Dauphin Island, badestrande og Fort Gaines

Du må ikke snyde dig selv for en god dag ved vandet, blot fordi du ikke er i Miami eller Los Angeles. Langs den Mexicanske Golf ligger der fede sandstrande.

9 maj, 2017

Hvide sandstrande på Dauphin Island

I mit tætpakkede program i Mobile, havde jeg en eftermiddag til rådighed til egne planer. Jeg tog derfor ud til kysten og Dauphin Island.

Mobile ligger lidt inde i landet ved Mobile Bay. 45 minutter syd på, og du rammer den Mexicanske Golf. Og nogle lækre hvide sandstrande.

Mange overser mulighederne for en dag ved vandet, hvis de ikke er i Miami eller Los Angeles. Der er superlækre strande på både øst- og vestkysten og den Mexicanske Golf har nogle af de bedste strande i USA og Alabama er ingen undtagelse.

Dauphin Island er en lille ø ud for kysten, som du kan køre til.
Den har begrænset med bebyggelse (ingen store grimme hoteller) og flere public beaches (offentlig strande).

Offentlige strande i USA er ikke en selvfølge. De findes mange steder, men ofte kan du se og køre langs kysten, med lækre strande, men de kan være private.

Jeg kørte så langt mod vest jeg kunne og ankom til West End Public Beach.
Selvom termometeret sagde 24 grader, var det lidt uden for sæson, så der var ikke fyldt og det var gratis at parkerer. Der er dog begrænset med parkering på den smalle ø ved strandene, så der tages normalt nogle dollars for parkering.

Der er de nødvendige ting for at få en dag ved stranden til at fungerer – is/mad hus, brusere til at skylle sand/salt af sig og toiletter.

Stranden er hvid og primært sandbund ud i golfen. Jeg kunne ikke dy mig, så smed skoene og prøvede vandet af. Allerede varmere end du oplever ved en dansk strand i løbet af de bedste somre.

I den anden ende af Dauphin Island ligger East End Public Beach. Mange gange større og mere parkering.
I den østlige ende af øen, er også hvor du finder nogle flere oplevelser, hvis du bliver træt af, at slappe af ved vandet.

Har du planer om en dag ved vandet på Dauphin Island, kan du finde mere info om strandene her.

Historiske Fort Gaines på Dauphin Island

Da Mobile skiftede ejer for 3. gang i 1813 (England overtog efter Spanien) besluttede man sig for, at byen skulle beskyttes bedre mod angreb fra vandet.

Dauphin Island blev valgt som et godt sted, men først i 1861 stod der et fort klar.

Dauphin Island ligger ved indsejlingen til Mobile Bay. På den anden side af indsejlingen ligger Fort Morgan og der er i dag en lille bilfærge mellem de to punkter.

Det passede ikke ind i min tidsplan, så jeg så den kun sejle afsted fra Dauphin Island mod Fort Morgan.

Fort Gaines er et klassisk fort fra den tid, med meter tykke murstensmure og befæstning på toppen.
Fortet hører ikke ind under National Park Services, men drives af staten Alabama.

Det koster ikke alverden at komme ind og du kan tage en self guided tour hvor du kan gå rundt på fæstningen, udforske gamle rum og gange og der er et lille museum der fortæller om stedets historie.

I løbet af året er der flere events, hvor forskellige historiske dage højttidligholdes på fortet. Her kan du kan opleve stedet mere som et Living Museum med folk i tidstypisk tøj mm. Lidt a la Colonial Fort Condé i Mobile.

Her kan du finde mere info om åbningstider og priser på Fort Gaines.

Southern Po’Boy ved vandet på Dauphin Island

Inden jeg slap kysten, tog jeg en sen frokostpause JT’s Sunset Grill. En lille restaurant i vandkanten, hvor jeg nød en Soft Shell Po-Boy med en sweet ice tea til.

Tilpas fedme og sødme på en varm dag ved vandet.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Universal Orlando forlystelsespark

Én dag i Universal Orlando er i underkanten. Der er to parker + vandland. Der er ikke kun forlystelser i parken, men også shows og anden underholdning. Planlæg og køb billet på forhånd.

The Villages – 130.000 pensionister

The Villages er en privatejet by med 130.000 indbyggere og 50.000 golfvogne. Gated communities sørger for sikkerhed og byen styres af en famile – ikke et bystyre og borgmester mm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada