Vil du prøve en optimal white water oplevelse med vand- og skumsprøjtsgaranti, så er det olympiske white water center i Charlotte svaret.
15. sep, 2016
Olympisk White Water træningscenter
Når du ser byen Charlotte lidt på afstand og det omkringliggende landskab, så tænker du ikke på White Water aktiviteter som det første.
Men faktisk så ligger det Amerikanske Olympiske træningscenter for White Water faktisk i Charlotte – eller lige lidt uden for.
Jeg havde det egentlig ikke på programmet, men min vært, Bryan Richards, som også viste mig rundt i Charlotte dagen før, foreslog det, og vi tog derud inden vi skulle lave Facebook Live om ’Rejse med børn’.
US National White Water Center er åben for offentligheden og tilbyder meget mere end skumsprøjt.
Vi var derude før aktiviteterne rigtig åbnede, men når du går en runde får du en meget god idé om, hvad du kan få en hel eller halv dag til at gå med derude.
Du kan komme gratis ind (når du har betalt for parkering) men aktiviteterne koster. Du kan købe adgang til en eller flere typer aktiviteter og så boltre dig i dem hele dagen.
Der er to typer vandaktiviteter i centeret – kajak og white water. White water er hvor du sammen med 4-5 andre, sejler i gummibåd ned af en rivende flod.
På US National White Water Center er floden kunstig og beton gør det ud for klipper, men oplevelsen er ægte nok.
Du kan dog komme ud og sejle på en rigtig flod ved US National White Water Center, men ikke white water. På Catawba River, som ligger ved centeret kan du komme ud i kajak på.
Aktiviteter for børn i alle aldre
I området omkring den kunstige white water bane, er der en række aktiviteter for børn i alle aldre. Du kan komme ud og zipline, kravle i trætoppene eller eller prøve kræfter med klatrevægge.
En ny aktivitet, der kombinerer klatring og vand, stod næsten klar.
Her kan du klatre uden sikkerhedsline, og bruge vandet til at bryde dit fald.
De mange aktiviteter gør stedet populært til teambuilding mm.
Området bliver også brugt til andet end aktiviteter. Sommeren igennem har de River Jam med friluftkoncert. Stedet har også en god restaurant og har udvidet med food trucks og et brewery.
Rejse og roadtrip med børn
Tilbage i Charlotte gjorde vi klar til Facebook Live om at ’Rejse med børn’.
Du kan se videoen her:
Travel with children – Charlotte, NC
Posted by Road Trip i USA on Thursday, September 15, 2016
Bryan havde på dette tidspunkt rejst på fire større ture rundt i USA med deres søn på 11 måneder. Lange køreture og lange flyveture. Han gennemgår hvordan han har klaret det og hvilke fif han benytter sig af med et barn på den alder.
Videoen er på engelsk.
Bryan og familien boede i et rækkehus i et beboelsesområde i den sydlige del af Charlotte tæt ved statsgrænsen til South Carolina.
Som nævnt i Facebook Live så skulle Bryan og familien selv på roadtrip kort efter mit besøg. Til den tur, havde Ford stillet en lækker slæde til rådighed, en fuldt udstyret Ford Explorer. En bilmodel jeg endnu ikke selv har haft.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com