Great Smoky Mountains National park

Great Smoky Mountains National Park bød på futuristisk udkigstårn på Clingmans Dome, Boss Hoss bikes og Appalachian Trail.

13. sep, 2013

Gennem Great Smoky Mountains National Park

Fra Cherokee kunne vi ane de høje tinder i Great Smoky Mountains National Park i det fjerne. Der var kommet ro på vejret fra dagen før, ned af Blue Ridge Parkway, og tågen hang som bælter i de forskellige højder.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-1

Målet for dagen var at køre gennem parken og videre mod Nashville. Rigelig med tid til turen så tid til at køre fra og stoppe op undervejs. På papiret kan du krydse parken på en time via den mest direkte vej, men med afbræk og andet skal du nok regne med 3-4 timer som minimum.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-2

Mingus Mill i Smoky Mountains Natl. Park

Du når ikke køre længe på de idylliske skovveje efter Oconaluftee Visitor centeret før det første stop.

Mingus Mill er en vanddreven mølle men ikke i vandkanten af en å. I stedet bliver vandet dirigeret hen til møllen fra en nærliggende å og via trækanaler ender det i første sals højde på møllen. Finurligt udtænkt og endnu mere med tanke på, at Mingus Mill er bygget i 1886.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-5

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-6

Hikes i Smoky Mountains National Park

Som med alle nationalparker, så skal du ud af bilen og væk fra vejen for at få mange af oplevelserne. Det gælder i den grad for de mindre nationalparker som ex. Great Smoky Mountins National Park, hvor det ikke er de store ikoniske monumenter der trækker.
Vi havde en bagkant, så tog kun den mest kendte i parken, Clingmans Dome, men er tiden til det, så er bl.a. Alum Cave Bluffs trail en spetakulær oplevelse.

Clingmans Dome

Det højeste punkt i Great Smoky Mountains National Park og i Tennessee er Clingmans Dome på 2025 meter.

Du kan køre det meste af vejen op, men det sidste stykke skal gåes. Der er en asfalteret sti til toppen, men med god hældning på, så kræver en indsats.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-7

På vej mod toppen trak der atter tåge ind over området.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-8

Det betød sigtbarheden faldt til ingenting, hvilket er lidt træls når målet med at nå til toppen netop er den udsigt der er deroppe. En udsigt der kan nydes fra et futuristisk udseende udkigstårn.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-9

Det fik vi desværre ikke meget ud af, men det specielle udkigstårn tog sig dramatisk og endnu mere futuristisk ud i tågen.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-10

Appalachian Trail

På stien op til Clingmans Dome er der en afstikker ind i buskadset og et lille skilt markere at det er Appalachian Trail.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-11

Det er en 3500 km lang vandresti der starter i Maine i nord og slutter i Georgia i syd. Roadtripper du på Blue Ridge Parkway og i området omkring (ex. Shenandoah National Park) kan du ikke undgå at stifte bekendtskab med Appalachian Trail.
Det er en historisk del af området og tusindvis af hikers prøver hvert år kræfter med hele eller dele af strækningen. De sejeste nupper alle 3500 km på en sæson og enkelte har taget hele turen i begge retninger.

Så snart vi vendte ryggen til Clingmans Dome og gik ned ad igen, klarede vejret op og bød på flere af de blå-disede udsigter som området er kendt for.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-12

Her kan du se parkeringspladsen i det fjerne.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-13

Newfound Gap og Boss hoss

På turen ud til Clingmans Dome krydser du statsgrænsen mellem North Carolina og Tennessee masser af gange men det er først på Newfound Gap (parkeringsplads) du kan lave den klassiske stå-på-grænsen-mellem-to-stater.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-14

Vi var heldige at ramme parkeringspladsen samtidig med en gruppe Boss Hoss bikes. Det er bikes til dem der vil have det bedste fra en V8 motor og friheden som biker.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-15

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-16

Frokost i det fri og kirkegård

Fra Newfound Gap går det nedad og ind i Tennessee og mod Gatlinburg. Nationalparken strækker sig dog til begge sider og du kan dreje fra og udforske mere. Vi tog turen videre vestpå inden vi ramte Gatlinburg ad små veje og endnu mere natur.

Frokosten blev nydt i det fri ved en tilfældig flodbred og der blev også gjort stop ved en gammel forladt skolestue, Little Greenbrier, som ligger opad en mindre kirkegård inde midt i skoven.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-17

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-18

Mod Nashville

Da vi atter var ude af Great Smoky Mountains National Park blev vejene større, men de bugtede sig nydeligt gennem landskabet.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-19

Det ændrede sig dog da vi nærmede os Nashville og de sædvanlige kendetegn dukkede op, men stadig en skøn roadtrip feeling.

great_smoky_mountains_natl_park_roadtrip_2013-20

Great Smoky Mountains National Park

Her kan du finde mere info om Great Smoky Mountains National Park.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2025) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Dollywood forlystelsespark

Regnvejr kunne ikke ødelægge en dag i Dollywood. En sydstats forlystelsespark med musikalsk underholdning i fokus og Dolly Parton overalt.

The Villages – 130.000 pensionister

The Villages er en privatejet by med 130.000 indbyggere og 50.000 golfvogne. Gated communities sørger for sikkerhed og byen styres af en famile – ikke et bystyre og borgmester mm.

2 Comments

  1. Hej Rene. Tak for nogle spændene sider.
    Vi skal i år prøve østkysten.
    New York til key West.
    Vi vil gerne ind i landet og se great smoky mountains.
    Da vi ikke har dage til dette..ville jeg høre hvilken rute , man får mest ud af det.
    Hilsen Bettina

    1. @ Bettina

      Tak for ros.

      Jeg har ikke selv kørt turen, men har oplevet flere dele af den på forskellige ture. Her er et bud på hvordan ruten kunne se ud og hvilke oplevelser der er undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada