Mardi Gras i USA startede i Mobile. Det er stadig en begivenhed men den i New Orleans er større og vildere. Vil du opleve Mardi Gras med børn, er Mobile et bedre valg.
8 maj, 2017
Reklame*
Mardi Gras begyndte i Mobile
Mardi Gras eller Carnival, er noget af den historie Mobile nok er mest stolt af. Desværre forbinder mange det nok med en helt anden by, nemlig New Orleans.
Traditionen med Mardi Gras i USA opstod i Mobile og er stadig en kæmpe folkefest med 800.000 deltagere i februar/marts.
Mobile i Alabama og New Orleans i Louisiana har et søskende had/kærligheds forhold, hvilket er meget naturligt, siden de to byer, er grundlagt af to franske brødre.
På Mobile Carnival Museum kigges der lidt på dette forhold, men mest på Mardi Gras traditionen og historien.
Carnival Museum
Carnival Museum er en historisk samling af ropes og andet udsmykning som kendetegner Mardi Gras.
På en guidet tour vil du få en masse info, og ikke mindst sladder, om alt vedr. Mardi Gras.
Mardi Gras er en gammel tradition der kom til USA fra Frankrig og er født ud af de kongeliges gavmildhed til undersåtterne.
En tradition der uddøde for mange år siden i Europa (dog lever karnevalet videre, bl.a. i Køln i Tyskland og i mindre grad Danmark), men lever i bedst velgående i Mobile og New Orleans.
Traditionen dengang, som nu, holdes i hævd af flere Mystic Societies, og det er faktisk dem, og ikke den lokale befolkning, du ser i optogene.
I den ugelange Mardi Gras fejring er der kun et optog som almindelige borgere kan deltage i og det er Joe Cain Day.
Mardi Gras i Mobile er ikke så vild som den i New Orleans og betragtes som værende mere børne- og familievenlig (der løftes bl.a. ikke bluser for perler i Mobile).
Besøg Carnival Museum i Mobile
Har du interesse i Mardi Gras og vil vide mere, kan du besøge Carnival Museum i Mobile, Alabama. Her kan du finde mere information om Carnival Museum i Mobile.
*Besøget på Carnivale Museum fik jeg i forlængelse af en konference jeg havde været på i Huntsville, AL.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com