Shopping og SAS Lounge i Chicago

Der var tid til shopping inden det direkte SAS fly fra Chicago til København. Fløj Economy Plus, så havde adgang til SAS Lounge i O’Hare.

24. sep, 2016

Shopping inden hjemrejse

Fra Indianapolis Motor Speedway gik det mod nord og Chicago lufthavn.

Jeg havde stadig god tid (skulle først flyve kl 22) og så vandt jeg en time når jeg krydsede ind i Illinois og ind i tidszonen Central Time – hele min tur var foregået i Eastern Time.

Med tid på kontoen, svingede jeg forbi Chicago Premium outlet for at shoppe lidt, få tiden til at gå (kunne ikke overskue at køre ind til downtown Chicago og få pakket færdig.

På min seneste tur til Texas, brugte jeg lidt tid på emnet shopping. Jeg lavede bl.a. en Facebook Live fra Round Rock Premium Outlet, hvor jeg snakkede om de forskellige typer for shopping og detaljer om sales tax og beløbsgrænser du må tage med hjem.

Her kan du finde mere om shopping på din roadtrip i USA & Canada.

Jeg er ikke den store shopper, men kigger altid ind forbi Converse, hvis der ligger en i det outlet jeg besøger.

Hvor der er en shoppe mulighed (outlet) er der typisk flere og Chicago Premium Outlet er ingen undtagelse. Her ligger der bl.a. også en Bass Pro Shop Outdoor World.

De er altid en fornøjelse at gå rundt i. De har alt til friluftmennesket. Ikke kun i en udgave, men i alskens varianter.
Og en gang imellem ting man ikke anede man havde brug for i det fri, som bl.a kæmpe krukker med cheese puff’s.

Der var en knap så brugt del af Bass Pro Shops parkeringsplads, hvor jeg pakkede det sidste ned, ryddede op i bilen så den var klar til aflevering, og fik skiftet tøj til flyveturen hjem.

Aflevering af lejebil

Aflevering af bilen forløb nemt. Det tager ikke mere end et par minutter at afleverer en lejebil. En medarbejder går en runde om bilen og ser efter skader, sætter tænding på og aflæser miles, og printer en kvittering ud til dig.
Tjek om der står noget på kvitteringen som ikke skal være der. Nemmere at gøre indsigelser når du er på udlejningsstedet end når du er kommet hjem til DK.

I Chicago er udlejningsselskaberne samlet i et stort center. Når du har afleveret din bil, skal du med en bus til den terminal du skal flyve fra (fra efteråret 2019, kører der tog fra biludlejningscenteret til lufthavnen).

Her kan du se mere om billeje i Chicago.

SAS Lounge i Chicago Lufthavn

Jeg var i god tid i lufthavnen og skulle flyve på Economy Plus med SAS, så havde adgang til SAS Loungen.
SAS Loungen i Chicago er ikke særlig stor, så der var crowded derinde.

Jeg fandt en plads og nød en Canadian Club inden det var tid til at gå ti gaten.

Jeg fløj SAS direkte Chicago-København.

Jeg havde brugt point til opgradering fra Economy til Economy Plus.
SAS har ikke faste point beløb til opgraderinger, så jeg bød 25.000 point for opgraderingen og fik den.

Til sammenligning brugte jeg 25.000 point hos KLM på min seneste tur og opgraderede fra Economy til Business.
Economy Plus (eller tilsvarende hos de forskellige selskaber, som alle har forskellige navne) synes jeg er den bedste deal når du køber billetter eller opgraderer for penge efterfølgende.

Business er lækkert, men et typisk priseksempel ser sådan her ud:
Economy 4200 kr., Economy Plus 7100 kr., Business 16.000 kr.

På economy Plus har jeg en fremragende tur, da den ekstra benplads er alle pengene værd for mig.
At betale op mod det dobbelte for Business synes jeg ikke godt givet ud.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Opsummering på roadtrip

Flyveturen hjem, var afslutning på min 19 dages roadtrip gennem Illinois, Indiana, Ohio, West Virginia, Tennessee, North Carolina, South Carolina, Virginia, Pennsylvania og New York.
Der var flere genbesøg så jeg kan forsvare at køre strækningen på de dage jeg havde til rådighed. Jeg vil anbefale at bruge mere end 19 dage, hvis du følge hele ruten, så der er tid til nogle af de store ting jeg kørte lige forbi (bl.a. Chicago og DC).

Hvis du vil se alle indlæggene fra denne tur, kan du finde dem her.

Andre roadtrip oplevelser:

Drive-in biograf på Route 66

En drive-in biograf på Route 66 er nok den mest autentiske roadtrip oplevelse du kan få. En oplevelse der ikke har ændret sig siden starten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada