Farm Market og Minigolf i Kill Devil Hills

De uventede overraskelser på din roadtrip er ofte dem du husker bedst. Denne dag var det Morris Farm Market i vejkanten der efterlod et indtryk.

9. sep, 2015

Turen ned til Kill Devil Hills var ikke planlagt hjemme fra. Det var et forsøg på at komme lidt ud på landet og få nogle strækninger med mindre trafik. Og så havde besøget på The Smithsonian tidligere på turen også bidraget med inspiration, da det var i Kill Devil Hills at brødrene Wright fløj for første gang.

Vi kunne ikke nå Wrights Brothers Museum denne dag, så vi tog den med ro fra Naval Station Norfolk og syd på.

Morris Farm Market

Syd for Norfolk åbnede landskabet sig og det var vaskeægte North Carolina Farm Country vi kørte gennem.

Har du været igennem landbrugsområder på din roadtrip, har du sikkert set små og større farm stands i vejkanten. Flere steder er det deciderede farm markets, du kan holde ind og få nogle smagsoplevelser ved.

Vi havde set et par stykker inden Morris Farm Market dukkede op.

Den var del større end en vejsidebod og en god undskyldning for en pause.

De indkøbsvogne der hold ude foran sagde lidt om stedets størrelse, og skiltet med Traktor rørt is, øgede også forventningerne.

Vi blev ikke skuffede. En kæmpe landhandel (på den gode måde) mødte og inde i de store bygninger.

Små områder med fokus på nødder, æbler, ferskner, tomater mm. indbød til næremere inspektion og flere af stederne var der smagsprøver på forskellige produkter baseret på de afgrøder der var til salg.

Da det var tid til at smage på den traktor rørte is (en traktor der trak en stor røremaskine) blev der valgt en fersken is, der blev nydt i varmen på terrassen ved deres udendørs bar.

Morris Farm Market er mere end en lille butik. Stedet har rundvisning på markerne og der er flere dage i løbet af året med live musik og anden underholdning som ofte trækker en del lokale til. Se mere på deres hjemmeside.

Min bedste Farm Stand oplevelse

Jeg har holdt ind mange steder på mine roadtrips og nydt lokale smagsprøver og har oplevet alt fra Morris Farm lignede tilstande til små ydmyge stande med årstidens udvalg af råvarer.
Min bedste oplevelse ved en farm stand havde jeg i Florida, lidt uden for Miami.
Her holdt jeg tilfældigt ind hos Robert Is Here og havde en helt utrolig oplevelse.

Minigolf i Kill Devil Hills

Som by er der ikke det vilde ved Kill Devil Hills. Det skulle dog lige være byens navn og så at Writh Brothers Museum ligger hvor de fløj første gang.

Ellers er det en klassisk badeby, der ligger på en tynd tange med Atlanterhavet på den ene side og Intracoastal Waterway på den anden.
Hvis du ikke har lyst til at ligge på stranden er der et hav af andre muligheder i byen, og har du været i andre af disse, lidt vel turistede, byer har du nok set muligheden for minigolf.

Da vejret var rigeligt varmt, om end med høj luftfugtighed, fandt vi en bane og gik et par runder sidst på eftermiddagen.

Aftenen blev brugt på afslapning på hotellet, med en kølig lokal øl, købt tidligere på dagen på Morris Farm Market.

Bemærk i øvrigt at billedet minder om det jeg tog aftenen før på hotellet på Chincoteague Island.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Charleston, South Carolina

Rundtur i de små gader og stræder Charleston, SC. En totalfredet by hvis historie går tilbage til 1700-tallet, unikt for en amerikansk by.

Naval Station Norfolk

Naval Station Norfolk er verdens største flådebase og og huser bl.a. en af USAs travleste lufthavne og flere McDonalds restauranter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada