Dolly Parton og The Diner

Dolly Parton’s fødeby hylder bysbarnet med en statue og gemmer på en klassisk diner. Der fik jeg en god morgenmad inden turen til Nashville.

29 marts, 2018

Dolly Parton’s fødeby

Sevierville er Dolly Parton’s fødeby og ved byens torv kan du se en statue af den berømte sanger.

Det er dog nabobyen Pigeon Forge, de fleste forbinder med Dolly Parton. Ikke mindst pga. den store forlystelsespark Dollywood.

Udover statuen er der dog heller ikke meget mere Dolly at komme efter i Sevierville. Men modsat Pigeon Forge, er der en mere ægte small town America følelse i Sevierville.

Morgenmad på klassisk diner

Der er et par morgenmadsmuligheder inde i Sevierville, men aftenen før havde jeg spottet en klassisk diner hvor morgenmaden skulle prøves.

Med en klassisk diner går du sjældent galt i byen. Er rammerne autentiske, får du en synsoplevelse og kan bruge hele måltidet på at spotte detaljer i arkitekturen og udsmykningen. Har stedet så også god mad og service, så er det en fuldendt oplevelse.

Allerede udenfor, var der lidt ekstra kræs til denne diner. Her holdt en Rat Rod parkeret. Sammenhængen med dineren er, at den lokale Rat Rod Club holder til her.
Diners og Coffeee Houses på tværs af USA, er populære mødesteder for diverse bil og motorcykelklubber.

Indenfor på The Diner var det som en rejse tilbage i tiden. Krom og vinyl ledte tankerne hen på Sidste Nat Med Kliken og Grease.

Menukortet og omgivelser fristede med alt for meget, men lært af erfaring, holdt jeg mig til en moderat morgenmad. Dog med en snert af det lokale køkken: fried apples.

Sevierville til Nashville

Sevierville var en lille omvej via Great Smoky Mountains National Park. Det var et sving mod øst og så tilbage mod vest med retning mod Nashville.

Jeg har været i Nashville af flere omgange og har også holdt nytårsaften i Nashville. Kort sagt, så er jeg vild med byen. Jeg nyder at gå rundt og opleve byens puls stemningen og de mange muligheder for live musik.

Nashville var derfor et selvskrevet stop på denne roadtrip. Jeg ville nyde en aften i byen, men ankom tids nok til at når en frokost i byen.

Hot Chicken i Nashville

Jeg var blevet anbefalet at prøve Hot Chicken i Nashville.
Jeg havde udset mig et af de mere populære steder for at prøve dette til frokost, men opgav da jeg kom derind.

Det var Hattie B’s jeg ville prøve, men der var kø ud på gaden og da det samtidig regnede gad jeg ikke stå i kø. Jeg besluttede mig i stedet at finde Hot Chicken til aftensmad i Nashville.

Uden held med kyllingen kørte jeg ud til mit motel og tjekkede ind.
Jeg boede ikke helt downtown, men på et Knights Inn lidt væk, hvor jeg havde boet før.
Det er billigt og ikke længere væk, end man godt kan gå downtown.

Der holdt en food truck ved motellet, så da jeg nu ikke kunne få Hot Chicken til frokost, så nuppede jeg lidt friske tacos i stedet.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra min morgenmad på The Diner i Sevierville, til mit motel i Nashville.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Muhammad Ali Center i Louisville

Be great. Do great things. Muhammad Ali Center i Louisville, Kentucky giver dig hele historien om den største bokselegende, født Cassius Clay.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada