Efter en aften med Rocky Mountain Oysters på menuen, kørte jeg en kold tur syd på fra Jackson, WY til Bryce Canyon National Park i Utah.
2. jan, 2014
Million Dollar Cowboy Bar
Min sidste aften i Jackson, WY inden jeg kørte ned til Bryce i Utah, var da jeg kom hjem fra min snescootertur i Yellowstone National Park den 1. jan.
Den blev brugt på Million Dollar Cowboy Bar, som er et sted du bør besøge hvis du overnatter i Jackson. En klassiske cowboy bar på godt og ondt, med tilpas meget kitch (sadler som barstole) og turisme, og ægte Wyoming arv.
I kælderen ligger Million Dollar Steak House, hvor du finder rigtig gode bøffer til fornuftige priser.
Rocky Mountain Oysters
I mine dage ved Jackson, havde jeg været på udkig efter Rocky Mountain Oysters. En gammel cowboy spise, som havde en renæssance for nogle år tilbage, og var gået lidt af mode igen, så de havde ikke været til at finde.
En flink dame i recptionen på mit hotel havde enddag brugt et kvarter på telefonen for at ringe rundt til alskens spisesteder i området, for at hjælpe.
Det lykkedes mig endelig at finde dem på Million Dollar Cowboy Bar i Jackson, og bestilte en portion.
Som du nok har gættet, er Rocky Mountain Oysters ikke østers.
Det er stegte tyretestikler.
Jeg fik en friturestegt udgave, med ranchdressing til at dyppe i.
Som de blev serveret, tyndt skåret, paneret og stegt, mindede det mest af alt som at spise en mør schnitzel. Smagen var hverken fugl eller fisk, men ikke grim og ville ikke have noget imod at spise det igen en anden gang.
Kold køretur fra Jackson til Bryce
Der var koldt om morgenen den 2. januar og temperaturen dykkede til minus 20 på min køretur syd på til Bryce Canyon.
Det er en 8 timers køretur fra Jackson ned til Bryce, men der er ikke rigtig noget at stoppe efter og kommer ikke rigtig forby noget storby med trafik, så det var en overskuelig tur. Dog bliver der hurtigere mørkt på denne tid, så jeg skulle tidligt af sted, for at køre det meste i dagslys.
Da jeg skulle over bjergene for at komme sydpå fra Jackson, havde jeg holdt øje med forholdene for at planlægge ruten.
Jeg var heldig og der havde ikke været noget snefald der gjorde min tur mere besvær, men med minus 20, skal man være meget opmærksom på vejens forhold og specielt Black Ice.
Tjek vintervejene på DOT
Skal du på roadtrip i områder med lave temperaturer og risiko for snefald, er det vigtigt du holder dig opdateret med regler for kørsel og vejforholdene.
Jeg startede dagen i Wyoming og sluttede i Utah, så tjekkede Department of Transportation (DOT) for begge stater inden afgang.
Der var ikke nogen veje lukket eller specielle krav om snekæder mm. så jeg kunne følge den mest optimale rute.
Vejene var gode at køre på og det var kun på turen over bjergene ved Jackson der var sne på vejen.
Jo længere syd på jeg kom, jo mindre sne var der. Men der var koldt.
Når der er minus tyve ude, så sætter det en dæmper på, hvad man har lys til at stoppe efter. Men på en 8 timers tur, skal benene strækkes en gang i mellem.
Røg og damp i horisonten
Et sted på ruten kunne jeg langt ude i det fjerne se en røgsøjle.
Der gik mange kilometer inden jeg var tæt nok på til at se det kom fra en eller anden form for industri.
Jeg kunne kun betragte det på afstand, og som det stod der helt alene i det øde landskab i røg og damp var det både imponerende og skræmmende på samme tid.
Jeg fandt efterfølgende ud af, at det er er kul-kraftværk.
Kørsel i vintermørke
Da jeg nåede nærmere Bryce var der mindre sne og temperaturen steget lidt. Det var en god ting, for jeg skulle køre det sidste stykke i mørke.
Igen var jeg glad for at vejene var fri for sne. Havde vejret ikke været så godt, havde jeg været nødt til at gøre dagen kortere og finde noget overnatning. Det er værd at have med i planlægningen, så man ikke presses til at tage for store chancer for at holde et stramt program.
Overnatning i Bryce, Utah
Jeg boede lige uden for Bryce Canyon National Park i byen Bryce. Der ligger en samling hoteller og andet som det er med flere nationalparker.
Da jeg ankom i bulder mørke, var der ingen grund til at vælge en overnatning inde i parken og jeg boede derfor lige udenfor.
Der er ikke så meget liv på denne årstid, men der var åben på den lokale tankstation og en general store / souvenir butik / lobby til et Best Western (jeg boede på et andet Best Western på den anden side af vejen).
Der ligger også en lille tourist trap i form af en faux western by, som der ikke er meget liv i på denne årstid.
Det havde været en lang dag på vejen, så efter lidt proviantering til den næste dag. Den stod på en tur fra Bryce Canyon National til Las Vegas. En tur på godt 4 timer, men der skulle også være tid til at se nærmere på Bryce Canyon og Zion National Park på vejen.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com