Providence har Independence Trail der fortæller byens historie. Den korte afstand til Boston betyder en masse vigtig historie forgik i Providence.
5. juni, 2016
Independence Trail på egen hånd
Jeg skulle afleverer min lejebil senere denne dag, men med kun to timers kørsel til Boston, var der god tid til at tage et mere grundig kig på Providence.
Jeg valgte at følge Independence Trail rundt i byen. En 2.5 mile tour som er afmærket med en grøn stripe rundt i downtown.
Det er en self guided tour, som du selv følger og kan så få informationer undervejs, enten ved at ringe til et nummer ved forskellige spots, eller benytte en app til din smartphone.
Jeg boede tæt på punkt 1 på kortet, så jeg startede der, men der er ikke en gennemgående historie, så du kan starte på ruten hvor det passer dig.
Området ved City Hall og springvandet i Burnside Park, havde jeg også været ved aftenen før, men nu var der ikke store menneskemængder, så kunne bedre opleve stederne og bemærke detaljerne, som eksempel det udsmykkede hegn.
Downtown Providence har de små gader med klassisk amerikansk arkitektur som du typisk forbinder med New York og Boston.
Gaderne var dog meget tomme denne søndag formiddag, men det gjorde blot mulighederne for gode billeder bedre.
Old Providence og Brown University
Jeg krydsede over floden igen, som jeg havde gjort aftenen før og afvigede lidt fra Independence Trail, da jeg kunne se et loppemarked i det fjerne. Desværre ikke så besøgt denne regnvåde formiddag, men ellers klar med flere food trucks, som det hør og bør sig i USA når en større mængde mennesker er samlet.
Den østlige side af floden er Providence gamle bydel og hvor Brown University ligger.
Modsat downtown, er denne del af byen meget kuperet og du går stejlt op fra floden gennem meget mondæne boligkvarterer (hvor flere af de store huse dog er museums hjem fordi flere prominente personer i amerikansk historie har boet der).
Brown University udgør en stor del af området, og ligesom med Harvard, kan du frit gå rundt på området, hvor du bl.a. kan spotte nogle af de fraternities og soroities du kender fra film og TV (Kappa Beta Phi, Sigma Phi Epsilon m.fl).
Jeg holdt mig til Independence Trail, men området omkring Brown University bugner af historie og imponerende arkitektur og er oplagt til en foto safari.
Der er dog også god variation på Independence Trail og indenfor få hundrede meter ligger bl.a. den første Babtist Church i USA (den er fra 1638), et hus med en meget speciel udsmykning (som jeg aldrig fandt ud hvad var), et gammelt garageanlæg og en ærkeamerikansk bygning med udvendige brandtrapper.
Rhode Island State House
Tilbage på downtown siden af floden ligger Rhode Island State House (også kendt som State Capitols i andre dele af USA).
Disse er typisk åbne for offentligheden og du kan komme på guidede ture inde i de fleste.
Alt var dog øde denne søndag, så jeg holdt mig til en udendørs tur rundt om bygningen denne dag.
Finurlig detalje. Rhode Island har faktisk det længste statsnavn i USA, da dens fulde navn er: Colony of Rhode Island and Providence Plantations.
På vej tilbage mod mit hotel, gik Independence Trail forbi Providence Palace (stort shopping mall) og Waterplace Park – et åndehul midt mellem de store færdselsårer og lidt klaustrofobiske kontorbygninger.
Tag en tour i en State Capitol
Jeg har besøgt flere State Capitols rundt om i USA og være på guidede ture – eller gået rundt på egen hånd – mange gange. Det er en god (og gratis) måde at få et bedre indblik i en by og stats historie og lære lidt om amerikansk politik.
Jeg har været på ture i State Capitols I Austin, TX, Denver, CO, Sacramento, CA, Salem, OR m.fl. Se her om en tour i en State Capitol er noget for dig.
Aflevering af lejebil i Boston lufthavn
Jeg forlod Providence med god tid til at nå til Boston og afleverer min lejebil i lufthavnen.
Jeg skulle fylde tanken inden aflevering.
Er i mere end en chauffør på jeres roadtrip, er det billigst at leje en bil med ekstra chauffører inkluderet. Ofte følger der en tankfuld benzin med ved leje af en bil hvor der er flere chauffører inkluderet. I Californien er ekstra chauffører gratis, så der skal du selv tilføje en tankfuld benzin ved udlevering, hvis du ønsker at afleverer bilen med tom tank.
Jeg foretrækker at afleverer bilen med tom tank, så jeg ikke skal bruge tid på at finde en benzinstation tæt på afleveringsstedet. Typisk skal du tanke under 10 miles fra biludlejningsselskabet, og der kan trafikken godt være slem og lidt stressende, så hellere blot afleverer bilen med tom tank.
Men jeg skulle altså tanke, så valgte at slå flere fluer med et smæk. Jeg tankede 9 miles fra Boston Airport på en nøje udvalgt tankstation der lå ved en D’Angelo.
Her kunne jeg få en Lobster Roll. En klassisk New England snack som jeg har nævnt tidligere på denne roadtrip i både Boston og New Orchard Beach.
Ved dette stop gjorde jeg også bilen klar til aflevering. Jeg ryddede op i kabinen og pakkede mine løsdele (kabler, telefonholder, solbriller mm.). Og så pakkede jeg bagagen så jeg ikke skulle rode med noget ved aflevering af bilen.
Ved Boston Airport fulgte jeg skiltene til Car Rental Return og i løbet af fem minutter havde jeg afleveret bilen og gik med min bagage mod shuttle bussen.
Jeg skulle ikke med fly, men videre mod downtown Boston, så jeg blev på shuttle bussen forbi alle afgangs terminalerne og videre til subway stationen og tog toget ind til State house, hvor jeg skulle bo på det samme hotel som jeg havde boet på ugen før, hvor jeg var ankommet til Boston fra København.
Billeje i Boston
Starter din roadtrip rundt I New England i Boston, så er det nok også her du lejer din bil. Jeg har lejet bil i Boston tre gange og har skrevet om alle detaljerne – transport i lufthavnen, kørsel ud af byen, betalingsveje mm. – i artiklen om billig billeje i Boston.
Se indlæggets rute
Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com