2012, så da jeg kørte forbi året efter, var skiltene stadig en ret ny Texas-kuriositet.

Hvis du vil opdateres på blandt andet amerikanske hastighedsgrænser og andre praktiske regler, kan du læse mere i min guide til trafikregler i USA.

Næste stop var Austin.

Ofte stillede spørgsmål om San Antonio og Black’s BBQ i Lockhart