Corvette museum i Kentucky

Biler og roadtrips hænger sammen og ruten denne sommer gik lige forbi Corvette Museet (og fabrikken) i Bowling Green, Kentucky.

14. sep, 2013

Corvette Museum

Museet stikker ud i landskabet og dets arkitektur er ikke til at tage fejl af, når du kommer ude på I-65.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-0

Parkeringspladsen til museet kan godt ligne en del af udstillingen, men er blot gæster der har taget pilgrimsturen til museet og fabrikken i deres egen Corvette.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-1

Vi kørte en Chevy Equinox på denne tur, så undlod at ødelægge dette billede for andre.

Historiske Corvette

Museet er en historisk gennemgang af bilmærket fra dets fødsel i 1953 og fremefter.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-2

Personligt synes jeg de gamle biler fra 50’erne, 60’erne og 70’erne tager sig bedst ud. 4. Generation (1984) og til og med 6. generation (2013) er jeg ikke så vild med, men med 7. Generation (2014) synes jeg de er kommet med igen.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-4

Desværre var 7. generation stadig så ny ved vores besøg, at den ikke var kommet med i udstillingen endnu (det er den i dag).

Udover bilmærkets historie og udvikling er der også fokus på dets præstationer. Corvette har gjort det godt i motorsporten og indenfor de senere år har der også været lidt dansk glans over det med Jan Magnussen.

Corvette rotunden

Blandt de historiske biler gemmer der sig også nogle prototyper, limited collections og one-off’s.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-5

corvette_kentucky_roadtrip_2013-6

corvette_kentucky_roadtrip_2013-7

Flere af dem står inde i rotunden. Desværre opstod der i februar 2014 et synkehul inde i den bygning, som betød 8 biler blev opslugt og blev beskadiget.
De er blevet reddet op igen og museet er stadig åben.

Corvette souvenirs og diner

Museet gemmer også på en kæmpe souvenirbutik hvor du, efter min mening, kan købe nogle rigtig grimme ting med Corvette på.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-8

Der ligger også en diner i forbindelse med museet, som serverer morgenmad og frokost. Den er holdt i 1950’er stil og kan besøges, selvom du ikke vil ind på museet.

Og så er der selvfølgelig Corvette all-over og selv en tur på toilettet sker ikke uden lidt lir. Så må man blot håbe at diner maden ikke har givet en racer-mave.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-9

Corvette fabrikken

Det er muligt at komme på rundtur inde på Corvette fabrikken. Desværre var de ved at omstille produktionen fra 6. til 7. Generation da vi var forbi, så det var ikke muligt at komme på tour.

Det skulle dog ikke afholde os fra at kigge forbi fabrikken og køre lidt på vejene omkring den.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-10

corvette_kentucky_roadtrip_2013-11

Vi fik også set den nye model, som var i produktion i sep. 2013.

corvette_kentucky_roadtrip_2013-12

corvette_kentucky_roadtrip_2013-13

Tid på Corvette Museet

Turen rundt på Corvette museet er selv guidet. Der er maget at læse og kigge på og er du meget interesseret i Corvette, så skal du afsætte et par timer til at få alle detaljerne med. Du kan dog fint komme det hele igennem på under en time og stadig få en god idé om, hvorfor bilmærket Corvette har så stor en plads i de amerikanske bilhjerter.

Her kan du se mere om Corvette Museet.

Her kan du tage en virtuel tour inde på Corvette Museet.

Corvette til roadtrip

Jeg har endnu til gode at leje en Corvette til en roadtrip. Jeg har ikke været for vild med den forrige modelrække, men den nye falder i min smag, så måske jeg skulle få sneget en roadtrip ind i sådan en.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada