Old Town San Diego og Tijuana Border Wall

Old Town San Diego fortæller historien om byens oprindelse og hvordan det var længe inden USS Midway blev museumsskib og Top Gun blev filmet.

25. marts, 2017

Old Town San Diego og morgenmad

Da jeg var færdig med konferencen havde jeg et par stop i og omkring San Diego, inden jeg tog videre.

Første stop denne morgen, var Old Town San Diego.

Old Town San Diego er et område i den gamle bydel. En del af det har fokus på pioneer life og er et lille Living Museum, hvor nogle historiske bygninger danner ramme om et by-museum, hvor tidstypiske personer huserer.

De nærliggende gader tager hånd om de der ikke kan være i Old Town, og fungerer faktisk fint som nogle gode go-to oplevelser. Specielt hvad angår mad. Du finder rigtig god mexicansk mad i området.
Jeg spiste selv morgenmad et sted med en god Ranchero Omelet.

Info om Old Town San Diego

Her kan du finde mere info om Old Town San Diego.

Se flere oplevelser fra San Diego

Jeg har været heldig at overnatte i San Diego ved flere lejligheder og har besøgt flere steder i byen som måske kan inspirere til dit først (næste) besøg. Her kan du finde flere oplevelser fra San Diego.

Coronado Beach

Fra Old Town kørte jeg ud til Coronado.
Det er den “ø” der ligger ud for San Diego som de fleste desværre kun kigger ud på. Det er værd at afsætte tid til at kigge ud forbi den del af San Diego. Er du i San Diego for at bruge tid ved vandet, er den ikke til at komme udenom.
Du har to gode muligheder, med den rolige strand inde i bugten, med kig til San Diego skyline.

Det er ikke en ø, men en tange, som du krydser ud til den via Coronado Bridge.
Det meste ad Coronado er udlagt til militærbase.
Den Amerikanske Stillehavsflåde holder til her, og du ser jævnligt aktive hangarskibe i havn her. Billedet her af et hangarskib, er USS Midway set fra Coronado. USS Midway er i dag et museumsskib.

Coronado er også hvor special forces træner, samt marines, så det er altid aktivitet.
Du ser sikkert en masse helikoptere i luften, gummibåde i vandet eller delinger der træner, når du bevæger dig rundt nær vandet i San Diego.

Selvom det er stranden der trækker i Coronado, så er der en lille bymidte og pæne villakvarterer der er et nærmere kig værd.

Grænsen til Mexico og Tijuana

Fra Coronado kørte jeg ned til Border Field State Park, som ligger ved grænsen til Mexico.
Medmindre du skal krydse grænsen til Mexico, kan du ikke køre tættere på, end en lille p-plads ved indgangen til parken. På google maps kan du finde en p-plads helt nede ved vandet, men den er ikke længere tilgængelig.
Parken er ikke så imponerende, men stedet er specielt, da det grænser op til Tijuana og du kan gå langs vandet (eller tage på en ridetur) helt hen til grænsehegnet – The Wall.

Tijuana, som er den populære by på Mexico siden, er ikke mere end en halv time fra San Diego.
Har du kun en chance i livet for at få et mexicansk stempel i dit pas, så er Tijuana fin.
Men det er ikke Mexico.
Det er turistet og du skal være opmærksom på hvor/hvad du laver. For at være mest sikker vil jeg anbefale en bus-tur fra San Diego til Tijuana og ikke forsøge turen på egen hånd.
Pga. sikkerhed er de mexicanske byer langs den amerikanske grænse ikke anbefalet at besøge.
Mexico er dog et lækkert land og længere mod syd er der ikke så meget vold mm. men du skal stadig holde øje med hvad der foregår.

Jeg har selv krydset grænsen til Mexico. Det gjorde jeg i Texas inde i Big Bend National Park ved byen Boquillas.

En lidt mere autentisk oplevelse end Tijuana.

Turen ind til Brawley, CA

Fra grænsen kørte jeg et stykke ind i landet.
Målet var byen Brawley, som ligger nær Salton Sea og Slab City / Salvation Mountain.
Brawley er ikke værd at skrive hjem om. En mindre by i ørkenen, som dog er stor nok til diverse motelkæder, fastfood franchises og kæde butikker, men ellers ikke noget at skrive videre om.

Jeg havde booket en overnatning på et Best Western Plus, som var en fin oplevelse.
Damen i skranken kiggede på mit ID (kørekort) og spurgte oprigtigt:
Danmark? Where are you from?
Jeg sagde: Denmark.
Hun svarede: Is that like a country like the USA?
Mig: Yep 🙂
Got’a’love the US 😊

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Bytte-bytte lejebil i Las Vegas

Startede med en Chevy Traverse men endte i en Ford Edge. Allerede inden 24 timer måtte jeg bytte min leje ud med en anden. Gik smertefrit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada