Nytårsaften i Fort Worth, TX

Nytårsaften i Fort Worth byder både på familievenlige Sundance Square og festligere Stockyards og Billy Bob’s Honky Tonk.

31 dec 2016

Dronningens nytårstale i Fort Worth

Jeg boede downtown i Fort Worth i løbet af nytåret. Jeg havde først kigget på Stockyards (et område jeg er vild med), men var for sent ude til at finde noget i den del af byen.

Der er 7 timers tidsforskel til Fort Worth i Texas, så jeg startede min nytårsaftensdag med at se Dronningens Nytårstale fra Danmark.

Stockyards

Herefter tog jeg ud til Stockyards for at starte min nytårsaften. Vejret var strålende (18 grader) og folk var så småt ved at varme op i området.

Stockyards er lige dele turisme og lige dele små knejper som de lokale hænger ud på.
Hestevogne, rideture og muligheden for at sidde på en tyr er hvad turisterne kommer efter.

Billy Bob’s Honky Tonk

Billy Bob’s er også hvad de lokale vil kalde en tourist trap, men stedet skal alligevel opleves, og jeg har været forbi flere gange gennem tiden. Mit første besøg var i 2013, hvor jeg både var forbi om dagen og til koncert om aftenen.

Billy Bob’s er verdens største Honky Tonk Bar, med plads til 6000 gæster.
Der er åbent i dagstimerne, hvor du kan tage børn med ind. Det koster et par dollars i entré om dagen og du kan gå på opdagelse i det kæmpe sted, nyde en frokost, spille pool eller blot nyde en kold øl.

Billy Bob’s var ved at gøre klar til festen om aftenen, hvor der ville blive fyldt til en nytårskoncert med Eli Young Band.

Jeg skulle holde min nytårsaften downtown i Fort Worth, så oplevede ikke et proppet Billy Bob’s i denne omgang.

Hesteparkering

Mens jeg var i The Stockyards fik jeg også besøgt et par af de små knejper hvor opvarmningen var i fuld gang og du kan være heldig at opleve lidt finurligheder. Ex. var der et par der havde taget hesten ind til byen og parkeret dem foran baren.

Rådhusklokkerne i Danmark

Jeg rundede mit hotel inden jeg gik den korte tur ind til Downtown i Fort Worth. Det passede med midnat hjemme i Danmark, og jeg så nedtællingen og de første ring med rådhusklokken, inden jeg begyndte min lokale nedtælling i Fort Worth til mit skifte til det nye år.

Nytårsaften på Sundance Square

Fort Worth har en fin downtown med et bredt udvalg i barer og restauranter. Der er nytårsfest på de fleste, men på nær nogle enkelte så kunne du stadig komme ind, da der ikke var proppet.

Du må ikke drikke på gaden i Fort Worth, men ved Sundance Square var der en undtagelse denne aften.
Du kunne købe øl og vin i nogle opsatte telte og nyde live underholdningen.

Der var et big band med en dygtig crooner, som underholdt med en masse klassikere i løbet af aftenen.

Henne om hjørnet, var der live musik udenfor ved Flying Saucer. Flying Saucer er et must-try øl-sted med et kæmpe udvalg. Jeg har tidligere besøgt en af deres lokationer i Little Rock, Arkansas.

Familievenlig nytårsaften

Nytårsaften i Fort Worth er en familievenlig affære. Der var ikke fyldt i gaderne (selvom vejret var godt), folk var ikke spritstive og det var til at komme til på Sundance Square. Der har nok været nogle tusinde mennesker da klokken slog midnat.

Fyrværkeri er ikke en stor tradition til nytårsaften. En håndfuld af de største byer har et prangende show, men de fleste mindre byer har kun et begrænset show.
I Fort Worth tog det 4 minutter at skyde nytåret ind.

Private må ikke skyde krudt af i Fort Worth, så der er ikke noget på gader og stræder man skal være opmærksom på kommer farende.

De fleste steder rundet om i USA, er nytårsaften en rolig affære. Ingen fyrværkeri i gaderne, ingen drikkeri i gaderne og de fleste steder lukker senest kl 02:00. Det var også tilfældet i Fort Worth. Så snart det store fyrværkeri var slut, begyndte folk at sive og jeg trak også selv tilbage til baren på mit eget hotel.

Her faldt jeg i snak med en ejendomsmægler fra fra Madison, WI. Han var i byen for at se Cotton Bowl i Dallas.

College Football til nytår

Nytåret er nemlig også College Football Season hvor en række finaler bliver afholdt rundt om i USA. Cotton Bowl (Dallas), Music Bowl (Nashville), Rose Bowl (Los Angeles), Sugar Bowl (New Orleans) m.fl), så en række byer på tværs af USA er fyldt op med tilrejsende gæster som kommer for at støtte deres college football hold. De fleste steder betyder det en række ekstra arrangementer du kan bruge dagene omkring nytåret til.

Jeg havde ikke researchet så godt til denne tur (havde overset at der var Cotton Bowl) så jeg fik ikke noget ekstra ud af dette tilfælde, men har gjort det tidligere i Nashville og kommer helt sikkert til det i fremtiden også.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Sacramento og State Capitol

Sacramento har masser at byde på, og vi nåede kun lidt af det. Vi nåede dog at se State Capitol, Old Sacramento og nyde en kold is.

Vinsmagning i Santa Barbara

Santa Barbara er en lille perle lidt nord for Los Angeles. Et perfekt stop på Highway 1 med både strand og vinsmagning.

Wigwam motel på Route 66

Den første af flere specielle overnatninger på vores roadtrip og helt sikkert en af de mere specielle på Route 66. Ikke hver dag man har mulighed fr at overnatte i en teepee.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada