Snow tubing i Rocky Mountains

Sne og baderinge på toppen i Rocky Mountains i juni måned. Ned kan du komme på mountainbike.

17. juni, 2012

Aktiviteter i Rocky Mountains om sommeren

Der er masser af aktiviteter i Rocky Mountains og skisportsområderne om sommeren.
Et par dage tidligere havde jeg været på zipline tur i nærheden af Vail og boede nu ved skisportsstedet Keystone.

Da jeg vidste jeg skulle være her i nogle dage (konference) researchede jeg stedet og fandt frem til at det var muligt at prøve snow tubing på toppen, selvom det var juni og +25 grader.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-14

Det passede med at jeg kunne tage fra konferencen i en frokostpause og ned til liften i Keystone og tage turen op på bjerget.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-1

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-2

Sne på toppen og snow tubing

Keystone er, som så mange andre skisportsteder i Colorado, åbent om sommeren for et væld af aktiviteter og om ikke andet er det en tur værd at tage op med liften og nyde den gode udsigt.
Billetter til lift og tubing købes nede i byen, som var det et lift kort til en skitur.

På toppen, som er 3547 meter, var der stadig godt vejr, men temperaturen var faldet betragteligt – dog stadig plus grader.

Der var ikke umiddelbart noget sne at se og et anderledes syn at se lift-anlæggene uden sne.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-3

Der var dog lidt sne, og lidt ned af en bakke, gemt mellem træerne, ligger tubing banen.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-4

Der var registrering og sikkerhedsgennemgang i nogle små hytter og så var det ellers bare at nuppe en badering og kaste sig ud i det.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-5

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-6

Du kan boltre dig en times tid deroppe hvilket er rigeligt med tid til at prøve alle kombinationer af nedkørsler (er i flere kan i holde fast i hinandens ringe).

Jeg fik filmet nogle af mine ture ned. Både fra POV med mine ski-briller med indbygget kamera og fra min mono-pod.

Jeg ser lidt forpustet ud på den ene. Det skyldes en kombination af tømmermænd, højden (der er mindre ilt i 3.5 km højde) og så havde jeg aftenen før bukket et ribben på en mekanisk tyr – så det gjorde pænt av at komme ind og ud af ringen.

Heldigvis skal man ikke bruge kræfter på at komme tilbage til toppen og prøve igen, da der er et transportbånd der fragter dig og baderingen til toppen igen.

Snow tubing på denne bane er mest for børn, da den ikke er vild på nogen måde eller kræver nogle færdigheder, så et alle tiders stop for børnefamilier.

Udsigt og restaurant på toppen

Der er andre muligheder på toppen. Udover udsigten og en åben restaurant at spise frokost i, er der nogle spil for børn i alle aldre. Toppen er også udgangspunkt for hikes tilbage ned mod byen.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-7

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-8

Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.
Klik for fuld størrelse.

Mountainbiking i Rocky Mountains

Men det er også startpunkt for adrenalin junkies der vil hurtigere mod bunden igen. Stedet er populært for folk på mountainbikes og skiliftene er indrettet så de kan tage mountainbikes med op.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-9

Jeg havde ikke tid til en tur ned af bjerget på mountainbike – og mit ribben havde nok heller ikke brudt sig om det, men fedt så det ud når de kom ræsende ned over pisterne.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-10

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-11

Jeg nøjedes med at tage liften ned igen.

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-12

keystone_tubing_colorado_roadtrip_2012-13

Er tiden ikke til en tur på toppen (eller er kroppen ikke vild med de svimlende højder) så er der også lidt underholdning nede i byen – dog kun for børn – men alt i alt masser af aktiviteter på skisportsstederne om sommeren i Rocky Mountains.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada