Space Camp i Huntsville, AL

Space Camp i Huntsville, AL har fostret 5 astronauter og er hvert år inspiration for hundredevis af børn og unge med rumdrømme.

3 maj, 2017

Space Camp i koncentreret form

Jeg var på konference i Huntsville, hvor det var muligt at deltage i forskellige aktiviteter. Der var lavet en special dag på Space Camp, som jeg deltog på. Normalt er Space Camp en oplevelse over flere dage for et lidt yngre publikum.

Space Camp oplevelsen

Space Camp er en oplevelse der forsøger at give et realistisk indblik i forskellige aspekter af hvad der foregår i forbindelse med en opsendelse af et rumfartøj, opgaver i rummet og returnering til jorden.

Vi blev delt ind i tre grupper der gennemgik træning i Mission Control, Shuttle og ISS (International Space Station).

Jeg var i Mission Control gruppen og blev GNC – Guidance and Navigation Control.
De tre grupper var nu delt op og vi kunne kun kommunikerer via radio.

Først øvede vi vores roller og processer i de grupper vi var i. Det forgik på det udstyr vi sad ved hvor vi skulle lære fagudtryk og aflæse skærme. Målet var at gennemgå en samlet mission på tværs af de tre grupper i vores roller. Et rollespil med udgangspunkt i dialog og opgaver lånt fra den virkelige verden.

Efter et par øvelser havde vi nogenlunde styr på det og missionen gik i gang.

Vi skulle gennemføre en mission med rumfærgen Discovery.
I en lille time sad vi på vores pladser og fulgte et script for at sikre en rumfærge blev opsendt, en EVA (rumvandring) blev gennemført, eksperimenter på ISS blev foretaget og rumfærgen kom sikkert ned igen.

Et scriptet scenario som løbende blev afbrudt af anomalies (problemer) som EECOM skulle løse.
En mission gennemlevet på denne måde giver et glimrende indblik i nogle af de ting der skal fungerer, for at sende mennesker ud i rummet, udføre opgaver og bringe dem sikkert tilbage igen.

En ny Space Camp generation

Det kan virker lidt outdated at arbejde med maskinel som ikke længere flyver, men der arbejdes på nye scenarier. Bl.a vil en mission til Mars snart være en del af Space Camp også.
Det kan du bl.a se i den nye dokumentarfilm du kan finde på Netflix – Mars Generationen.

Hvorfor ligger Space Camp i Huntsville?

Space Camp ligger ikke i Huntsville for sjov.
Siden 1950 har Huntsville været hvor det amerikanske rumprogram blev udviklet. Det er her raketterne i Mercury og Apollo programmet blev fremstillet.
Det er bl.a også i Huntsville at udviklingen af NASA’s næste generation af raketter foregår. SLS, som NASA’s nye raketsystem hedder, er større en smule større end Saturn V. Første test launch er sat til november 2021.

Marshall Flight Control i Huntsville er også en aktiv del af rumprogrammet.
Alle aktiviteter forud for en opsendelse frem til syv sekunder efter lift off, håndteres af Kennedy Space Center i Florida. Syv sekunder efter opsendelse overgår mission control til Houston, Texas.
Marshall Flight Control i Huntsville er bindeled til rummet på tre områder: opsendelser, ISS og Advanced Scientific Research. Bl.a. varetages livet ombord og alle forsøg på ISS via Marshall Flight Control i Huntsville.

Fra Space Camp til astronaut

Space Camp har været startskuddet på fem astronauters karrierer, og det fejres på stedet.

Grundlæggende er stedet til for at inspirerer børn og unge til at forfølge deres drøm.

En mere aktiv og hands-on oplevelse til at sparke det i gang, er turen i MAT – Multi Axis Trainer
Det er en nyere udgave af et redskab brugt i træningen af Mercury astronauterne.

I MAT spændes du fast og svinges rundt I’m din egen akse.
Den er sådan indrettet at du ikke bliver svimmel eller syg af den, da din mave hele tiden er center of gravity og du svinger så hurtigt rundt, at væsken i dit indre øre ikke påvirkes.

Space Camp er muligt for børn og voksne og findes i forskellige udgave (både mht indhold og antal dage).

Space Camp har også en stor vandtank hvor ældre Spcae Camp elever kan dykke og træne i vand på samme måde som astronauter gør.

Interesseret I Space Camp?

Space Camp kan opleves i flere udgaver bl.a. afhængig af din alder. Du kan finde mere info her.

US Space & Rocket Center i Huntsville

Space Camp er kun en lille del af US Space & Rocket Center i Huntsville.

Har du kun nogle timer, kan du besøge stedets museer og Rocket Garden.

Davidsons Center er en del af Smithsonian og indeholder en Saturn V raket og en masse info og effekter fra det tidlige rumprogram.
Her går pensionerede raketforskere og astronauter rundt og hjælper med forklaring og svarer på spørgsmål.

I loftet hænger en Saturn V i fuld længde på samme vis som på Kennedy Space Center. Rundt om er der fokus på diverse dele af turen til månen og hvordan en raket virker.

Aviation Camp

Vi havde et ekstra stop på vores tour af stedet som du kun kan opleve hvis du skal på Aviation Challenge. Det er en Aviation Camp for børn med fokus på flyvning.

En stor del af Aviation Camp foregår i flysimulatore, som de har i flere konfigurationer.
Du gennemgår også trænings og uddannelsesforløb som bl.a indeholder overlevelseskurser og redning på vandet.

Besøg US Space & Rocket Center

Rumfart og raketter hører ikke kun til på Kennedy Space Center i Florida. US Space & Rocket Center i Huntsville, Alabama kan fint tilfredsstille din nysgerrighed og interesse i rumfart. Det er immervæk her, at raketterne til NASA bliver udviklet. Find mere info om US Space & Rocket Center.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Ground Zero Blues Club

Ground Zero Blues Club levede op til sit rygte. Den leverede både god mad og musik samt overnatning lige ovenpå baren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada