Den sidste nat i Florida blev tilbragt ved vandet. En perfekt måde at koble af, inden aflevering af lejebil og hjem med fly fra Orlando.
12-13 maj, 2017
En nat ved vandet og perfekt afslutning på roadtrip
Efter en dag ved først Blue Spring State Park og dernæst Kennedy Space Center tog jeg en sidste nat ved vandet på denne roadtrip.
Valget faldt på Cocoa Beach. Tæt ved Kennedy, ud til vandet, billigt hotel og et par muligheder for mad og drikke.
Jeg nåede en kort tur ved vandet inden solnedgang og fandt et sted hvor jeg fra en tagterrasse kunne kigge mig lidt omkring.
De havde alligator på menuen, så prøvede det endnu en gang. Har fået det før. Minder om kylling og fisk på samme tid. Solnedgangen blev nydt fra terrassen.
Kæmpe Ron Jon Surf Shop
På vej tilbage til hotellet lå en Ron Jon Surf Shop. En kæmpe en, som har døgnåbent. Imponerende udvalg af bræt og endnu større udvalg a klip-klappere.
Formiddag på stranden ved Atlanterhavet
Lørdag den 13. maj skulle jeg fra Cocoa Beach til Orlando lufthavn. Jeg skulle først være i lufthavnen kl 18, så havde en hel dag til rådighed til at slappe af og få overstået lidt shopping.
Jeg tog hul på dagen med at gå en tur ved vandet. Det var lørdag, så der var velbesøgt flere steder langs vandet, men stadig masser af plads.
Ved Cocoa Beach Pier var der godt med folk. Turistet, men en klassisk Pier (mole) oplevelse med folk der fisker og andre der har sat sig i baren og er startet på dagens fest.
Minigolf til at slå tiden ihjel
Jeg havde stadig masser af tid, så nuppede en runde minigolf. En klassisk aktivitet du finder rigtig mange steder rundt om i USA og jo flere turister byen tiltrækker jo flere af dem er der.
Jeg har også gået en runde minigolf lidt længere oppe af østkysten i Kill Devil Hills, North Carolina.
Shopping på vej mod Orlando
På vej mod Orlando var der tid til lidt forskellige stop for at shoppe nogle småting. Jeg avde nogle ting jeg skulle købe for andre og så jagtede jeg et par nye smagsvarianter af m&m. Dem havde jeg set i bl.a. Walmart og Target tidligere på turen.
Shopping i USA og Canada
Der kan være gode penge sparet på at shoppe på din roadtrip i USA eller Canada. Her kan du finde detaljeret information om shopping i USA og Canada.
Aflevering af lejebil i Orlando
Ved mit sidste stop før lufthavnen, rydder jeg op i bilen og pakker så alt er klar til aflevering. Denne gang var det på parkeringspladsen til en Walmart. Her fik jeg tømt bilen for affald, gået alle hulrum efter for henlagte ting, og pakket alt ned. På den måde skulle jeg kun tage min bagage når jeg afleverede bilen og ikke bruge tid på at tømme den ved udlejningsselskabet.
Selve afleveringen af lejebilen er hurtig overstået. Du følger blot skiltene mod Car Rental Return og finder det selskab du skal afleverer hos.
Du kører frem i rækken og lader nøglen blive i bilen. En medarbejder kommer og scanner en stregkode på bilen, tjekker kilometertælleren og går en runde.
Er der ikke noget at kommenterer, skader eller andet, så tager det et par minutter.
Hvis du har ordnet og pakket bilen på forhånd, så tager en aflevering af lejebil ofte ikke mere end 5-10 minutter.
Billeje i Orlando
Orlando er et af de største billejemarkeder i verden, så det er både nemt og billigt at leje bil i Orlando. Dog spiller sæson ind på udbud og efterspørgsel. Her kan du finde mere info im billeje i Orlando.
Hjem fra Orlando med Lufthansa
Fra udlejningsselskabet tager du så videre mod din afgangsterminal.
Jeg skulle flyve med Lufthansa på vejen hjem. Først fra Orlando til Frankfurt og så videre til Danmark.
Vi var en halv time forsinket ud af Orlando, men ikke noget der ødelagde resten af turen hjem via Frankfurt, hvor jeg havde 2 timer til at skifte til flyet til Danmark.
Oplevelser i Florida
Florida er mere end sol og strand, men det skader ikke at vejret generelt er godt året rundt i The Sunshine State.
Florida har historie (bl.a. den ældste by i USA), storbyoplevelser (Miami), unikt dyreliv (alligatorer) og natur samt de største forlystelsesparker (Disney og Universal). Der er en afslappet stemning de fleste steder i staten, men ingen mere afslappet end i Key West - det sydligste stop i Florida.
Her kan du finde alle de oplevelser i Florida jeg har nydt på mine roadtrips.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com