Shopping og Lobster Roll i Boston

Public Garden grænser op til den mondæne ende af shoppinggaden Newbury Street og løber parallelt med Boylston Street. Boston Marathon slutter på Boylston, ikke langt fra en god Lobster Roll.

27. maj, 2016

Overblik med bus – detaljer til fods

En guidet bustur rundt i en storby er en fin måde at få overblikket på – og ikke mindst en masse detaljer og historie om byen. Når der er styr på overblikket har du et godt udgangspunkt for at opleve mere af byen til fods. Det var hvad jeg gjorde efter min bustur rundt i Boston.

Public Garden I Boston

Jeg boede på Club Quaters Hotel tæt ved Boston Common og gik via den til Boston Public Garden.
Det er den anden store park i Boston, som ligger i forlængelse af Boston Common.

Public Garden er endnu mere idyllisk og mere rolig end Boston Common (ingen cykler eller andet tilladt).

Public Garden har en gammel tradition midt i parken, Swan Boats.
En attraktion der har været i den samme familie siden det startede.

Omgivelserne tiltrækker mange foto shoots og denne dag var ingen indtagelse. Så mange bryllupper, ikke kun i parken, men flere steder i byen.

Paris og shopping i Boston

Jeg fortsatte ad Commenwealth Avenue. En allé (og område) der bevidst er anlagt for at ligne noget fra Paris.
Boston er dyr at bo i men denne gade lige lidt dyrere. Her et eksempel på prisen på en lejlighed på Commonwealth Avenue.

Jeg sigtede efter den store Apple Store på Boylston, og krydsede Newbury Street på vejen.
Newbury Street er den store shoppinggade i Boston der strækker sig 1.5 km fra Public Garden til Hynes Convention Center.
Området ved Public Garden er den mere eksklusive ende af Newbury Street med en del high end shopping muligheder.

På Boylston Street ligger også en række shopping muligheder, bl.a. en stor Apple Store, hvor der blev købt nogle stumper til min videre tur.

På modsatte side ligger Prudential Center Boston, som bl.a. har et stort mall, men også er indgangen til Skywalk Observatory.

På den videre tur gennem Boston var jeg på udkig efter noget aftensmad.
Selvom jeg ville komme tilbage til New England og Boston efter min smuttur til Minneapolis dagen efter, så ville jeg have en New England tradition med allerede i dag. Jeg søgte derfor efter en nemt tilgængelig Lobster Roll.

Det fandt jeg hos Luke’s Lobster Back Bay (https://www.lukeslobster.com) som havde den eftertragtede Lobster Roll på menuen. Ikke så mange dikkedarer – lige som hummer bør være, når man ikke har tiden til at sætte sig ned og fedte med en hel hummer.

Boston Marathon og Copley Square

Det er også på Boylston Street at Boston Marathon slutter, tæt ved Copley Square (det starter godt 40 km uden for Boston i Hopkinton, MA).
Det var her den tragiske bombesprængning skete ved målstregen i 2013.

Ved Copley Square tæt ved ligger bl.a Old South Church og Trinity Episcopal Church.
Pladsen danner ramme om mange forskellige aktiviteter året rundt og bl.a et farmers market to gange om ugen fra maj til november.

En lille skulptur af en hare og en skildpadde på Copley Square symboliserer Boston Marathon og er elsket af børn.

Vejen blev lagt forbi Boston Common på vej tilbage til hotellet.

Et sidste stop var hos Roche Bros. Et stort supermarked i stil med Whole Food. Jeg er vild med amerikanske supermarkeder, og kan bruge lang tid i dem for at gå på opdagelse. Jeg havde været i Roche Bros. tidligere på dagen, så gik specifikt efter en dessert til min Lobster Roll. Valget faldt på en Oreo Cupcake.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Oplevelser i Boston

Boston er en storby med masser af historie og oplevelser. Selvom dette var tredje besøg, var der stadig nyt på programmet.

Ahornsirup hos Sugarbush Farm

Sugarbush Farm er din mulighed for at lære mere om hvordan ahornsirup bliver til. Se et landbrug tæt på og smag på ost og sirup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada