Surfs up, dude! En en prøvetime med surfing er næsten et must når du er i Californien. Jeg prøvede kræfter med bølgerne på et surfbræt i Venice Beach.
23. marts, 2015
Surf på bucket listen
Jeg har krydset en del af min bucket list på mine mange roadtrips rundt i USA og Canada – ATV ture, jetski, flyvetime, rideture, skydning, specialbiler mm.
På denne tur krydsede jeg en rigtig californisk ting af: surfing.
Eller i hvert fald forsøget på det.
Første gang jeg kørte ad Highway 1 i 2005 fra San Francisco så jeg på de små strande at surferne lå i brændingen og ventede på en god bølge.
Biler på parkeringspladserne havde tagholder til surfbrættene og våddragt var lige så udbredt som shorts og t-shirt.
Denne gang i Venice Beach var oplevelsen ikke meget anderledes. Bor du lokalt, så er det normalt at mange står tidligt op og tager en tur på bølgen inden de skal på arbejde.
Surf time
Jeg ville prøve mine evner af og havde bestilt tid til en times undervisning.
Uden at vide hvad det indebar mødte jeg op i badebukser og fulgte anvisningerne fra min tildelte instruktør.
Først kæmpede jeg lidt med at komme i en våddragt.
Vejret var varmt, men det var kun marts og Stillehavet er lidt som Vesterhavet – godt med bølger og ikke den varmeste strand i landet.
Da jeg var kommet på plads i dragten fulgte der noget teori og øvelser på land.
Det synes nemt på land, men når man ikke skal holde balancen, så er mange ting nemme.
Så var det tid til at komme i vandet med træningsbrættet. Det er et blødt bræt som ikke er så tungt at møve rundt med, og vigtigst af alt, så slår det ikke så hårdt når du falder af og det følger efter dig.
Du skal ikke så langt ud før der er godt dybt, så med brættet i bryst højde er første øvelse at komme op på det. Det går fint, men du har også en instruktør til at holde det for dig.
Dernæst følger de rækkefølgen af øvelser fra land.
Først skal du have lidt fart på (padle).
Så skal du op på knæ (og holde balancen)
Og i samme bevægelse, helt op og stå.
Og det skal helst ske på det rigtige tidspunkt, men bølgen holder dig i bevægelse.
De første par gange skulle jeg blot op på knæ.
Det gik fint.
Det var når jeg skulle helt op og stå, at filmen knækkede. Det lykkedes mig aldrig helt.
Hårdt at surfe
De første 8-10 forsøg kører du på adrenalinen og den kondi du måtte have.
Men faldet i bølgen, brugen af kræfter for at komme på højkant og kampen med bølgerne for at komme ud igen tapper hurtigt en for kræfter.
På en time er der tid til lidt pauser og få pusten igen. Min våddragt samlede vand i benene, så jeg kunne lukke nogle kilo dødvægt ud hver gang jeg tog en pause.
Jeg skulle have haft min undervisning om formiddagen, hvor forholdene er mest optimale for nybegyndere. Men en aflysning betød, jeg endte med en tid om eftermiddagen.
Ikke den dårligste elev
Jeg ved ikke om instruktøren blot var flink, men jag var ikke den dårligste elev han havde haft. Nogle gav op når de nåede til vandkanten uden at have været i andre blev forskrækket første gang de røg i og ville ikke mere.
Men jeg var heller ikke den bedste, da jeg jo ikke var kommet helt op og stå.
Samtidig var nogle børn igang med at få undervisning for første gang lige ved siden af, og de kom og og stå uden problemer.
Jeg har ikke mistet håbet. Har sat som mål, at tage en surf time mere når jeg skal opleve Hawaii.
Nu ved jeg havd jeg skal træne på inden. Og så vil jeg have et par svømmebriller næste gang.
Vil du prøve at surfe?
Der er mange firmaer på Santa Monica Beach og Venice Beach der tilbyder surf lessons. Jeg valgte en private lesson hos dem her.
Se et kort over oplevelser i Californien
Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i CalifornienHjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com