Zipline tour i North Carolina

Zipline tur i trætoppene i North Carolina, kun afbrudt af Indiana Jones øvelser på gyngebroer højt over jorden.

12. sep, 2013

Zipline tur i Great Smoky Mountains

Det var ikke slut med at kigge på træer, blot fordi vi forlod Blue Ridge Parkway i Cherokee.

Lidt syd derfra ligger Nantahala Gorge, hvor trætoppene skulle udforskes med zipline.

zipline_north_carolina_roadtrip_2013-1

Alt på disse kanter forgår ”langt ude i skoven” så ikke overraskende at kontoret lå i en hytte ude blandt de selvsamme træer der skulle zippes i.

zipline_north_carolina_roadtrip_2013-2

Zipline udstyr og instruktion

Efter det sædvanlige med ansvarsfraskrivelse og iklædning af udstyr, blev vi instrueret i hvordan og hvorledes. Det foregår lidt forskelligt rundt omkring, så selvom du måske har prøvet det før, så er det en god idé at følge med. Når du står 15 meter oppe på en platform og kaster dig ud over kanten, er det en god idé at kunne huske de vigtigste ting.

zipline_north_carolina_roadtrip_2013-3

Masser af zip

Der er 13 ziplines i området så det hele når at blive rutine. Faktisk ret hurtigt, så der er tid til at nyde turen.

De første ture er i den bløde ende for at du bliver fortrolig med udstyret, hvordan du bremser og kommer af/på platformen.

zipline_north_carolina_roadtrip_2013-5

Turene stiger i vinkel og længde og der kommer et par dobbelt-tur ind imellem.

zipline_north_carolina_roadtrip_2013-4

Udsigt undervejs

Vi var kun fire afsted + to guides, så der var tid til at nyde udsigten flere steder og tage den med ro.
Et af stederne er der et godt view ud over Nantahala Gorge, floden og den tåge der kendetegner området langs Blue Ridge Parkway og Great Smoky Mointains.

Zipline med Indiana Jones

Hvis ikke ziplines er nok til at give dig et sus, så skal du på turen over flere gyngebroer. Det foregår 10-15 meter over jorden og for at gøre det ekstra spændende har de fjernet nogle af trinene, så der bliver lidt Indiana Jones følelse over det.

Seletøj og hjelm

Tilbage ved hytten i skoven, som vi belejligt zippe direkte ned til, fik jeg et billede med alt udstyret på. Egentlig ikke så galt med seletøjet og hjelm. Brillerne er mine egne og dem jeg har optaget videoerne med, samt nogle af billederne.

zipline_north_carolina_roadtrip_2013-7

zipline_north_carolina_roadtrip_2013-9

Jeg har været på to tidligere zipline ture. En lignende denne i trætoppe (i Idaho) og en ude i det fri, som foregik hen over en dyb slugt i Colorado i nærheden af Vail.

Zipline turen i Nantahala Gorge foregik med Wildwater. Jeg havde bestilt på forhånd, men dropper du ind på en regnvåd hverdag i september, kan du nok godt finde plads på et hold, men en god idé at tjekke hvornår på dagen de foregår og vær der en halv time før. Turen kostede 89 dollars + tax.

Andre roadtrip oplevelser:

Verdens sejeste grønthandel i Florida

Robert is here, er navnet på verdens sejeste grønthandel i Florida. Stedet bugner af frisk frugt og grønt og der er konstant proppet i butikken. Køen til Fresh Fruit Milkshakes strækker sig også ud af butikken.

Destilleri i New Orleans

Alkohol er en del af historien og kulturen i New Orleans. En rundtur på et destilleri er en perfekt måde at lære mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada