Palo Duro Canyon, Texas

Palo Duro Canyon byder på farverige og kuperede oplevelser i Texas panhandle. Det flade landskab åbner op til USAs anden største canyon.

24 aug, 2017

Det flade Texas

Meget af Texas er fladt og har du krydset Texas Panhandle ved Amarillo, har du set de åbne vidder og flade landskab. Både på turen øst-vest på Route 66 og når du kører sydpå fra Amarillo.

Men svinger du en smule mod sydøst (mod Dallas) så er der mulighed for at opleve et knapt så fladt Texas. I hvertfald i denne del af staten. Helt nede syd på i Texas er der masser af struktur på landskabet.

USAs anden største canyon

Palo Duro Canyon er en oplagt mulighed for at komme på en afvekslende køre- og naturoplevelse nær Amarillo.

Når du nærmer dig Palo Duro Canyon fra Amarillo er der ikke meget at se. Landskabet er fladt så langt øjet rækker og var det ikke for skilte og en indgang (hvor du betaler for adgang) så er der ikke nogen tegn på du er ved USAs anden største canyon.

Men som ved Grand Canyon, så ser du først hvad det er, når du står ved kanten.

Selvom Palo Duro Canyon har titlen som anden størst, så er det ikke imponerende på samme måde som Grand Canyon. Palo Duros rekord ligger i dens længde (190 km) og ikke i dens dybde (op til 300 meter).

Men på disse kanter er Palo Duro Canyon imponerende og fra toppen og besøgscenteret er der et kig ned så du kan se hvad der venter dig.

Modsat Grand Canyon, så kan du køre ned i Palo Duro Canyon, og det er også ved at gøre det, du får den bedste oplevelse.

Selve turen rundt i Palo Duro er begrænset. Der er kun en vej ind og ud, som går af et par hårnåle sving op ad skrænten.

Nede i Palo Duro Canyon er der udpeget nogle stop på det kort du får ved indgangen. Der er en lille butik, hvor det også er muligt at få en frisklavet burger, samt et par campingpladser.

Skal du for alvor have Palo Duro Canyon ind under neglene, skal du ud og gå lidt. Der er flere afmærkede hikes i området, men enkelte stedet skal du ikke langt ind i terrænet for at komme tættere på naturen.

Palo Duro Canyon til fods og til hest

Jeg udforskede The Big Cave, som er en lille gåtur fra vejen, ind i terrænet og op til et hul i bjergsiden.

På turen derind, stiftede jeg bekendtskab med en af de andre måder du kan opleve Palo Duro Canyon på, nemlig en ridetur.
Der er flere muligheder for at blive guidet rundt (heste, jeeps mm.) hvis du ikke selv har mod på at udforske.

Palo Duro Canyon er stor, men du kan ikke udforske særlig meget i bil. Med roligt tempo og et lille stop eller to, har du set det meste på tre timer.

Small town America I Texas

På vej videre fra Palo Euro Canyon ventede en køretur uden planlagte stop så langt ned mod Dallas som vi orkede.
Ved at holde kursen stik sydøst, blev det til lange øde landeveje og småbyer på stribe.

Overnatning og pizza

Overnatningen faldt i byen Bowie. Et Best Western* ude ved motorvejen. Byen bød ikke på det vilde, så det blev en pizza på værelset, mens de sidste dage blev planlagt.

*Her kan du se eksempler på overnatninger og hvad du får for pengene.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Joshua Tree National Park

Joshua Tree National Park byder på bløde klippeformationer, karakteristiske Joshua Trees og stikkende kaktusser.

Sedona og Pink Jeep Tours

Pink Jeep Tours i Sedona er den perfekte måde at komme tæt på de ikoniske røde klipper. En guidet off-road tur bringer dig helt tæt på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada