Indenrigsfly fra Chicago til Atlanta

Indenrigsfly i USA er ikke anderledes end i Europa. Billetterne kan være billige men bagagen er måske ikke inkluderet.

21 marts, 2018

Indenrigsfly og tilkøb af bagage

Efter et par dage med arbejde i Chicago, kunne min roadtrip endelig komme igang. Jeg skulle dog ikke starte min rute i Chicago, men derimod i Atlanta. Derfor fløj jeg fra Chicago ned til Atlanta med indenrigsfly.

Tjek ind, bagage drop og sikkerhedskontrollen tog ingen tid denne dag. Bemærk at tiden til disse ting kan varierer henover året og i løbet af dagen. Tag derfor i lufthavnen i god tid, så du ikke risikerer din tur går i vasken.

Når du køber en indenrigsbillet til en rute i USA skal du være opmærksom på, hvad der er inkluderet.

Når du eksempelvis køber den billigste flybillet fra København til Rom, så er det ikke sikkert der er bagage inkluderet. Det skal du tilkøbe.

Det samme gør sig gældende for indenrigsbilletter i USA. Her kan en billet se billig ud, men det er ikke sikkert bagage er inkluderet.

Jeg fløj med United på turen ned til Atlanta. Min billet havde ikke bagage inkluderet, men jeg kunne tilføje det for 25$ ved tjek ind. Denne pris kan varierer fra selskab til selskab.

Indenrigsfly fra Chicago lufthavn

Jeg fløj fra Chicago midt på aftenen på en onsdag i marts. Jeg ved ikke om det var tidspunktet, men der var ikke proppet hvilket betød en stressfri tur ned til Atlanta.

Ligesom bagagen ikke nødvendigvis er inkluderet, så er der heller ikke et måltid inkluderet på en kort tur i USA. Det samme gælder iøvrigt også i Europa. Så er du sulten, skal du selv købe noget inden afgang og tage med. Ofte er der dog en snack og lidt at drikke inkluderet på de fleste flyvninger.

Overnatning inden lejebil afhentes

Flyveturen fra Chicago til Atlanta er på to timer. Geografisk flyver du ind i en anden tidszone, hvorfor jeg skulle stille mit ur en time tilbage ved landing. Det betød klokken var tæt ved midnat da jeg landede i Atlanta.

Hvis du ankommer med indenrigsfly til Atlanta, kan du tage Sky Train ud til biludlejningscenteret. Ved stoppe før ligger der flere overnatningsmuligheder.

Da jeg ikke ville køre så sent, havde jeg booket et hotel her og ville så hente min lejebil den næste morgen.

Flybilletten til USA og Canada

At købe billet til din flyvetur til USA eller Canada virker måske som en stor mundfuld, men det er det ikke. At købe en billet til USA eller Canada er ikke anderledes end enhver anden flybillet. Største forskel er tiden til mellemlanding og til Immigration.
Her kan du læse flere detaljer om flybilletten til din roadtrip herunder navnet på din billet, APIS mm.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada