Borgerrettigheder i Montgomery og Selma

Rosa Parks kæmpede mod adskillelse i Montgomery og på en bro i Selma startede kampen og retten til at stemme for farvede amerikanere.

2 maj, 2017

Selma to Montgomery National Historic Trail

Jeg havde fokus på borgerrettigheder denne morgen og kørte turen fra Montgomery ud til Selma.

Jeg fulgte Highway 80, som også hedder ‘Selma to Montgomery National Historic Trail’.

Alabama epicenter for mange af de store forbedringer farvede kæmpede for i 1950’erne og 1960’erne.

Montgomery er byen hvor Rosa Parks nægtede at flytte sig i bussen og blev et symbol på forandring og kampen mod raceadskillelse i 1955.

I 1965 kæmpede de farvede i Selma for retten til at registrere sig som vælgere.

Den lokale sheriff Jim Clark, var indædt modstander af farvedes rettigheder og anholdt alle der ville registrere sig.
Det resulterede i konfrontationer som kulminerede da 600 personer ville marchere fra Selma til State Capitol i Montgomery for at snakke med guvernøren.
De blev mødt af kampklædt politi på Edward Pettus Bridge, som befalede dem tilbage og gav dem to minutter til at indordne sig. Det skete ikke og politiet bankede mænd og kvinder i et stort opgør på og ved broen i Selma.

Farvede var tidligere blevet dræbt af politiet uden nogen interesserede sig for det, men denne begivenhed ramte de nationale nyheder og så tog det fart.
I løbet af en uges tid var 600 vokset til flere tusinde og USA’s præsident udkommanderede nationalgarden til at passe på de marcherende.

Lowndes Interpretativ Center

Midtvejs mellem Selma og Montgomery ligger Lowdens Interpretativ Center hvor historien fortælles på film og i udstillingen. Det blev en fem dages march som sluttede foran State Capitol i Montgomery.
Begivenhederne skabte også nok opmærksomhed til, at en ny lov blev indført som sikrede farvede de samme rettigheder som alle andre.

Edward Pettus Bridge i Selma

I Selma ligger den berygtede bro som var startskuddet på nogle frygtelige dage, hvor en hvid præst, der kæmpede for de farvedes rettigheder, blev dræbt.

Selma Interpretive Center

Der er også et interpretativ center med mere info om forholdene i Selma. Det ligger lige ved Edward Pettus Bridge, så begivenhederne på broen kommer ekstra tæt på, når du kan stå i vinduet og se ud på stedet hvor det skete.

Selvom Selma skabte historie, så ændrede det ikke meget. Faktisk blev nogle af byens virksomheds og landejere blot sure og smed de farvede på porten. Det skabte en hjemløse situation hvor folk måtte flytte i teltlejre.

Selma er i dag stadig en af de fattigste byer i USA med høj arbejdsløshed og mange der lever under fattigdomsgrænsen.
Da jeg besøgte byen var enkelete bygninger og butikker i brug, men meget var i forfald og stod tomt.

Besøg Lowndes og Selma Interpretive Center

Når du besøger Selma bør du bruge tid i begge besøgscentre. Begivenhederne har forskellige fokus de to steder, hvor det i Selma dækker begivenhederne på broen og Lowndes har mere om marche og teltlejren.
Her finder du mere info om de to centre.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Craft Breweries i Asheville

Craft Breweries, Brew Pubs eller bryggerier. Asheville har en masse med hver deres personlighed. Arkitektonisk udforskning og gode øl i Asheville.

Natchez Trace Parkway til Tupelo

Natchez Trace Parkway er en fornøjelse året rundt. En perfekt strækning til at cruise i en cabriolet og få noget slow travel ind i din roadtrip.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada