Vancouvers havn er stor og livlig. Ikke kun med skibe, men også med en af de største vandflylufthavne i verden. Tag på havnerundfart og kom tæt på.
10 sep, 2014.
Vancouver lufthavn for vandfly
Efter en bustur rundt i Vancouver og en lille frokost ved en Food Truck var den næste aktivitet hensat til vandet.
Havnefronten i Vancouver er varieret, hvor den bynære del ved downtown er præget af dyre boliger og åbne pladser med bl.a faklen fra 2010 Vinter OL.
Vancouver havn har dog en meget iøjenfaldende ting, som skiller sig ud fra andre havne: Vancouver Harbour Flight Centre.
Canada er et stort land og mange steder er det nemmere at flyve til, end med andre transportformer.
Da der også er en masse søer i Canada, er vandflyvere en oplagt transportform.
Når du er på havnen i Vancouver, er der konstant fly der er ved at gøre sig klar ved kajen, passagerer der boarder, fly der taxier ud og letter og fly der kommer ind til landing.
Jeg skulle ikke ud og flyve denne dag, men har tidligere været med vandflyver i USA.
Vancouver fra vandet
Havnerundfarten startede samme sted (er sidenhen flyttet lidt hen ad havnepromenaden). Du kan købe billetterne på forhånd eller møde op til en tour lidt før og håbe på en plads.
Havnerundfarten foregår i en lille hjuldamper og er fully narrated (hvilket betyder, der er live fortælling undervejs med info og fakta om Vancouver by og havnen).
Vancouver som krydstogtdestination
Vancouver er en stor krydstogtdestination/start/slut for de skibe der sejler på vestkysten og op til Alaska.
Der er 15 forskellige krydstogt rederier der sejler ud af Vancouver, så er du i byen fra slut april til slut september, vil du næsten med sikkerhed have et eller flere af disse ved kaj.
Industrihavnen i Vancouver
Udover at give et godt kig til byen, så er inderhavnen i Vancouver også en aktiv industrihavn.
Her er en stor containerhavn med de klassiske kraner på kajen.
En kontroversiel del af Vancouver havn, er de olie pipelines der fører ind til byen og ned til havnen.
Du ser de store tankere (mere end 200 meter lange) som sejler ind og ud af havnen for at pumpe olie.
Det nye Vancouver
På den modsatte side af downtown, har nybyggeriet sat sine spor.
Der er en blanding af gammel industri, marinaer med nye, dyre både og kontrasten mellem gamle konstruktioner og nyt i glas og stål.
Havnerundfarten er på en times tid, og på en dag med godt vejr er det en oplagt oplevelse for at se Vancouver fra vandet og lære noget mere om byen.
Gastown, snacks og øl i Vancouver
Et af de berømte områder i Vancouver er Gastown. Det ligger i forlængelse af området med vandflyene, så en oplagt kombination.
Efter en time på vandet nuppede vi en lille snack ved en japansk pølsevogn og skyllede efter hos Steamworks Brewing.
Vancouver er en rigtig metropol, så du har adgang til en bred vifte af kulinariske oplevelser. Og som i mange andre byer, er små, lokale breweries et godt sted at få en autentisk oplevelse med hjem.
Steam Clock
Mest kendt i Gastown, er Steam Clock. Et Bornholmer-lignende ur, der står på hjørnet at Water og Cambie Street.
Det ligner noget fra gammel tid, men er fra 1977.
Uret drives på normal vis, men hvert kvarter tuder piberne på toppen vha. damp.
Aftensmad på tagterrassen
Vi valgte at gå tilbage gennem downtown til vores lejlighed (https://www.renefrederiksen.dk/2017/07/12/airbnb-lejlighed-vancouver/). Vancouver er en storby, men bor du downtown, er det ikke de vilde afstande du skal tilbagelægge for at komme rundt til de mest centrale oplevelser.
På vejen spottede vi de ikoniske Canadiske postkasser og gik ad en af de populære shopping gader, Seymour St.
Med vores Airbnb lejlighed fulgte adgang til en privat tagterrasse, hvor flere måltider blev nydt under opholdet.
Anne og Anders i Canada, 2023
I 2023 rejste Anne og Anders (du ved, dem fra DR programmerne) på tværs af Canada fra vest til øst. Undervejs besøgte de danskere i Canada og oplevede landet lidt mere end den gennemsnitlige turist.
TV-programmerne blev sendt i august/september 2023 og kan ses her.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com