Den næste totale solformørkelse i USA og Canada sker i 2044 og 2045.
Skal du se solformørkelsen i USA i april 2024? Jeg oplevede den totale solformørkelse i 2017 og deler her mine erfaringer.
Den totale solformørkelse i USA i 2024 går gennem følgende stater:
Texas, Oklahoma, Arkansas, Missouri, Illinois, Kentucky, Indiana, Ohio, Pennsylvania, New York, Vermont, New Hampshire, Quebec (CA), Maine, New Brunswick (CA).
Jeg var i USA i 2017 for at opleve den totale solformørkelse. Det var en super oplevelse hvor jeg jagtede det perfekte vejr over fire dage gennem 6 stater.
Det kan være nødvendigt til solformørkelsen i 2024. Gør du det, så skal du være opmærksom på flere praktiske ting.
- Hvornår på året solformørkelsen ligger
- Der allerede bor mange mennesker i området
- Transport skal planlægges
- Overnatning skal bookes på forhånd
- Tid og mulighed for ændringer ifht. hvor du skal opleve solformørkelsen
Tid på året
Den totale solformørkelse i USA i 2024 ligger den 8. april. Det er stadig så tidligt på året, at der godt kan være køligt eller decideret koldt i nogle af de stater hvor den totale solformørkelse sker. Der er også risiko for sne flere steder.
Solformørkelsen ligger en uge efter påske. Rigtig mange tager en kortere ferie i USA i forbindelse med påskeferien. Solformørkelsens placering, betyder du skal bruge en del flere feriedage for at opleve solformørkelsen, end hvis den lå i påsken.
Mange mennesker
Ruten for den totale solformørkelse går gennem den østlige del af USA. Det er den mest befolkningstætte del af USA. Det betyder der allerede er mange mennesker der er ude for at opleve den totale solformørkelse. Læg dertil at mange vil rejse til fra ind og udland.
Transport i forbindelse med solformørkelsen
Det vil være et ekstra stort tryk på transportmulighederne. Fly til USA og indenrigsfly i USA vil være eftertragtede nær datoen for solformørkelsen. Der vil være mange biler på vejene både til, men specielt væk fra solformørkelsen.
Solformørkelsen er mandag den 8. april. Det betyder folk nok har brugt fredag-søndag til at komme på plads. Så trafikken før kan føles nogenlunde til solformørkelsen. Lige efter solformørkelsen skal alle hjem, så der vil trafikken være værst.
Det var præcis det samme jeg oplevede i 2017, hvor solformørkelsen også lå på en mandag.
Overnatning nær solformørkelsen
I 2017 så jeg meget høje priser for overnatninger nær solformørkelsen. De var også booket lang tid i forvejen. Det betyder mange nok kører langt for at komme til den næste, eller næste by for en overnatning. Det er bl.a årsagen til udfordringen med trafik, som nævnt ovenfor.
Book en overnatning til dagen efter solformørkelsen. På den måde er den værste trafik overstået.
Fleksibilitet for den optimale solformørkelse
Vil du være sikker på en skyfri solformørkelse, skal du være fleksibel. Jeg kastede det gode vejr over fire dage og gennem 6 stater. Solformørkelsen i 2017 var om sommeren hvor vejret er bedre. Ruten gik også gennem midten af landet, hvor det er mere stabilt. Vejret i april 2024 kan være mere uregelmæssigt. Ruten går også tættere på Atlanterhavet som også kan have stor indflydelse på vejret.
Mere info om solformørkelsen i 2024
Det er ikke for tidligt at begynde din planlægning hvis du skal afsted til solformørkelsen i 2024. Du kan finde en masse detaljeret info om solformørkelsen rundt om på nettet. Her kan du starte og se ruten hvor du kan opleve den totale solformørkelse i de enkelte stater.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com