Estevan i Canada og grænsen til USA i bil

Øde landskaber, de åbne vidder, ærkecanadisk morgenmad og krydsning af grænsen til USA i lejebil. En god roadtrip dag på vejen.

20 sep, 2014

Åbne vidder og følelsen af roadtrip

Jeg holder meget af de store åbne vidder og de lange øde stræk på en roadtrip.

I USA er der ikke mange af disse oplevelser tilbage, men det sydlige Texas og New Mexico samt Arizona og Nevada har områder jeg nyder at køre gennem i timevis uden megen trafik eller noget at se på/stoppe efter.

I Canada er det lige omvendt. Så snart du er uden for en by, er der øde.

Det meste af Canadas befolkning bor langs grænsen til USA med de store byer i øst (Quebec, Montreal, Ottawa, Toronto) og vest (Calgary, Edmonton, Vancouver).

Resten af landet er øde (sådan da).

Efter Calgary havde denne type af strækning vist sig lidt, men efter Drumheller og Royal Tyrrell Museum var retningen for alvor sat mod det Canadian Badlands.

Efter en glamping overnatning og en hike ud til ægte dinosaur forsteninger, gik turen stik øst ad lange, lige stræk.

Efter nogle timer på The Trans Canadian Highway, drejede vi fra og kørte syd på mod Estevan.

Provinsen hed nu Saskatchewan og målet var en lille by tæt ved den amerikanske grænse.
Saskatchewan var min 5. canadiske provins jeg havde en overnatning i. De andre jeg har overnattet i er British Columbia, Alberta, Ontario og Quebec.

Byen var valgt fordi den ligger ved grænsen. Ikke at der er noget specielt i det, men flere af de små overgange mellem Canada og USA er lukket om aftenen/natten.

Vi kunne ikke nå grænsen inden den lukkede så overnattede i Estevan.

For at understrege at byen ikke tiltrækker så mange turister, spurgte hende i tjek ind skranken på motellet meget overrasket om, hvad vi dog lavede i Estevan.

Morgenmad på Tim Hortons

Den næste morgen kørte vi forbi en ærkecanadisk ting for at spise en sidste morgenmad i Canada: Tim Hortons.
Det er Canadas svar på Starbucks, men hvor Starbucks mest er kendt for deres kaffe, så er Tim Hortons også kendt for deres Donuts. Så lidt en kombination af Starbucks og Dunkin Donuts.

Krydse grænsen til USA i bil

Når du krydser grænsen fra Canada ind i USA ved Estevan kører du ind i North Dakota.

Grænseovergangen her er en lille en med begrænset trafik.

Der var ingen før os eller efter os da vi ankom til grænsen.

Vi kørte frem til vinduet og damen spurgte om pas.
Hun kiggede dem igennem og spurgte til formål med besøg mm.

Dernæst om vi havde noget i bagagen vi ikke måtte.

Der kom jeg i tanke om nogle tomater i vores køletaske.
Der er flere ferske fødevarer du ikke må medbringe fra Canada til USA. Drikkevarer er fint.

Jeg åbnede bagsmækken for hende så hun kunne se vores bagage og køletaske. Her fandt hun tomaterne, som hun tog, lukkede efter sig og lod os køre videre.

Krydsning af grænsen i lejebil

Det er nemt at krydse grænsen fra USA til Canada i lejebil.

Reglerne for at krydse grænsen fra Canada til USA i bil er ændret lidt siden jeg var der i 2014.
Det er stadig en relativ enkel process som de fleste kan klare på stedet. Jeg vil opdaterer processen når jeg selv har lidt mere erfaring med det.

Andre roadtrip oplevelser:

Deadwood, South Dakota

Det åbne landskab og de store vidder fortsatte ned gennem Nord og Syd Dakota til westernbyen Deadwood og dens drabelige fortid.

Maligne Lake og Spirit Island

Maligne Lake i Jasper National Park er et stort postkort og efter en time i speedbåd på søen, dukker Spirit Island op og overgår alle tidligere motiver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada