Middag på The Noble South i Mobile

Mobile er i konstant fornyelse. På Eugene’s Monkey Bar og The Noble South får Mobile nyt liv, mens traditioner holdes i live.

8 maj, 2017

Reklame*

Pre-dinner cocktails på Eugenes Monkey Bar

Efter et grundigt kig på Mardi Gras og alle de festligheder det fører med sig, var det tid til selv at se hvad Mobile har at byde på. Der var tre stop denne aften og vi startede på Eugene’s Monkey Bar.

En af byens nyerere barer, der ligger i forbindelse med et Hilton Hotel ud til Bienville Square.
Navnet Eugene’s Monkey Bar er en hyldest til en lokal forfatter, Eugene Walter.

Baren er kendt for sine craft cocktails, så det var svært at holde igen.

Det blev til to lækre drinks inden middagen.

Klassisk sydstatsmad i nye rammer

Middagen foregik på The Noble South.

Der er mulighed for masser af gode madoplevelser på en roadtrip. Trænger du til et afbræk i strømmen af burgere og bøffer, så er der meget andet, men ofte stadig “klassisk” amerikansk. Den ekstra dimension på madoplevelserne kommer nå du opsøger det lokale.

Ganske som vi kender det fra Danmark og New Nordic, har der i flere år været fokus på samme koncept i USA: Farm to Table.
Jeg har bl.a. beskrevet det tidligere med besøg på gode spisesteder i Charleston, SC og The Noble South er ingen undtagelse.

Her var der bl.a. deviled eggs på menuen. Men med et twist.

Jeg valgte en hovedret med kanin og andouille sausage. Ingredienser du finder i klassiske gumbo og cajun retter i syden.

Det er dyrere at spise et sted som The Noble South end ex. en Applebees eller Chili’s, men du får value for money og en ægte indsigt i områdets køkken ved at vælge dette frem for endnu en burger eller bøf.

Flere craft cocktails på The Haberdasher

Aftenen blev afsluttet på The Haberdasher med endnu en craft cocktail.

Jeg har fået min del af Jack & Coke på mine roadtrips, så byder muligheden sig, vil jeg gerne bruge ekstra tid (og penge) på en god – og evt. lokal – cocktail.

Med diverse områder kendt for en bestemt type alkohol eller en signatur drink, er en kraft cocktail næsten altid en oplevelse i sig selv. Ikke kun drinken, men mange gange i lige så høj grad stedet og personalet. Sådan en oplevelse har jeg bl.a. haft i Charleston, SC på The Living Room (https://www.renefrederiksen.dk/2019/06/22/rooftop-snacks-og-craft-cocktails-i-charleston/).

The Haberdasher har en tradition hvor de deler gratis kogte crawfish ud om søndagen. Dem kan du så sidde og spise hos dem, og købe en kold øl til.

En tradition som røg i modvind i 2017, da myndighederne ville lukke ned for det. Det lykkedes dog ikke.
Det diskuteres stadig om det var et forsøg fra byens side på at rydde lidt for meget op i byens traditioner og image, men indtil videre er der stadig kø til gratis mad søndag eftermiddag på Dauphin Street.

*Disse oplevelser fik jeg i forbindelse med en konference jeg deltog på i Huntsville, Alabama.

Drikkepenge i USA

Drikkepenge er en del af kulturen i USA. Du vil opleve en forventning om drikkepenge mage steder på din roadtrip. Nogle steder er du måske klar over det, mens andre steder kan være nyt for dig. Størrelsen på forventede drikkepengene varierer og skifter mellem % og faste beløb fra ydelse til ydelse. Følg linket og læs mere om drikkepenge og ikke mindst hvor meget.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Dollywood forlystelsespark

Regnvejr kunne ikke ødelægge en dag i Dollywood. En sydstats forlystelsespark med musikalsk underholdning i fokus og Dolly Parton overalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada