Fly og indrejse til Toronto, Canada

Nem og bekvem tur fra København til Toronto. Direkte fly og supernem immigration.

29. maj, 2013

Det var ikke svært at vælge fly, da jeg planlagde turen til Toronto. Efter lidt research på momondo, stod det klart at de bedste muligheder var Iceland Air og Air Canada.
Jeg holdt lidt øje med priserne over tid og valget faldt i sidste ende på Air Canada. De var konsekvent mere end 1000 kr. billigere og på dagen var billetterne fra Air Canada 1200 kr. billigere end Iceland Air.
Derudover, så er Air Canada direkte (Iceland Air mellemlander på Island) og så var der mad inkluderet på Air Canada (hos Iceland Air skal du selv købe mad).

ankomst_toronto_2013-2

ESTA ikke nødvendig til Canada, men en eTA er

Hvis din endelige destination er Canada, så behøver du ikke en ESTA, men du skal have en eTA.
Hvis du flyver videre til USA fra Canada, så skal du have en ESTA.
Hvis du krydser grænsen fra Canada til USA i bil, bus, tog, så behøver du ikke en ESTA.

Her kan du se mere om eTA.

Her kan du se mere om ESTA.

Tjek ind med et twist

Air Canada er en del af STAR Alliance (samme som bl.a. SAS) men tjek ind i CPH lufthavn foregår fra egne skranker, da de ikke er en del af selvbetjeningsmaskinerne. Det fandt jeg ud af ved først at prøve maskinerne og dernæst spørge i kundeservice, hvor de anviste den skranke jeg skulle bruge.

Hurtig tjek ind og sikkerhedstjek

Der var ingen kø da jeg endelig kunne tjekke ind og stort set ingen mennesker i sikkerhedstjekket, så stod hurtigt med boardingkortet i hånden og kiggede på skærmen efter min gate.

ankomst_toronto_2013-1

Knap plads til håndbagage

Jeg havde ikke tjekket ind online eller valgt sæde på forhånd. Flyet havde en 2-3-2 konfiguration, men jag havde fået et gang sæde. Nu var spørgsmålet blot om der fyldt eller der var plads til at brede mig.
Det startede godt, med få mennesker omkring mig, men pladsen til håndbagagen var mindre end normal så der var rift om overhead boksene langs vinduet. Dem over midtergangen kunne ikke håndterer en standard håndbagage, så der blev brugt megen tid på at få puslespillet til at gå op.

ankomst_toronto_2013-3

God siddeplads

Selvom der blev ved med at komme folk i sidste øjeblik så endte jeg med en gang plads i midtersektionen uden en sidemand. Benpladsen er ikke den bedste jeg oplevet på economy, men fungerede fint. Udstyret i sæderne, selv i denne ældre Boeing 767-300, var super. Både USB strøm og alm. Udtag samt et underholdningssytem der fungerer on-demand.
Det benytter jeg dog sjældent når jeg er af sted, da jeg har min iPad.

ankomst_toronto_2013-4

Fin service om bord

Allerede inden take-off var der super service fra Air Canada personalet. De var behjælpelige med at få børnefamilier til at sidde samlet og der blev fundet ekstra pladser til de som havde spædbørn med som de egentlig skulle sidde med på skødet hele vejen.

Servicen med mad og drikke var også god. Kort efter take-off kom de rundt med mad og drikke og der var et godt flow af drikkevarer ved pladserne (noget jeg har oplevet andre har sparet væk, så du skal rejse dig og hente hvis du vil have noget vand.

ankomst_toronto_2013-5

Midt vejs var der en lille salty snack og kort inden ankomst var der også en lille snack.

ankomst_toronto_2013-11

Tolddokument til Canada

Kort inden ankomst til Canada får du udleveret et tolddokument som du skal udfylde. Det er meget lig den grønne formular du får ved indrejse til USA. Den skal være udfyldt inden du går gennem immigration.

ankomst_toronto_2013-12

Indrejse i Toronto

Jeg landede i Toronto Pearson International Airport (YYZ) Terminal 1, som er relativ ny, så der er tænkt på bekvemmelighed og funktionalitet. Der er bl.a et high speed transportbånd til gående til at fragte en gennem den lange bygning.

ankomst_toronto_2013-6

Første step i processen med at komme ind i Canada er immigration (Canada Border Services Agency). Det fungere lidt a la indrejse til USA. Kan være et tilfælde der ingen kø var, men de få der var, blev hurtigt ekspederet igennem.
Fik et par spørgsmål om årsag til besøg, men det foregår med et smil og efter et hurtigt scan af passet var jeg igennem. Der bliver sparet en del tid, ved ikke at skulle have taget fingeraftryk og billeder.

Bagage og bus downtown

Efter immigration fungere det også som i USA. Du henter din bagage og går gennem tolden, hvor dit dokument afleveres.

ankomst_toronto_2013-7

Mine første fem dage i Toronto er til konference, så i stedet for at betale for en bil der blot står stille, så tog jeg bussen downtown. Du kan godt tage en lokal bus og subway og komme ned i byen for 4-6 dollars, men jeg gad ikke rode med at finde ud af, hvor jeg kom tættest på min destination og skulle skifte med bagage mm. så jeg købte en retur med Airport Express bussen (40 dollars + tax) som kørte mig lige til døren (var heldig at min lejlighed ligger ovenpå et af de hoteller de stopper hos).

ankomst_toronto_2013-8

Der er halvtimes service med bussen og den har gode sæder og wifi til den godt halve time det tager at komme downtown fra lufthavnen.

Andre roadtrip oplevelser:

15 Comments

  1. Hej Rene. Vores datter skal i juli måned rejse fra New York til Toronto, og videre hjem til kbh. Der er en time ml ankomst til Toronto og rejsen hjem til kbh. Men Anna er bekymret for omhuen kan når igennem lufthavnen, og om hun skal igennem ekstra Security tjek. Har hun grund til bekymring??? På forhånd tak for hjælpen.

    1. @ Anne-Marie

      Det burde være fint med en time. Det afgørende bliver hvilket selskab hun flyver med fra US til Canada og hvilket hun skal videre med fra Canada til Europa. Er det samme selskab, ex. Air Canada, foregår det hele i samme terminal og er et nemt skifte. Selv med et skifte mellem terminaler bør det ikke være et problem.

      Her kan du læs en kort gennemgang af hvordan det foregår:
      https://www.aircanada.com/dk/en/aco/home/fly/at-the-airport/airport-information/toronto-pearson-international-airport/us-int.html

      Husk at hun skal have en eTA for at flyve til eller via Canada: https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-i-canada/eta-indrejse-til-canada-med-fly/

  2. Hej René. Jeg har de sidste 3 år rejst meget frem og tilbage fra Danmark til USA. Men her til august skal jeg fra DC til Toronto i en weekend og så tilbage til DC.
    Men jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre.
    Jeg har som altid et ESTA til min indrejse til USA. Og så skal jeg have en ETA til min indrejse til Canada.
    Skal jeg vælge at den skal være fra USA eller skal jeg skrive fra Danmark (pga. Af passport)
    Skal jeg ændre noget i min ESTA eller søge ny ESTA fra Canada til USA.
    Håber du kan hjælpe mig og har et godt råd.
    Tak:)

    1. @ Sofie

      ESTA og eTA følger dit pas, så selvom du rejser til USA og Canada fra Kina, så er du det der står i dit pas (Dansk) og skal udfylde som om du rejser fra Danmark.

      Du skal ikke ændre noget i din ESTA og du kan ikke søge en ny, før den du har udløber, så du skal ikke foretage dig noget i forhold til ESTA. En ESTA er gyldig i to år og gælder fra hvilket som helst land du rejser til USA fra, da det hele følger dit pas.

  3. Hej Rene.
    Min kæreste og jeg har lige købt flybilletter til USA og på hjemturen skal vi mellemlande i Toronto og har 16 timer i lufthavnen. Vi mellemlander tidligt om morgenen, så vi har selvfølgelig tænkt at vi ville bruge nogle af de 16 timer på at opleve Toronto – og mit spørgsmål er så om det er muligt?

    Eller skal man købe eTA, for at man må forlade lufthavnen og opleve byen?

    Mvh Ditte

    1. @ Ditte

      Der er ingen problem med at tage ind til Toronto og lave lidt sigthseeing.

      Når i tjekker ind i USA, tjekkes jeres bagage ind hele vejen til Danmark.
      Så det er kun jeres håndbagage i skal have med jer (kan være i kan finde bagagebokse i lufthavnen).

      Jeg tog selv en bus downtown fra lufthavnen sidst jeg var der. Siden da, er det åbnet en dedikeret togforbindelse fra lufthavn til downtown, hvor i kan gå rundt til det meste.

      eTA har ikke noget at gøre med om man må forlade lufthavnen.

      I skal have en eTA for at flyve til Canada, så i skal have en, for at flyve fra USA til Canada. Også selvom det kun er transit.

      1. Så når vi bare skal mellemlande i Canada, så skal vi købe en eTA inden?

        Står det ikke når man køber flybilletterne?
        Ellers vidste man det da ikke,

        1. @ Ditte

          Ja. Man skal have en eTA for at flyve til Canada. Det gælder også transit.
          Det er samme regel for USA. Der skal man også have en ESTA for at mellemlande.

          Det er et dokument der giver dig adgang til at komme med flyet.

          Reglen træder først i kraft næste år (marts) så det er ikke alle der har fået opdateret deres info.

          1. Hold da op hvor er jeg glad for at jeg skrev til dig, ellers havde jeg aldrig tænkt over at vi skulle købe en eTA!

            Men det kan vi bare købe nogle måneder inden vi skal rejse ikke? 🙂

  4. Til orientering så kan man nu tjekke ind via selvbetjening i cph, air Canada er på de “blandede” maskiner (ikke SAS) 🙂

  5. Hej Rene,

    Vi skal flyve til Denver via Toronto.
    Vedr. immigrations og pas kontrol i Toronto.
    Har læst at man skanner sit pas og venter, og bliver kaldt enkeltvis op.
    Det kan være et problem for en af dem der er med, kan ikke tale meget engelsk, ikke nok til at klare immigrationen alene.
    Har du en god ide til at komme bedst igennem, kan vi checke ind som en gruppe?
    Vi er 4 ialt.

  6. Jeg er netop nu igang med at planlægge sommerferien 2014 til Vancouver, Canada. Vi er to, der rejser fra midten af august og to uger frem. Jeg har fundet flybilletter med Air Canada til 5800 kr, men jeg kan ikke helt finde ud af, om prisniveauet er rimeligt, eller om det er lidt i overkanten. Jeg ved derfor ikke, om jeg skal vente, eller om jeg skal slå til her inden jul (jeg skal nemlig gerne bruge det til en julegave). Hvad er dine erfaringer med priser, og synes du denne lyder rimelig nok?

    1. @ Stine

      Umiddelbart lyder 5800 kr. som en god pris. Det er dog svært at sige om den bliver billigere jo tættere på du kommer, der ikke er et egentlig system i flyselskabernes priser.
      Du kan risikrere den bliver billiger eller forbliver den samme jo tættere du kommer, men antallet af mellemlandinger stiger/vente tiden ved mellem landinger øges.

      Jeg har en side der kort fortæller lidt om flybilletter til USA.

      Mit råd er, at hvis i synes prisen er god, er indenfor budget, flytiderne passer godt og gerne vil have udgiften klaret nu, så køb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada