Friturestegt burger og lækkerier fra Toronto

Fra ost svøbt i ahornsirup, til udskæring af vingummibamser og friturestegt cheeseburger. Toronto gemmer på en masse spændende madoplevelser.

3. juni, 2013

Fokus på mad som del af konferencen

Konferencen jeg deltog på i Toronto (TBEX) var et udstyrsstykke i at promote byen og Canada. Toronto har en meget bred kulturel sammensætning, så alle sejl var sat til flere af arrangementerne for at få det fremvist. Derudover var der også fokus på de klassiske canadiske retter og råvare.

Food trucks

Toronto er en storby og alle storbyer i USA og Canada med respekt for sig selv har en food truck kultur. Toronto er ingen undtagelse, og til et af arrangementerne var der hyret en food truck ind, som stod for al maden.
Det var Gourmet Gringos som langede hundredevis af tacos over disken.

canadian_food_toronto_2013-1

Østers på en irsk pub

Til et andet event (dem var der mange af) var der fokus på canadiske produkter, så al øl og vin var canadisk (selvom det blev holdt på den største irske pub i Toronto) og al maden var canadisk. Der var bl.a. en mase seafood så din trang til østers kunne blive stillet. Ikke min favorit spise, men nuppede et par stykker.

canadian_food_toronto_2013-2

Peameal Bacon

En helt igennem canadisk ting er peameal bacon. Peameal kommer oprindeligt fra ærte-mel. I gamle dage tørrede man ærter, maste dem til mel og konserverede skinke i det på sejllads på tværs af atlanten. Senere gik man over til majsmel.
Mest af alt ligner og minder det om hamburgryg og den klassiske måde at servere det på er som sandwich i noget alt for tørt brød med grov sennep.

canadian_food_toronto_2013-3

Poutine

Når jeg spurgte ind til hvad der var helt specielt for området og Canada, så nævnte flere ’Poutine’. Det er rigtig stodder mad som består af pomfritter med cheese curds, overhældt med brun sovs. Lyder værre end det er og jeg fik nogle gode portioner i Toronto.

canadian_food_toronto_2013-4

Multikulturel madkultur

Mere end 50% af Torontos indbyggere er ikke født i Canada, så der er et overflødighedshorn af etniske restauranter i Toronto.
Flere af dem blev fremvist til den store åbningsevent (som blev holdt i Roy Thomson Hall, hvor også Serena Ryder gav intim koncert).

Der var mad fra Kina, Grækenland, Italien, Korea m.fl. og man gik blot rundt fra bod til bod og forsynede sig.

canadian_food_toronto_2013-6

Sirup og ost

Det mest spetakulære der var muligt at smage, var ost, viklet ind i ahorn karamel – Sasseh fra Ninutik. Det var gudeskønt. Lyder måske lidt avanceret, men det var ingenting i forhold til hvordan det blev lavet.
Varm, reduceret ahorn sirup blev hældt i en stribe på frisk sne, så det kølede ned til karamel konsistens. En ostekube blev så rullet henover, så den blev omviklet og man spiste den i en mundfuld.
En imponerende proces som skabte lige så meget til at se, som til at smage. Og det smagte himmelsk.

canadian_food_toronto_2013-8

saaseh

Vingummibamse ondskab

Der var også et stort udbud til den søde tand. Mest bemærkelsesværdig var den vingummibamse carving station som en restaurant var kommet med. Så drabeligt (og ondskabsfuldt ) ud, men smagte lækkert.

canadian_food_toronto_2013-7

Tapas på Lisa Marie

På min Food Walking tur havde Chef Scott nævnt en up and coming restaurant i Toronto. De havde nogle tapas lignende retter og havde bl.a. en deep fried cheeseburger på menukortet.
Det lød for specielt til at springe over, så jeg fandt tid til at kigge forbi restauranten Lisa Marie og prøve den og et par andre retter.

canadian_food_toronto_2013-18

Frituresteg cheeseburger

En deep fried cheeseburger lyder vildere end det er. Det er ikke en hel burger med bolle og alt fyldet, som bliver dyppet i dej og friturestegt (kunne ellers væres sjovt – og findes sikkert).
Det er kun bøffen som frituresteges, men inden da, er den foret med ost og pickles og vendt i æg og corn flakes.
Den færdige burger serveres (uden bolle) med et vagtelspejlæg på toppen.
En lækker lille ret.

canadian_food_toronto_2013-15

canadian_food_toronto_2013-16

Deep fried pizza

Jeg fortsatte ned ad den friturestegte vej med et stykke deep fried pizza. Her er dejen friturestegt og toppings var røget and med hoisin sauce og asparges slaw. (den til venstre)

Den sidste var prok belly cheese thang (til højre).

canadian_food_toronto_2013-17

canadian_food_toronto_2013-21

Masser af mad i Toronto

Toronto er en storby (større end Chicago) men ikke kendt for mad på samme måde som New York eller Chicago, men under overfladen gemmer der sig et hav af muligheder som fuldt er på højde med de klassikere du kender fra de store byer i USA, så er du i Toronto, så afsæt tid til at prøve mangfoldigheden af.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Kanotur ud for Toronto

Efter en formiddag fyldt med lækkert mad og masser af input fra min Food Walking Tour i Leslieville, tog jeg et par timer på vandet i en kano ud for Toronto.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada