Grand Canyon South Rim om vinteren: Sne, kulde og solnedgang

Efter Route 66 og BBQ i Williams fortsatte jeg mod Grand Canyon. Det var 2. januar, temperaturen lå omkring minus fem grader, og jeg havde forventet både mere sne og færre mennesker. Begge dele viste sig at være forkert, men vinterlyset over Grand Canyon gjorde besøget markant anderledes end mine tidligere ture.

2. januar, 2013

Fra Williams til Grand Canyon via IMAX i Tusayan

Efter en formiddag på Route 66 og en god BBQ-frokost i Williams kørte jeg det sidste stykke nordpå mod Grand Canyon. Jeg havde god tid inden solnedgang og gjorde derfor et sidste stop i Tusayan, kort før parkens South Entrance. Her ligger det store besøgscenter med IMAX-biograf, som dengang hed National Geographic Visitor Center. I dag hedder stedet Grand Canyon Visitor Center IMAX, men konceptet er stort set det samme.

Jeg synes stadig, det er et godt sted at begynde et førstegangsbesøg. IMAX-filmen varer godt en halv time og giver både historisk baggrund og et visuelt overblik over et område, som er svært at forstå størrelsen på, før man står ved kanten. Der er naturligvis rigeligt med dramatisering i sådan en film, men de store billeder fungerer godt som introduktion til det landskab, man skal ud og opleve bagefter.

Udenfor holdt en række af Pink Jeep Tours’ karakteristiske biler. Jeg vidste det ikke på daværende tidspunkt, men et par dage senere skulle jeg selv på tur i en Pink Jeep i Sedona. Her ved Grand Canyon nøjedes jeg med at kigge på dem og fortsatte gennem Tusayan mod parkens indgang.

Fra Tusayan er der kun kort vej til South Entrance, og derfra tager det yderligere cirka 10-15 minutter at køre op mod Grand Canyon Village og Mather Point-området. Jeg havde booket overnatning inde i parken, men inden jeg stillede bilen for aftenen, ville jeg ud til kanten.

Første stop ved Mather Point

Jeg begyndte ved det store besøgscenter nær Mather Point. Det er et af de mest oplagte steder at få sit første kig ned i Grand Canyon, fordi der er store parkeringsområder, besøgscenter, shuttlebusser og kort vej til udsigtspunkterne. Det betyder naturligvis også, at mange andre får præcis samme idé.

Det var den 2. januar, og jeg havde forventet et næsten tomt Grand Canyon. Det var det bestemt ikke. Der var overraskende mange mennesker omkring Mather Point, selv om vinteren normalt er den roligste periode på South Rim. Til gengæld var det som så ofte ved store turistattraktioner: så snart jeg bevægede mig lidt væk fra det mest oplagte udsigtspunkt, forsvandt en stor del af menneskemængden.

Minus fem grader og stop langs South Rim

Man kan gå lange strækninger langs Rim Trail og få udsigter hele vejen, men denne eftermiddag var temperaturen omkring minus fem grader, og vinden gjorde det væsentligt koldere. Jeg valgte derfor at kombinere korte gåture med bilen og bevægede mig langs området øst for Grand Canyon Village. Jeg kørte ikke helt ud til Yaki Point, fordi selve Yaki Point Road er lukket for private biler, men der er masser af muligheder for udsigter og korte stop andre steder langs South Rim og Desert View Drive.

For en førstegangsbesøgende synes jeg stadig, at South Rim er det bedste sted at begynde, især hvis besøget ligger om vinteren. South Rim er åben hele året, mens North Rim normalt er lukket for biltrafik gennem vinteren. Derudover passer South Rim godt ind i mange klassiske roadtrips gennem Arizona, og fortsætter man østpå ad Desert View Drive, får man en lang række udsigtspunkter på vej mod parkens East Entrance og videre mod eksempelvis Page.

Om udsigten objektivt er bedre end fra North Rim, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg foretrækker South Rim, fordi der er så mange forskellige steder at stoppe, og fordi man relativt nemt kan kombinere de store udsigtspunkter med mindre pullouts. Flere steder kan man parkere, gå et kort stykke mellem træerne og stå ved kanten med langt færre mennesker omkring sig.

Det passer også godt ind, hvis man kører den klassiske roadtrip på Vestkysten og fortsætter videre gennem det nordlige Arizona.

Sneen ændrede lyset i Grand Canyon

Jeg havde egentlig forventet mere sne. Der lå selvfølgelig sne flere steder langs kanten og på de skyggefulde partier et stykke nede i canyonen, men vejene var ryddede, og selve besøget var langt mindre vinterbesværligt end forventet. Det lille lag sne gjorde til gengæld noget godt for udsigten.

Normalt er kontrasten mellem lys og skygge voldsom i Grand Canyon, især sidst på dagen. De dele af klipperne, der ligger i skygge, kan næsten forsvinde på billederne, mens de solbeskinnede sider gløder. Sneen reflekterede noget af lyset tilbage og gav de mørkere områder et andet skær. Det gjorde canyonen visuelt anderledes end på mine tidligere besøg.

Det er en af de ting, jeg godt kan lide ved Grand Canyon. Man kan stå på næsten samme sted flere gange og stadig få et andet syn afhængigt af årstid, skyer, sne og tidspunkt på dagen.

South Rim er åben om vinteren, men vejret bestemmer

Min køretur denne dag var helt ukompliceret. South Rim er åben året rundt, og vejene fra Williams og Tusayan var tørre og fine. Jeg havde derfor ingen brug for hverken firehjulstræk eller kæder på selve turen til Grand Canyon. Det skal dog ikke læses som en garanti for, at en almindelig bil altid klarer januar uden problemer.

Vejret kan ændre sig hurtigt i denne højde. Under vinterstorme kan vejene blive snedækkede eller midlertidigt lukket, mens NPS rydder dem. Parken bruger heller ikke salt og kemisk tømiddel på vejene, men blandt andet cinders for at give bedre vejgreb. Kæder er normalt ikke et krav, men de kan være nyttige under vanskelige forhold. Hvis jeg kørte turen i dag, ville jeg derfor kontrollere både parkens vejstatus og Arizona 511 samme morgen i stedet for at regne med, at forholdene lignede dem, jeg havde i 2013.

Jeg havde under alle omstændigheder en Ford Edge med på turen, men det skyldtes mest mine planer længere fremme. Jeg skulle videre mod Flagstaff og håbede på at komme på ski, så muligheden for snefyldte bjergveje var noget mere relevant dér end ved Grand Canyon denne eftermiddag.

Overnatning i Grand Canyon Village

Efter nogle timer ude ved kanten begyndte kulden for alvor at vinde. Jeg kørte derfor tilbage mod Grand Canyon Village, hvor jeg havde booket overnatning. En af fordelene ved at bo inde i parken er, at man ikke skal bruge tid på at køre frem og tilbage til Tusayan, og jeg havde en plan om at stå tidligt op næste morgen og se solopgangen.

Der var ingen grund til at gå direkte i seng, så jeg kiggede forbi sportsbaren i hovedbygningen, hvor der også lå et større cafeteria, og sluttede dagen med en øl i varmen. Efter mange timer i minusgrader og kraftig vind krævede det ikke meget overtalelse.

På gåturen tilbage til værelset kunne jeg mærke, at temperaturen fortsatte nedad. Planen var at være ude ved kanten igen før solen næste morgen, så jeg skruede godt op for varmen på værelset og fandt et ekstra lag tøj frem.

Grand Canyon ved solnedgang var klaret.

Næste punkt var solopgangen.

Ofte stillede spørgsmål om Grand Canyon South Rim om vinteren