Første rigtige roadtrip dag i British Columbia med masser af åbne strækninger, lækker natur, A & W burgere og canadisk alkohollovgivning.
12 sep, 2014
Mod Kamloops fra Whistler Mountain
Det havde kun været en kort tur fra Vancouver op til Whistler. Efter vores ATV tour, skulle der nogle kilometer i dækkene.
Målet for dagen var byen Kamloops og ud over tilfældige stop, var der ikke mere planlagt denne dag.
GPS’en sagde 4 timer, så målet var at nå frem til Kamloops inden mørket faldt på og aftensmad. Det lykkedes, næsten.
Her kan du se mere om GPS på din roadtrip.
Da vi forlod Vancouver og kørte mod Whistler, var vi allerede godt uden for byen, men den videre færd bragte os for alvor ud i naturen.
Vi ville komme til endnu mere øde strækninger senere på denne tur, men der var allerede nu gode stræk uden nogen byer. Sammen med den natur du oplever i British Columbia er det de perfekte rammer til en roadtrip.
Tæt på naturen i Canada
Naturen er tæt på i denne del af Canada og British Columbia og i mange tilfælde synes den mere tilgængelig end i USA. Det skulle blive endnu mere klar når turen nåede frem til bl.a. Jasper og Banff, nem allerede nu var der kig til ting ud af forruden som nemt kan konkurrerer med de allerkendeste steder i USA.
Ved et kort stop ved Lower Joffre Lake var der kig til Mount Maier og en af dets fire gletchere.
Det var september måned og her, nede i nærheden af Vancouver var vejret til shorts og t-shirt, men det skiftede de næste par dage, jo længere mod nord og jo højere op vi kom.
Langt mellem benzinstationerne
Som nævnt kan der være langt mellem tingene, og ellerede her, lidt nord for Vancouver, er der strækninger med op til 100 km mellem tankstationerne.
Det betød vi, medmindre vi vidste vi var på vej mod en by med service muligheder, tankede selv om bilen ikke trængte. Det betød også små pauser til at strække benene og skifte chauffør.
Brug af chip på betalingskort er mere udbredt i Canada (denne tur var i 2014) så oplevede her tankstationer hvor vi uden problemer kunne betale med chipkort i standeren, hvor der spørges om pin kode.
Enkelte steder oplevede vi også at der ikke skulle betales på forhånd. Man tankede blot, og betalte bagefter inde i butikken. Det kan nok ikke kun tilskrives den canadiske gæstfrihed, men også at vi er langt ude på landet.
Kilometer og ikke miles i Canada
Som nævnt i beskrivelsen, da vi krydsede grænsen til Canada i lejebil, så benytter de metric systemet i Canada. Det vil bl.a sige at afstande er opgivet i KM og ikke i miles.
Når du kører gennem landskabet, som på mange måder mindre om USA flere steder, med landskabet og ikke mindst den gule midterstribe, så er afstande opgivet i KM, hvilket du lige skal være opmærksom på. Specielt hvis du er krydset over fra USA og har vænnet dig til at alt er i miles.
Selvom GPS og tid så ud til at passe med at nå Kamloops inden aften og mørket, gik det ikke helt som planlagt. Små pauser bruger mere tid end du regner med.
A & W burger til aftensmad
Det gjorde dog ikke alverden, da der ikke var planlagt noget. For os betød det blot, vi valgte aftensmaden på en endnu ikke prøvet burgerkæde A & W en time uden for Kamloops.
Jeg kendte kun A & W fra root beers, som jeg har nydt i USA ved flere lejligheder, men havde endnu ikke været på deres burgerkæde/restauranter.
Den kan anbefales som et lidt bedre alternativ til bl.a. McDonalds og burger King.
Da vi endelig nåede frem til Kamloops, fandt vi et supermarked for at provianterer til de kommende dage, hvor vi ville sørge for frokost selv de fleste dage.
Alkohollovgivningen i Canada
Her var vi også forbi en af de Canadiske spiritusbutikker.
Reglerne for alkohol er forskellige afhængig af, hvor i Canada du er. Modsat USA, hvor du skal være 21 år og kan købe øl/spiritus i de fleste supermarkeder, så varierer det meget mere i Canada.
I British Columbia, hvor vi var, er aldersgrænsen 19 år. Øl, vin og spiritus kan købes i tre slags butikker, hvor BC Liquor Store er en af dem. Du kan altså ikke finde alkohol i ethvert supermarked eller tankstation.