SUN Diner er et besøg værd hvadenten du er på jagt efter morgenmad eller ej. Historiske Ryman Auditorium bør du opleve en koncert i.
30 marts, 2018
Morgenmad på SUN Diner i Nashville
Min videre roadtrip nordpå til Chicago gik via Lexington, KY. Men inden jeg forlod Nashville, havde jeg endnu et stop i byen.
Aftenen før havde jeg været inde på SUN Diner og måtte tilbage til morgenmad.
Der var godt med kunder denne morgen. Det tog dog ikke lang tid før en plads blev ledig og jeg fik et menukort.
Udvalget er klassisk med omeletter, french toast, vafler og pandekager mm.
Der er også lidt twists på menuen og det fangede min interesse. Breakfast Tacos, Breakfast Wraps, Chicken’n’waffles mm.
Jeg kunne ikke står for: Donut Breakfast Sandwich.
En gennemskåret donut som brød til en morgenmads sandwich med æg, ost, bacon og en suasage patty.
Jeg valgte den med hash browns.
Det mad jeg så blive serveret, så bedre ud end jeg har set på de fleste klassiske diners jeg har besøgt. Helt klart et besøg værd.
Besøg SUN Diner
Går din roadtrip forbi Nashville, så er der sikkert en overnatning involveret. Drop morgenmaden på hotellet og oplev SUN Diner når den er bedst – i morning rush. Her kan du finde mere info om SUN Diner.
Ryman Auditorium
Jeg så mig lidt omkring mens jeg slog mave og kom forbi Ryman Auditorium.
Et ikonisk og historisk spillested i Nashville, med en omtumlet historie (flere har ønsket at rive det ned).
Jeg var til koncert på Ryman og på en rundtur på en tidligere tur.
Den oprindelige bygning ligner lidt en kirke, hvilket passer fint til stedets oprindelse som tabernakel og bygget til at hylde guds ord.
Stedets kontruktion i træ har resulteret i en enestående akustik, kun overgået af Mormon Tabernakel i Salt Lake City.
Ved Ryman Auditorium står også en historisk markør om Bluegrass, hvilket passede perfekt til dagens tur op til Kentucky og byen Lexington, som ligger i Bluegrass staten Kentucky.
Besøg Ryman Auditorium
Ryman Auditorium er et historisk koncertsted som stadig bruges flittigt. Det er næsten sikkert, at der et arrangement når du kommer forbi Nashville. Jeg vil stærkt anbefale at købe billet. Også selvom du ikke kender kunstneren.
Er der ikke tid til en koncert i programmet, så prøv at få tid til en guidet tour i Ryman Auditorium. Stedet gemmer på en masse historie og du kender helt sikkert nogle af de mange kunstnere der har optrådt der gennem tiderne. Her kan du finde mere info om Ryman Auditorium.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com